ROLLERMODELLER PÅ BESØG HOS MYP 96

Lørdag den 7. januar holdt vi spillerarrangement hos 96-pigerne.

11 friske piger mødte op i Hørsholm Hallen for at se heltinderne fra dameholdet spille mod Virum. Flere af pigerne havde ikke været til en damekamp før, men da alle er meget erfarne heppere fra vores egne kampe, blev der sunget, råbt og klappet,
så det kunne høres! 11 piger kan også fylde meget i Hørsholm Hallen. Og så var det jo rart, også selv at komme ud og skyde lidt i halvlegen. Med pigernes hjælp vandt Hørsholm med 10 point, så alle (selvfølgelig med undtagelse af Virum) var glade,
da kampen sluttede.

Så gik turen op til klublokalet. Alle ventede med spænding - for damerne havde lovet at komme og hilse på efter kampen! Ventetiden var meget intens. Heldigvis var damerne hurtige til at klæde om.

Og så gik den vilde jagt efter autografer. Der skulle jo nødig være nogen, der blev glemt, når man nu var ved at få sig et samlerobjekt! Der blev skrevet i autografbøger, på bolde, på t-shirts, på tasker - ja selv på sko blev der skrevet! Coach
Roberto fra dameholdet og Coach Sofie fra P96 fik også skrevet en del autografer.

Til sidst sluttede vi af med en fødselsdagssang og 27 små og 1 stort hurra, da Anne Borges havde fødselsdag. Godt Louise Bach kunne tælle, for det var godt nok mange hurraer.

Resten af tiden brugte vi til holdhygge. Der blev spist slik og pizza i lange baner. Og så blev der danset stopdans og limbo og sunget på livet løs.

 

 

Der var fuld gang i autograferne i klublokalet

 

 

Amanda får øvet sit danske med MYP 96

 

 

Det er om at holde tungen lige i munden - der er mange autografer at holde styr på!

 

 

Fødselsdags-barnet koncentrerer sig meget med at skrive pænt på t-shirten 

 

 

Når man nu har vundet, kan der godt lige være plads til et enkelt stykke slik :-)

 

 

Der blev skrevet både på bolde, t-shirt, sko, hænder....

 

 

Men mest på bolde....

 

 

En bold mere....

 

 

Der var også lige tid til en omgang bord-fodbold

 

 

Men så skal vi også tilbage til basketboldene....

 

 

Puha der skal skrives på maaaaange bolde

 

 

Men også på t-shirts

 

 

Sølvtuschen vakte stor begejstring hos damespillerne!

 

 

Der blev sluttet af med en fødselsdagssang for Anne Borges

 

Hørsholm 79'ers Webbureauet Krogstrup & Hede