HØRSHOLM BASKETBALL NYHEDSARKIV

8/1 - JD94 VANDT LUNDASPELAN - TAK FOR DEN STORE OPBAKNING

Efter et langt efterår med flere markante ændringer i truppen skulle JD 94 igen efter et års fravær delta-ge i Lundaspelen. Lodtrækningen havde placeret os i den formodet hårdeste pulje i turneringen, sammen med Solna Vikings, Lobas, BK Marbo fra Sverige samt Uball fra Holland, hvilket skulle vise sig at holde stik. Vi mødte BK Marbo i finalen og Solna vandt 3’er slutspillet.
 
2. januar
Vi åbner turneringen mod Solna Vikings, et hold fra den altid stærke U16 række i Stockholm. Vi åbner kampen totalt dominerende i alle faser af spillet og kan gå til pausen med en føring på 21-4. Vores første lektion i turneringen kommer dog prompte, da vi glemmer alt om returløb, hjælpeforsvar og spiller gene-relt ukoncentreret. Kampen lige pludselig fuldstændig åben igen ved stillingen 25-21, men vi lykkedes dog at lave et afsluttende run og vinde kampen 33-25.

Samme aften møder vi Lobas fra Malmø. En kamp der viser, at holdet kan rejse sig fra en svag præstati-on. Igen styrer vi kampen fra start og går til pause med en føring på 23-4 Denne gang følger vi op i 2. periode og med en koncentreret indsats og vinder kampen 45-14.

3. januar
Efter en lang dag uden kampe før 17.40, kender vi allerede forudsætningerne før de to næste kampe, to sejre og vi var gruppevindere og dermed fri for vores evige rivaler fra Åbyhøj før en evt. finale.

Med de kendsgerninger går holdet til kamp mod hollandske Uball, hvor vi fortsætter vores stime af gode 1. perioder. Ved pausen har vi en komfortabel føring på 23-4. I 2. periode fortsætter vi hvor vi slap i 1. periode og vinder ubesværet kampen 43-18.

Før vores sidste puljekamp mod BK Marbo har holdet stor selvtillid, opbygget i de tre foregående kampe hvor holdet ar vist stor koncentration, hårdt forsvar og effektivt angrebsspil. Det skulle dog hurtigt vise sig at det gode spil var som forsvundet. En rigtig dårlig og ukoncentreret indsats mod et hold der til fulde forstod at udnytte vores fejl og passive spil, betød at vi løb ind i et meget skuffende nederlag på 32-30

4. januar
Efter skuffelsen mod BK Marbo og kendsgerningen at vi nu skulle spille en ekstra kamp i slutspillet for at nå finalen, havde vi den næste formiddag et holdmøde, hvor de sidste to dages oplevelser blev vendt og vi i fællesskab fandt frem til, hvad vi skulle bygge videre på for at komme tilbage på sporet.

Et gammelt ordsprog siger noget i stil med ”Angreb vinder kampe, men forsvar vinder mesterskaber”, og vores kamp mod BMS, viser at det ikke er helt ved siden af, for vores angreb fungerede slet ikke, men det gjorde forsvaret. Vi holder BMS på 16 p. og vinder kampen 24-16.

Senere samme aften har vi mulighed for at bygge videre på formiddagens sejr. I 1/4–finalen mod Nörr-köping BBF starter begge hold meget nervøst og kampen er tæt hele 1. periode.  I anden periode, tæn-der den flotte opbakning fra de mange Hørsholm tilskuere op under pigerne og med endnu en meget stærk forsvarsindsats rykker vi fra NBBF og vinder kvartfinalen 35-23.

5. januar
Tirsdag morgen lever Fest og farver hallen (Färs och Frosta hal), til fulde lever op til sit øgenavn, fra morgenstunden er 3 Hørsholm hold klar til semifinaler. En flok meget nervøse Hørsholm spillere skal i dagens anden Hørsholm semifinale møde vores evige rivaler fra Åbyhøj, et hold som vi altid spiller inten-se kampe mod.

Denne kamp skulle vise sig at blev absolut lige så intens og medrivende som de forrige opgør, og da den ordinære spilletid er færdig står det klart, at vi skal ud i overtid. I overtiden viser det sig, at straffekast skal blive lige så afgørende, som vi trænerne altid siger. Vi misser 4 af 6 straffe og må konstatere, at vi skal ud i endnu en overtidsperiode. I 2. overtid sidder straffene der endeligt, og det bliver afgørende. Vi vinder kampen på 4 straffe 36-32. For anden gang til Idrottshallen og finalen for en flok meget glade og lettede spillere, træner og holdledere.

