|
Anne Katrine Dorner (Anka)
Alder: 16
Hold: Ynglinge Dame 89
Position: Guard
Nummer: 5
Casper Dorner
Alder: 14
Hold: Junior Herre 91
Position:Guard
Nummer: 8
Rikke Dorner
Alder: 11
Hold: Mini Ældste Pige 94
Position: Guard
Nummer: 17 |
 |
4 KORTE
- Bedste basket oplevelse med holdet:
Anka: Helt klart vores Scania finale sejr i 2005. Vi spillede en spændende kamp mod Sisu.
Casper: For ca. 2 år siden tog mit hold en tur til Luxemborg, hvor vi spillede mod forskellige hold i Europa. Det var super spændende i det vi spillede mod nye hold fra lande vi normalt ikke møder til andre turneringer.
Rikke: Vores pokal finale fra i år. Her spillede vi 3 gange overtid mod Åbyhøj, som vi desværre tabte!
- Bedste individuelle basket oplevelse:
Anka: vores træningslejr på La Santa. Det var unikt fordi der er få hold der tager på sådan en tur.
Casper: Hørsholm campen som jeg nu har været med på 3-4 gange. Her bliver man altid udfordret til at lære noget nyt og møder nye spillere.
Rikke: Hørsholm campen fordi det er sjovt at spille med og mod nye spillere og så er der mange nye og anderledes øvelser.
- Mest udfordrende spiller at spille overfor:
Anka: Leonora eller Simone fra mit hold fordi de begge er aggressive og hurtige.
Casper: Alle fra mit hold, som er ”fire hoveder” højere end mig selv.
Rikke: Eva fra mit hold. Hun er super hurtig så derfor svær at følge med.
- Ærkerivaler?
Anka: Amager helt klart, men også YD88 fra Hørsholm- i år spiller vi jo mod dem i vores turnering.
Casper: Högsbo fra Sverige, som er forsvarende Scania mestre! (Det skal dog lige nævnes fra redaktionens side at JH91 har slået Högsbo de sidste to gange de har mødt dem, sidst i semifinalen i Lund 2006.)
Rikke: Åbyhøj- taget i betragtning at vi tabte til dem i Pokalfinalen i år i 3 gange overtid.
5 HURTIGE
- forsvar eller angreb:
Anka: forsvar
Casper: forsvar
Rikke: forsvar
- træning eller kamp:
Anka: kamp
Casper: både og
Rikke: kamp
- lay-up eller 3’ere:
Anka: 3’ere
Casper: 3’ere
Rikke: lay-up, der er stadig langt til kurven fra 3-point linien
- løbetræning eller styrketræning:
Anka: løbetræning (red: man får ikke tyrenakke af at løfte 3-5 kilo vægte 2 gange om uge – hint YD89)
Casper: styrketræning (red: det skal dog tilføjes at Casper tidligere i sæsonen vandt en cool NBA jersey, i det han var den på sit hold, som havde forbedret sin tid mest i den velkendte ”bib-test” - tillykke!)
Rikke: vi laver ingen af delene endnu, men jeg vil dog hellere løbe end at lave armbøjninger
- NIKE eller Adidas:
Anka: Nike
Casper: Nike
Rikke: Nike
7 LANGE
- Hvad er din styrke som spiller og hvordan sørger du for at videre udvikle denne:
Anka: mit skud og mit forsvar. Vi træner meget skud til træning fra 1-2 stop.
Casper: skud omkring feltet. Jeg kommer mange gange tidligt til træning eller bliver efter og går og skyder. Nogle gange skyder jeg også hjemme på vores kurv for at øve min skudform.
Rikke: jeg er en god ballhandler.
- Hvor ligger din(e) svaghed(er) som spiller og hvordan forsøger du at forbedre den/disse?
Anka: min ballhandling er ikke den bedste
Casper: ballhandling, dribler lidt før og efter træning. Derudover har vores træner givet os 3 ting vi hver især skal forbedre og så har vi fået forslag til hvordan vi kan gøre dette.
Rikke: jeg øver mit skud, men der er stadig langt til kurven når man kun er MÆP.
- Hvorfor har du valgt at spille basketball?
Anka: jeg spillede tennis med Sofie Gilling, men vi havde lyst til at prøve noget nyt og så startede vi til basket da Morten E. oprettede et nyt hold.
Casper: mødte en dag op til træning sammen med sin gode ven Jonathan Gilling som allerede spillede.
Rikke: jeg har tidligere gået til gymnastik, men ville også prøve basket, nu hvor Casper og Anka spiller
- Hvem er dit forbillede på herre/dame holdet?
Anka: Anne T (red: det skal dog lige nævnes at Anka var ”under pres” da hun sagde dette, i det Anne T interviewede og også er træner for Anka til dagligt!)
Casper: Helt klart Sveske- han er den sejeste 3 point skytte!
Rikke: Har aldrig tænkt over det, men har altid syntes at Leonora Bryndum fra YD89 er sej
- Favorit NBA spiller?
Anka: Ser aldrig NBA
Casper: Dwayne Wade- han er bare gennemført sej
Rikke: Ser aldrig NBA
- Ynglingshold i NBA?
Casper: hvis jeg skulle vælge et ville det nok være Miami, men det er nok mest fordi jeg vil se Dwayne Wade
- Hvad skal der være på hjemmesiden for at du gider tjekke den og hvilke andre hjemmesider tjekker du jævnligt?
