Gritt Ryder

Alder: 13

Hold: Pige 92

Position: Guard

Nummer: # 18

 

5 KORTE

- Bedste basket oplevelse med holdet:
Lund Finalen i 2006 hvor vi blot tabte med 1 point til Amager og Twin Town Cup i Gladsaxe i 2005, hvor vi slog Amager med 1 point.

- Bedste basket oplevelse individuelt:
Berlin turneringen i Pinsen 2006. Jeg spillede hele finalen og mange sagde at jeg havde spillet rigtigt godt.

- Flest point scoret i en kamp:
Ved egentlig ikke hvad min højeste scorer er, men jeg skød engang 18 straffe i en kamp som første års pigespiller i en kamp mod Værløse.

- Mest udfordrende spiller at spille overfor:
Maria fra mit eget hold. Hun er en rigtig dygtig spiller og meget hurtige og rigtig god til retningsskifte.

- Ærkerivaler:
Amager- den er sten sikker. Vi har mødt dem i 8 ud af de 10 finaler vi har spillet i.

 

5 HURTIGE

- Forsvar eller angreb?
Angreb

- Træning eller kamp?
Kamp

- Lay-up eller 3'er?
Lay-up

- Løbetræning eller styrketræning?
Løbetræning

- Nike eller Adidas?
Nike

Gritt Ryder

8 LANGE

- Hvad er din styrke som spiller og hvordan sørger du for at udvikle denne?
Mit drive på kurven er ret godt og mange roser mig for mit temposkift op ad banen som guard. Jeg har en kurv derhjemme og der går næsten ikke en dag, uden jeg har været ude og skyde.

- Hvor ligger din(e) svaghed(er) som spiller og hvordan forsøger du at forbedre den/disse?
Jeg er ikke så hurtig på fødderne i forsvaret, så hvis jeg døkker en hurtig spiller op ad banen så går hun ofte forbi mig. Dog sjipper jeg og laver forskellige stige øvelser hjemme hos mig selv.

- Hvorfor har du valgt at dyrke en holdsport som basket?
Det startede med at min more ville have at jeg skulle gå til en holdsport, men jeg blev selv mere og mere bidt af basket. Nu kan man næsen ikke undvære det, det er mit liv :-)

- Hvem er dit forbillede i den danske dameliga?
Anne Thorius

- Hvad skal der være på hjemmesiden for at du gider tjekke den og hvilke andre hjemmesider tjekker du?
Jeg tjekker hjemmesiden næsten hver dag. Det er sjovt at læse om de andre hold og hvordan de klarer sig. Derudover er jeg nogle gange på www.dbbf.dk og www.bkamager.dk, men det er kun hvis vi har spillet mod dem og der er kamp referat.

- Hvad er der så specielt ved 92'er pige holdet?
Vi har et helt fantastisk fællesskab og alle kan være sammen med alle. Derudover er vi (for det meste) veloplagte til træningerne, hvilket gør, at vi også er et godt hold.

- Hvilke ambitioner har du med sporten?
Det ville være fedt at komme på dameholdet i fremtiden og derudover vil jeg rigtig gerne på college i USA. Indenfor det næste år vil jeg rigtig gerne på 92'er landsholdet.

- Hvad kan du lære din lillesøster som spiller på pige 96?
Tjooh, jeg tror, hun lærer en masse ved at være ude og se vores kampe. Hun ser jo, hvad vi gør, og så prøver hun det derhjemme. Jeg træner hende ikke så meget, men retter kun hvis jeg ser ud gør nogle tydelige fejl.

 

3 TIL GRITTS TRÆNER - ANDERS THORIUS

- Hvad er spillerens styrke?
Gritts største styrke er hendes spilforståelse og blik for sine medspillere. Gritt bevæger sig godt med og uden bold, og samtidig er hun en af de spillere, som har evnen til at kunne tage over i pressede situationer, hvor hun formår at skabe et skud eller et drive for sig selv eller at sætte en medspiller op til scoringer.

Hendes højde og fysik er med at gøre hende til en atypisk guard i sin årgang, hvor positionen er domineret af små hurtige spillere. Derfor har hun ofte en fordel overfor hendes direkte modstander i angrebet, samtidig med at hendes spilforståelse tillader hende at kompensere for modstanderens hurtighed i sine forsvarsopgaver.

- Hvad gør spilleren, som gør holdet bedre?
Gritts vilje og altid maksimale arbejdsindsats till træning og kamp, kombineret med hendes evne til at identificere og udnytte sine medspilleres styrker, er med til at løfte såvel medspillere og som holdets spil og gør hende til en af holdets naturlige ledere på banen.

Hendes indstilling og glæde ved basketball gør samtidig, at hun konstant forsøger at udvikle sig som spiller. Som mange andre på holdet træner og løber Gritt ofte på egne hånd, hvor hun konstant arbejder på at forbedre svage punkter i sit spil. Dette har blandt andet givet tydelige resulter i form af en højre straffeprocent og en mere sikker ballhandling.

Gritt er en naturlig leder i truppen, og giver altid sin støtte til medspillere, men er ikke bange for at konfrontere hverken dem eller coaches, om det så er for sig selv eller holdet.

- Hvad slags spiller bliver spilleren på dame holdet – guard, scorer, forsvarsspiller?
Gritt vil kunne udfylde flere positioner på dameholdet, men hendes overblik og spilforståelse gør hende naturligt til guard. Dameholdet vil i fremtiden kunne nyde godt af hendes indstilling og vilje til træning og kamp.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi ønsker Gritt en super sommerferie og held & lykke med næste sæson og glæder os til at følge hende i hendes karriere, som forhåbentlig bliver rigtig lang og fuld af oplevelser.

Anne Thorius og Louise Bach



Hørsholm 79'ers Webbureauet Krogstrup & Hede