På vej informerer de første lykønsknings sms’er allerede pigerne om, at der er mulighed for at revanche-re en elendig puljekamp, for i finalen venter BK Marbo. Og efter en hurtig omgang frugt og chokolade i omklædningsrummet, hvor taktikken, præsentation og forventning til oplevelsen bliver vendt, er holdet klar til indmarch og præsentation.

Vores formodninger om at BK Marbo vill møde os i en 2-2-1 zone press og 2-3 zone forsvar viser sig at holde stik, og efter et par nervøse minutter åbner pigerne op for blusset og scorer 14 ubesvarede point. Efter en 1. periode, som vi ender med at dominere fuldstændigt, går vi til pausen foran 14-1.
I 2. periode er det tydeligt, at BK Marbo har ændret forsvar, og kampen bliver mere intens, men vi for-mår hele tiden at fastholde vores føring, og en flot slutspurt lukker kampen. Med en sejr på 25-16 kan pigerne fejre en meget flot og overbevisende finalesejr.

Herfra skal der lyde et stort tillykke til jer piger for den måde, som I formåede at rejse jer efter skuffel-sen i første kamp mod BK Marbo og gradvist genopbygge selvtilliden kulminerende med to meget flotte sejre mod Åbyhøj og BK Marbo. Det har endnu engang været en fornøjelse at være til turnering med jer!

Jeg vil også gerne benytte lejligheden for at takke de mange Hørsholm spillere, trænere, holdledere og forældre som brugte tiden på at støtte os gennem semi- og finalerne hele tirsdagen. Især vil vi alle sent glemme den stemning som udviklede sig under kampen mod Åbyhøj, og som gjorde det til en kæmpe oplevelse for os alle. JH’s arbejde for at distrahere Åbyhøjs straffekast-skytter. YD opmuntrende tilråb til pigerne og til os på bænken. P99 med deres to pokaler, der kan synge fantastiske sange. Trænere og forældre der skreg sig hæse. Pigerne var efter finalen ikke i tvivl om, at det var semifinalen, der havde været den største oplevelse.

Anders Thorius
Træner JD 94

 

7/12 - FØDSELSDAG MED MASSER AF SUCCES

Lørdag den 5/12 fejrede Hørsholm Basket sin 30-års fødselsdagsfest. Der var masser af ”gaver” til klubben denne dag.
- 1. div. damer lagde ud med at vinde over Broerne med 64-52, og ligger nu #1 i division.
- 2. div. herrer vandt også over Broerne. Det blev til en kneben sejr på 80-79, som derved bragte holdet op på 5. pladsen i divisionen.
- Dernæst spillede Hørsholm 79ers herrehold mod SISU CPH, og de vandt 76-70. Holdet ligger #3 i Canal Digital Ligaen, hvilket – iht. pålidelig kilde (Jacob Friis) - er den bedste placering i mere end ti år! Tak til SISU CPH for at hylde vores fødselsdag med blomster til klubbens stifter Helge Dalum.
- Hørsholm 79ers damehold var taget til Frederiksberg, hvor Falcon blev slået 49-55, efter en fantastisk forsvarsindsat. Holdet ligger #3 i Dameligaen, med kun 4 pts op til førerholdet. Med Malene Tvermoes Lindholm og snart også Heather Stec på holdet, så lover det godt for de kommende kampe.
- Hørsholm Hallens sidste fødselsdagkamp blev spillet af Høbas fra 1. div. herrer, som slog topholdet Solrød med 93-89, og de indtager nu divisionens 4. plads.
Aftenen blev rundet af med en ”senior”-fest, som blev en stor succes. Her er givetvis lagt grundstene for en kommende tradition i Hørsholm Basket.


20/11 - D96 KLAR TIL SEMIFINALEN I LANDSPOKALTURNERINGEN

Holdets målsætning er at gøre som D95 gjorde sidste år og vinde det hele i denne sæson. Derfor var kvartfinalen mod Amager den 18. november i Amagerhallen en kamp, som naturligvis skulle vindes. En hjemmekamp mod Amager for nylig havde dog vist, at det kunne blive svært mod nogle hårdt spillende amager-kanere.

D96 har i mesterrækken scoret lige under 100 point i gennemsnit pr. kamp i denne sæson og derfor var scoren 8-9 i Amagers favør efter en nervepræget 1. periode ikke betryggende. 2. periode blev ikke meget bedre, men vi førte dog 22-19 ved pausen.