Anka: syntes hjemmesiden er overskuelig, hvilket gør at jeg gider kigge. Derudover syntes jeg det er en god ide med profilerne og kamp referater. Jeg tjekker nogle gange andre klubbers sider for at se om de har skrevet et referat om vores kampe.
Casper: hbbk.dk er overskuelig. Af andre sider kigger jeg nogle gange på www.nba.com
3 SØSKENDE SPØRGSMÅL
- Hvem er bedst?
Rikke fik hurtigst råbt hendes navn, så det er hermed noteret
- Hvem har den bedste træner?
Anka fik hurtigst råbt op, så bonus point til hende fra hendes træner :-)
- Ser I hinanden spille?
Ja, så ofte som muligt, hvis vi ikke selv har en kamp!
I det vi for første gang interviewer en ”ældre” ungdomsspiller, Anka, fandt vi det passende at høre lidt om, hvordan hun får basket til at passe ind i sin travle hverdag.
- Hvorfor spiller du stadig taget i betragtning at du sikkert har travlt med gymnasiet, arbejde og venner?
Det kan være hektisk med skole og basket, men jeg prioriterer basket højt. Desuden hjælper det at jeg på nuværende tidspunkt ikke har et fritidsarbejde. Selvom det kræver planlægning med lektier og basket, så har vi et kanon sammenhold på holdet der gør det sjovt at komme til træning. Derudover syntes jeg det er fedt at dyrke sport, fordi det er sjovt at lære, udfordrende og man får en masse fede oplevelser.
- Hvilke ambitioner har du med basket?
Jeg vil helt klart fortsætte så længe jeg kan få alt til at hænge sammen med min skole og så håber jeg på at komme på dameholdet.
- Hvad har gjort størst indtryk på dig igennem de mange år du har spillet?
Jeg syntes, det er imponerende hvor stor udviklingen er som individuel spiller og med holdet når man får en ny træner.
- Hvad har været det mest positive ved dit hold igennem årene?
Vi har altid været gode til at støtte hinanden igennem op og nedturene. Derudover tager vi træningen meget seriøs fordi vi alle har ambitioner.
COACHENE OM DE TRE
- Om Anka siger Morten Thomsen-
Anka har udviklet sig utroligt i år, og er blevet en vigtig spiller for 89'erne. Hun kan skyde, og hendes styrke ligger i, at hun både kan trække af fra 3'eren men også putte bolden på gulvet og skyde fra dribling.
Anka laver få fejltagelser, findes altid i hjælp, holder sin mand foran sig og er en af de bedste forsvarsspillere på bolden oppe i vores press. Hun giver holdet mere bredde og er energi fra bænken.
Anka bliver 2'er på dameholdet. Hun har en vilje til at træne og blive bedre - det smitter af på alle omkring hende, og vil forhåbentlig bringe både hende og hendes hold rigtig langt.
- Om Casper siger Coach Guido -
Hvad er spillerens styrke?
Casper har et rigtig flot og stabilt skud og er begyndt også at kunne skyde fra dribling. Han er god til at bevæge sig uden bolden og på den måde gøre sig selv fri til skud. Desuden er Casper hurtig på fødderne og fysisk stærk, hvilket gør ham til en god forsvarsspiller.
Hvad gør spilleren, som gør holdet bedre?
Casper er med tiden blevet en rigtig fokuseret spiller, der hele tiden gør sit bedste – både til træning og i kampe. Det smitter naturligvis positivt af på holdkammeraterne. Offensivt er Casper en skudtrussel, og han tilbyder sig altid og er let at finde, når nogle af de andre spiller 1-mod-1 … en del af spillet, som han heldigvis også selv er begyndt at få mod på. Defensivt er Casper som sagt god 1-mod-1, men i takt med, at hans overblik er blevet større, er han også blevet en bedre holdforsvarsspiller.
Hvad slags spiller bliver spilleren på herreholdet?
Casper bliver sådan en spiller, man kan give en forsvarsopgave; f.eks. stop modstanderens pointguard! Og så er det helt oplagt, at han bliver en fantastisk skytte. Kan han udvikle sin ballhandling og sikkerhed med bolden, bliver han en rigtig god guard.
- Om Rikke siger Coach Jonas Dalsgaard -
Rikke er en af de spillere der arbejder hårdt, altid kommer til træning, har masser af godt humør og er en rigtig god kammerat på holdet.
Gennem det sidste år har Rikke udviklet sig meget som spiller, hvilket har medvirket til:
- at hun ikke er bange for at drive til kurven - trods der er lidt større spillere der skal forceres
- at hun har opdaget at venstre hånden faktiske også kan bruges til at drible med :-)
- at hun har fået en meget flot rytme i sit skud (er en af de spiller som rent faktisk hopper i sit hopskud og faktisk ret højt)
Rikke har en super fed indstilling og jeg er sikker på, at hvis hun fortsætter med at arbejde på sin ballhandling, udfordrer sine forsvarer og tager de åbne skud, vil hun være en klar kandidate til at udfordre pigerne på dameholdet :-)
Der er tidspunkter hvor vi godt kunne ønske lidt mere "I do not take any shit from any one"
...men sjovt nok, så havde vi en kamp hvor der var en modspiller som åbenbart havde trådt over Rikkes grænse - Rikke lod sig ikke provokere - men hold da op hvor blev der fightet og Rikke fik vist hende, at hun sagtens kunne tage "måsen" på hende.
Anne Thorius og Louise Bach