Efter en lille opsang i pausen kom drengene godt i gang med 2. halvleg og førte med 11 point med godt 2 minutter tilbage af 3. periode. Da begik den første amagerspiller sin femte personlige fejl og Amagers træner insisterede på at sætte sin bedste spiller ind i stedet, hvilket Hørsholms trænerbænk så accepterede i den gode sportsånds navn. Det var dog lige ved at blive dyrt, da Amager således kom igen og spændingen var helt intakt med stillingen 37-32 til Hørsholm før sidste periode.

Hørsholm havde dog den bredeste trup og lagde den forventede afstand i 4. periode og endte med en sejr på 63-38. Det var en god fokuseret holdindsats og den første af en række forventeligt svære kampe i sæsonens løb, som alle skal vindes, for at nå det erklærede mål. Jeppe Lildal fortjener at blive fremhævet for en flot indsats og var ”man of the match” samt dagens topscorer.

Datoen for semifinalen er endnu ikke fastlagt, men modstanderen bliver Værløse og kampen skal spilles i Søndersøhallen i Værløse, hvor der igen bliver behov for god opbakning. Tak til alle de fremmødte forældre, bedsteforældre og andre for støtten til holdet og en speciel tak til Morten Thomsen for dommerindsatsen, som tilsikrede en fair og neutral håndtering af fløjten, i øvrigt sammen med en ligeledes god dommer fra Amager.

Jan & Lisbeth Schäfer Jensen


11/11 - TILFÆLDE AF INFLUENZA A KONSTATERET HOS HØRSHOLM 79ers

Det er blevet bekræftet, at Hørsholm 79ers ligaspiller Allan Ehte har influenza A. Han er langt i sygdomsforløbet, og det forventes at han er helt rask i denne uge. I Hørsholm 79ers har man nøje holdt øje med influenzarelaterede sygdomssymptomer hos spillere og ledere, og bl.a. var der 4 syge spillere til herreholdets kamp mod Team FOG Næstved den 4/11, hvor Allan Ehte var den ene. De 3 andre er nu raske, og har ikke fået konstateret influenza A. Dameholdet er hidtil gået ram forbi.

I øjeblikket hører og ser man meget om influenza A i medierne, og vi kan ikke sige os fri for, at influenzaen kan ramme os alle. I den forbindelse vil vi gerne henlede opmærksomheden på, hvad Statens Serum Institut anbefaler mht. at undgå smitte. Læs mere her.

De vigtigste symptomer på influenza A er pludselig feber, hoste, almen svækkelse, muskelsmerter, kvalme og evt. diarre. For at mindske risikoen for smitte, skal man være omhyggelig med sin personlige hygiejne f.eks. skal man ofte vaske hænder med sæbe, specielt hvis man har fysisk kontakt med sine øjne, næse eller mund. Hvis man skal nyse eller hoste, så gør man det i sit ærme. Man skal som sportsudøver også være opmærksom på, at man ikke deler drikkedunk, håndklæde osv. med sine holdkammerater, og hvis man pudser næse eller lignende, så gør det i servietter eller andre engangsprodukter, og efter brug skaffes det helt af vejen. Og vigtigst af alt – undgå kontakt med influenzaramte personer.

//Peter


2/11 - "DRENGE 96 FYREDE OP I HØRSHOLM 79ERS FIRE ARENA"

”Fire Arena” – også kendt som Hørsholmhallen – dannede søndag rammen om en rekord-kamp for Hørsholm Basketballklubs mesterrækkehold fra årgang 1996. Drengene vandt nemlig med hele 155-17 over Herlev, og var, som cifrene antyder, overlegne kampen igennem. Det er holdets største sejr til dato.

Bagest: Alexander #14, Emil #9, Daniel #24, Sebastian #10, Magnus #8, Emil #7
Forrest: Matias #4, Jeppe #13, Marcus #78, Tobias #11

Den forgangne uge bød også på en udekamp mod Jonstrup, som ligeledes blev sat godt og grundigt til vægs, med kampresultatet 25-103 i Hørsholms favør. Det var første gang i sæsonen, at drengene scorede over 100 point, og trænerne havde i løbet af kampen lovet at give is, hvis drengene nåede den magiske grænse, hvilket som det ses på billedet gjorde smilene om muligt endnu bredere.

I pokalturneringen er mesterholdet nået til kvartfinalen, hvor modstanderen bliver BK Amager på udebane. Da holdene mødtes i turneringen i mesterrækken for nylig, vandt Hørsholm med cifrene 72-63, og holdet håber og tror på, at det med sit gode samspil kan gentage succesen.

Mesterholdet er også tilmeldt Øresundsturneringen, som byder på nye kampe i den kommende weekend både hjemme og ude. Hjemmekampen mod svenske Malbas spilles på Hørsholm skole lørdag den 7. november kl. 15:00.

Hørsholms drenge 96 har udover holdet i mesterrækken også et hold tilmeldt i den næstbedste række (A-rækken), hvor søndagens udekamp mod Sisu blev vundet 60-52, trods det at holdet kun talte 5 spillere denne dag. Såvel mesterholdet som A-rækkeholdet er således fortsat ubesejrede i denne sæson.

/Lisbeth Schäfer Jensen


29/10 - YH HØRSHOLM – SISU: 77-69 (LP 1/8 finale)

Årets første hjemmekamp for YH med headcoach Bogdan Karaicic i spidsen blev en spændend og intens affære med super støtte på lægterne af et medlevende publikum, også under modgangsperioder – kæmpe tak for det!

Sisu kommer resultatmæssigt bedst fra start takket være et par lange 3’ere, men vi svarer heldigvis hurtigt igen, så perioden ender 21-22, hvilket afspejler at forsvaret, specielt udblokningerne, slet ikke fungerede som det plejer. Dette fortsætter i 2. qtr, og samtidig får vi problemer med at score i den anden ende trods masser af frie skud – adskillige ’direktører’ lægges ved siden af og strafferne sidder heller ikke helt som de skal, så Sisu trækker fra til hele 27-39, inden vi igen får lidt samling på tropperne og henter lidt af forspringet til pausestilling 37-43.

Pausen bruges til genopfriskning af aftaler og andre justeringer, og det viser sig hurtigt at virke. På få minutter er der udlignet og med især Philip Hertz i hopla bringer vi os knebent i front med 58-55 før de sidste 10 minutter. Nu sidder forsvaret næsten som det skal og gør det svært for Sisu at køre deres normale set plays, samtidig med vi kommer godt til kurven, så vi trækker yderligere fra. Sisu presser til sidst og når ned på blot 4 pts, men det er for sent – vi holder hovederne kolde, spiller uret ud tre gange takket været to vigtige angrebsrebounds i de sidst minutter og sætter sikkert de sidste holdfejlsstraffer til slutresultat 77-69.

En rigtig god indsats med (heldigvis) mange forbedringsmuligheder, som der skal arbejdes på videre i sæsonen. Vigtigst af alt var, at vi nu begynder at spille som et HOLD i stedet for individualister – lover godt for fremtiden.

Pointfordeling:
Hørsholm: Hertz 31, Anton 14, Tullin 10, Thomas 9, Piechnik 8 & Risom 5
Sisu: Jon C 23, Axel 15, Søren O 12, Ørnbo 6, Oskar 6, Kasper 4 & Jonas 3

Søndag drager YH til Fyn/Hjemly, mens næste hjemmekamp i HH er lørdag d. 7/11 kl. 19.00 mod Solrød – vi håber på samme flotte opbakning igen c”,)

Michael H


26/10 - HBBK FYLDER 30 ÅR LØRDAG DEN 5. DECEMBER, HURRAAAAAA.

I denne anledning vil det glæde HBBK´s bestyrelse at se så mange som muligt i Hørsholm Hallen.

Desværre har der ikke været mulighed for at låne hele hallen som til 25 års fødselsdagen. Men dagen vil være spækket med masser af god basketball i kendte rammer, lagkage samt lidt fest, drinks og hygge i klublokalet for +18, når kampene er spillet færdige.
DJ - Thomas Winther - Chefen - en gamle DJ kending i klubben kommer og spiller op til dans.
Baren åbner kl 21.30 og Thomas starter med at spille kl 22.

Sæt allerede kryds i kalenderen nu, trods årets største julefrokost weekend. Håber vi ses :-)

Vh HBBK´s Bestyrelse

Dagens Kampprogram:

11.30 1. divisions damer - Broernes BK
13.30 2. divisions herrer - Broernes BK
16.00 Hørsholms 79ers - SISU CPH
I halvleg - fødselsdagslagkage til publikum
18.15 Hørsholm 79ers - SISU CPH (D-League)
20.15 1. division Høbas herrer - Solrød


25/9 - ÅRSRAPPORT 2008/2009

Det økonomiske resultat for klubben er et overskud på ca. 22.000 kr. for sæson 2008/2009.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold, og bestyrelsen indstillede årsrapporten til godkendelse på den ekstraordinære generalforsamling torsdag d. 24/9 i klublokalet. I årsrapporten kan du læse mere om fordeling af indtægter og udgifter. Bestyrelsen har bl.a. indskudt 30.000 kr. til Trænerfonden (udvikling, IT-værktøjer mm.) - saldoen herefter er ca. 70.000 kr. Se årsrapporten her

Bestyrelsen


16/9 - TO HBBK PROFILER OG EN HBBK TRÆNER VAR MED TIL AT SIKRE DANMARK
           OPRYKNING TIL A GRUPPEN

Når man har spillet basketball siden man var 8 år gammel, kan man ikke være mere stolt end at skulle repræsentere sit eget land via udtagelse til landsholdet. Denne drøm gik i opfyldelse for Mads Wollny Risom og Nicholas Emil Tullin fra HBBK, da de i uge 33 deltog ved Europamesterskabet for U-16 herrer i Portugal.
Begge spillere var kommet gennem nåleøjet og var sammen 10 andre drenge fra andre af landets basketball klubber udtaget til forsøge at kvalificere Danmark til Europas A gruppe for U-16 herrer. En finale plads i en stærkt besat turnering var kravene for at spille i Europas fineste række næste år.
Og netop en finaleplads var, hvad Mads Wollny Risom og Nicolas Emil Tullin sammen med holdet, var med til at spille sig frem til. Danmark gik ubesejret gennem  grundturneringen  med sejre over Finland, Georgien, Irland, Rumænien, Bulgarien og England. Som turneringen skred frem blev holdets høje niveau bare højere og højere. Seks sejre på stribe, en plads i finalen mod Bulgarien og kvalifikation til A-divisionen blev resultatet.
U-16 landholdets træner var en af HBBK’s dygtige og mest afholdte trænere, nemlig Steen Guido. Han formåede gennem sommeren med adskillige træningskampe, at sammensætte det rigtige hold og gennem fokus på et godt kollektiv, hvor alle spillede for hinanden, at skabe dette flotte resultat.
Steen Guido udtalte inden EM, at det var det bedste hold, han nogensinde havde arbejdet med og i det fik han ret.
Desværre var U-16 landsholdet ikke i stand til at besejre et stærkt spillende Bulgarsk hold i finalen, men trods denne ærgrelse var sejren en jordskredssejr for Danmark, som næste år skal spille i A gruppen ved EM for U-16 herrer og dermed møde nogen af verdens absolut bedste basketball nationer som Spanien, Italien, Frankrig, Serbien mm.
Lad os håbe at disse tre HBBK profiler vil videreføre deres succes til HBBK og at de to spillere Mads Wollny Risom og Nicolas Emil Tullin, vil være at finde på 79ers herrehold, når de er klar.
Kilder:
www.dbbf.dk
www.fibaeuropa.com/youthcompetitions/u16men/divisonB


4/9 - GOD IDE AT HAVE EN ULYKKESFORSIKRING FOR DIT BARN

Nu da en ny sæson er opstartet med en masse aktive unge og ældre, vil klubben gerne gøre opmærksom på følgende.

Langt de fleste ulykker for børn sker i hjemmet eller i fritiden. Mange ulykker sker i forbindelse med idræt og andre fritidsaktiviteter.

Nogle forældre går desværre ud fra, at kommunen, skolen eller sportsklubben har tegnet en ulykkesforsikring, når deres børn opholder sig i skolen eller klubben. Men sådan er det ikke altid. I Hørsholm Basket har vi ikke tegnet kollektiv ulykkesforsikring for vores medlemmer, da udgiften hertil er for stor i forhold til klubbens økonomi samt at langt de fleste familier allerede har tegnet en ulykkesforsikring.

Klubben anbefaler derfor, at I som forældre sikrer, at jeres børn har en ulykkesforsikring, der dækker døgnet rundt, så børnene er dækket både i fritiden og på skolen. Hvis ens barn kommer ud for en alvorlig ulykke, så kan en erstatning være en stor hjælp. Erstatningen kan bruges til at supplere den hjælp, som man får fra det offentlige.

Det er vigtigt at bemærke, at husstandens familieforsikring ikke dækker, hvis børnene kommer ud for en ulykke. På trods af navnet, så dækker en familieforsikring kun indbo og ansvar.

Christian Byrgesen


31/8-2009 - SLAM ONLINE BERETTER FRA GAM3

Slam Online var på plads på Rådhuspladsen, da GAM3 finalerne endnu engang tiltrak det meste af basketdanmark.

Læs SLAM Online's observationer om dansk street-basket


30/8-2009 - SPONSOR SØGES TIL DOMMER-TRØJER

I Hørsholm Basket er vi stolte af vores mange dygtige dommere. De sidste år har 20-30 unge spillere hver sæson taget C-dommeruddannelsen og har gjort en flittig (og modig) indsats som dommere af ungdomskampe i klubben. Flere har tilmed taget B-dommer-licensen og fungerer som dommere for Dansk Basketball Forbund.

For to år siden fik vi lavet flotte ens t-shirts til alle vores dommere, men nu er lageret ved at være brugt op. Derfor søger vi en sponsor til indkøb af en ny "stak" dommertrøjer, selvfølgelig med påtrykt firmalogo.

Få en nærmere beskrivelse ved at kontakte Iben Dalum på ibendalum@mail.dk
eller 20810047.

Dommerudvalget


20/8-2009 - OPRYDNING PÅ HØRSHOLM SKOLE

Så er den nye sæson startet og vi har endnu engang en masse hold der træner på Hørsholm Skole. Vi skal i år være endnu bedre til at rydde op efter os, så vi stadig kan få lov at bruge faciliteterne.

Læs husreglerne for Hørsholm Skole her


19/8-2009 - TRÆNERE TIL MINI-GRUPPEN SØGES!

Nogle af klubbens dygtige mini-hold mangler fortsat head coaches til denne sæson! Det drejer sig om årgange 00 og 98. Har du mod på at tage ansvar for nogle unge spilopper og lære dem en masse basket, så kontakt Louise Bach på l_bachlarsen@yahoo.com og hør mere.

Vi glæder os til at høre fra dig!


18/8-2009 - DANIEL FRA D96 PÅ MICHAEL JORDAN FLIGHT SCHOOL

Daniel Jensen fra klubbens D96 hold er netop kommet tilbage fra University of California Santa Barbara i Californien, hvor han deltog på Michael Jordan Flight School 2009

Læs om Daniels tur



14/7-2009 - MORTEN THOMSEN TIL FECC

Hørsholm 79ers tidligere dametræner, Morten Thomsen har gennem de sidste år deltaget på FECC – FIBA Europe Coaching Certificate. Nu skal han afsted for tredie og sidste gang:

Dette års udgave af FECC, bliver på Rhodos, Grækenland i forbindelse med årets U20 EM for herrer i A gruppen. Første år var på Kreta (U16) og sidste år havde vi fornøjelsen af Amaliada ligeledes i Grækenland.

FECC er et prestigefuldt program, som nu afslutter sin første klasse. Klassen begyndte med 60 coaches fra hele Europa og til denne sidste runde har 45 overlevet. Overlevet fordi kursisterne skulle kvalificere sig igennem karakterer for præsentationer og opgaver, for at i denne omgang bestå tre eksamener (mundtlig, skriftlig og praktisk). De fire bedste i klassen bliver udtaget til at coache ”Talent All Stars” i forbindelse med det forestående for herrer i Polen.

Jeg har fornøjelsen af at repræsentere Danmark, i en spændende gruppe fra hele Europa, med top trænere fra alle ”de store” basket nationer. Utroligt inspirerende og givende, og vi ser alle frem til 10 dage med basketball på højeste niveau, undervisning fra nogle af Europas dygtigste trænere, eksamen – som hvis jeg kender vores tyske projektleder ret, ikke bliver lette. Sidst men ikke mindst bliver det naturligvis klasse at bo og leve rigtig godt og i godt selskab

- Morten Thomsen


12/7-2009 - FIBA U15 GIRLS CAMP
 
På den netop overståede FIBA U15 Girls camp i Postojna, Slovenien, var Hørsholm Basketball Klub repræsenteret af Caroline Gilling, JD 94, og Anders Thorius, Coach JD 94. I alt deltog 50 piger (94'er/95'er) fra 25 europæiske nationer, sammen med en coach fra hvert nation. Udover Caroline og Anders var Danmark også repræsenteret af Sophie Høj Jensen (95) fra Åbyhøj.

Læs mere...


1/7-2009 - UDDELING FRA HELGE DALUM FONDEN

Første uddeling af 2x10.000 kr fra Helge Dalum Fonden foregik ved klubfesten d. 13. Juni 2009, hvor to ildsjæle blev belønnet: Louise Bach Larsen og Peter Eugen Damm.

Læs mere her


29/6-2009 - REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN

Tryk her for PDF fil.


4/6-2009 - DRENGE 96 TIL TURNERING I LUXEMBOURG

D96 deltog i pinsen i invitationsturneringen Mini-Europe i Luxembourg, hvor 16 af de bedste hold fra årgang 1996 fra 13 forskellige nationer spillede mod hinanden.

Læs hele referatet her.


4/6-2009 - DRENGE 95 FIREDOBBELT MESTER I 2009

D95 (M) og deres trænere Sarah Gingold og Per Hjorth kan se tilbage på en helt forrygende og succesrig forårssæson 2009. Læs hele historien her...

Drengene spiller i Farum Arena i weekenden. Se nyhed fra 1/6 længere nede på siden.


1/6-2009 - LIVE BASKETBALL RESULTATER

Få livescore resultater fra NBA og andre store basketball turneringer.

Check denne adresse: http://www.resultat.dk/basketball/

M.E.


25/5-2009 - FLOTTE RESULTATER VED BRAVO CUP

I forbindelse med NM for ungdomslandshold, afholdes Bravo Cup i Solna lidt udenfor Stockholm. Fra Hørsholm deltog P93, P96, P97 og D97 (med to hold), og alle hold kom hjem med flotte resultater:

P93 spillede sig i semifinalen, hvor de dog måtte se sig slået 40-48 af finske Muuramen Urheilijat.

P96 gik ubesejrede hele vejen til finalen, men Tensta kom ud som lyn og torden og bragte sig foran hele 21-0 ved halvleg. Pigerne fra Hørsholm lod sig nu ikke slå ud, og kæmpede sig flot tilbage. Hullet var dog for dybt, og Tensta endte med at vinde 32-26.

P97's vej til finalen var præget af meget tætte kampe, således blev 2 pulje kampe og semifinalen vundet med et enkelt point. Finalen var mod overmagten fra Täby, og Hørsholm tabte 10-23.

D97 havde delt 2 hold og de endte med at møde hinanden i finalen. Træner Allan Bo stod derfor overfor den store udfordring at coache 2 hold samtidig, men det indbragte ham samtidig både en guld og en sølv medalje.

Nogle rigtig flotte resultater for alle holdene, der samtidig fik set og ikke mindst blev inspirerede af alle de danske ungdomslandshold.

Tak til alle spillere, trænere og holdledere for en rigtig god tur!

- Louise Bach


17/5-2009 - HØRSHOLM 79ers FORTSÆTTER!

Bestyrelserne i Hørsholm Basket og Hørsholm 79ers har d.d. besluttet, at Hørsholm 79ers fortsætter i den kommende sæson med at drive klubbens 2 ligahold. Den sidste måned har vist, at vi i klubben ved fælles hjælp har kunnet skabe grundlaget for at fortsætte den nuværende struktur med 2 ligahold i Hørsholm 79ers og en engageret ungdomsafdeling i Hørsholm Basket med højt aktivitetsniveau.

Det er lykkedes at få tilsagn for økonomisk støtte til Hørsholm 79ers på 76% af næste sæsons budgetterede sponsorindtægter svarende til 840.000 kr. Dette er udelukkende opnået gennem en kæmpe indsats fra rigtig mange mennesker:

* Blandt klubbens medlemmer og forældre er der givet tilsagn om ca. 360.000 kr. gennem nye sponsorer, donationer samt køb af sæsonkort og medlemskaber af ”Club Fire Arena” .

* Vores trofaste sponsorer samt nye sponsorer har givet tilsagn om, at de støtter Hørsholm 79ers med næsten 300.000 kr. til den kommende sæson.

* Hørsholm Kommunes Økonomiudvalg har indstillet, at der bevilges 180.000 kr. i ekstra-ordinær støtte til Hørsholm 79ers.

Det har været en fornøjelse at opleve den imødekommenhed, som vi har mødt alle steder. Det viser den sammenhængskraft, der eksisterer mellem Hørsholm Basket og Hørsholm 79ers. Det er netop den kraft, som vi skal holde fast i, og som er forudsætningen for, at der også er basket i Hørsholm mange år frem i tiden.

I forlængelse heraf har bestyrelsen i Hørsholm 79ers besluttet, at Peter Damm fortsætter som sportsdirektør for Hørsholm 79ers. Peters og bestyrelsernes fokus den kommende tid vil være at:

Finde flere sponsorer og derved få tilsagn om de resterende 24% af sponsor-indtægterne (260.000 kr.) , således at alle sæsonens aktiviteter er finansieret.
Ansætte trænere til de 2 ligahold, som i samarbejde med klubbens trænere også vil have til opgave at fortsætte udviklingen af ungdomsarbejdet i Hørsholm Basket.
 

Og arbejdet fortsætter!

Der skal fortsat arbejdes målrettet på at sikre hele næste sæsons økonomi. Derfor er der stadig brug for alles hjælp. Kan du sponsere, kender du en mulig sponsor, eller har du idéer til, hvordan vi skaffer flere penge?

Køb et sæsonkort, et medlemskab af Club Fire Arena eller skaf et sponsorat (fra 4.000 kr. og opefter). Se alle mulighederne her.
Book et firmaarrangement her (vælg ”BASKET, FIRMA & FUN” øverst til højre). Kald det hvad du vil – kickoff, company day, teambuilding osv. – vi kan det hele.
Har du indtægtsskabende idéer, så send en mail til denne adresse: fire@horsholm79ers.dk 
 

//Peter


10/5-2009 - 3. DANMARKSMESTERSKAB

M&M's (M. Thomsen & M. Hemmingsen's) trupper hev søndag eftermiddag klubbens tredje mesterskab hjem til klubben, da Falcons ynglinge herre for anden gang på blot fire dage, måtte bøje sig for overmagten, med et smerteligt nederlag på hele 103-75.
Dermed bliver der ikke nogen tredje kamp.

Forrest fra venstre: Morten R., Søren, Kristoffer, Casper, Frederik, Mads, Nichlas. Bagerst fra venstre: Coach Thomsen, Thomas, Philip, Jonas, Jonathan, Morten G., Anton, Coach Hemmingsen.

Morten E.


9/5-2009 - 2 x DANMARKSMESTERSKABER

Sarah Gingold's Drenge95 hentede i formiddags årets første danmarksmesterskab hjem til klubben ved at besejre Aabyhøj med 64-56.

Lidt senere i dag gjorde Mogens Thygesen's ynglinge damer drengene bedriften efter, ved også at besejre Aabyhøj, dog noget mere overbevisende, nemlig 65-55 ;-)

Stort tillykke til begge hold.

Morten E.

 


 

26/4-2009 - TRE GULDMEDALJER TIL MINI FINAL FOUR

Hørsholm gjorde rent bord i de tre finaler, hvor klubbens mini hold var repræsenteret.

P99 lagde ud med at slå rivalerne fra BK Amager med 25-18, efter en meget flot kamp, hvor især forsvaret lukkede godt af for Amager.

P97 kom ud i en meget spændende finale mod Sisu 97, og på trods af 18 misbrugte straffe, lykkedes det pigerne at hive en marginal sejr hjem på 40-39.

Sidste finale på Amager stod mellem Hørsholm D97 og Falcon. Efter en pauseføring på 27-19, kunne D97 hive den tredje guldmeldajle hjem med en sejr på 47-40.

Dermed fik klubbens dygtige mini-hold hevet 3 ud af 4 mulige guldmedaljer hjem til årets Mini Final Four Øst.

Stort tillykke til alle spillerne og deres trænere, og herfra skal der lyde en tak til BK Amager for endnu et godt arrangement, og til alle Hørsholm forældrene der mødte op i Amagerhallen i løbet af weekenden.

- Louise Bach


25/4-2009 -HBBK NY SAMARBEJDSPARTNER:

Vi har fået et nyt samarbejde med Sportsmate på Frederiksberg. Du finder dem på www.sportsmate.com

Forretningen ligger på Sønderjyllands allé 1.

I vil som medlemmer af HBBK opnå en rabat på 10% ved køb af sports udstyr i forretningen. Oplys blot i forretningen, at i er fra HBBK. På sigt for vi alle et klubkort udleveret af Sportsmate.

Af det beløb i køber for, spares 5% op til HBBK, som således er i stand til at købe HBBK udstyr til trænerne, dommere etc etc.

Vi har valgt denne sports forretning, da der ydes god service og der er en solid basket kompetence og en bred vifte af basket udstyr i forretningen.

Vi kommer til at lægge en HBBK kollektion på hjemmesiden man kan bestille af.

Skal i bestille nyt holdtøj, spiller tøj og lignende, er det gennem Sportsmate dette kan bestilles. Vi har allerede lagt os fast på en Adidas kollektion, da vi har et langsigtet samarbejde med Adidas og dermed opnår bedre rabatter for HBBK ’s hold og klub medlemmer.

Så skal i i gang med nyt spillertøj til den nye sæson, kan i nu køre los og kontakte Sportsmate, som vil være jer behjælpelige.

I samme omgang er det derfor vigtig at understrege at HBBK’s samarbejde med Sportsshoppen er ophørt, idet forretningen er solgt til anden side.

Med venlig hilsen Merchandise udvalget
Peder B., Peter D. og Karina M.


17/4-2009 - 1. division damer sæsonen 2009/2010

Næste sæson er 'lige' om hjørnet og allerede nu er vi i fuld gang med at planlægge sæsonen for vores damehold i 1. division. Vi er en del ældre spillere, som ikke kan bruge så meget tid på at spille basket, som det kræver at spille på klubbens elitehold. Derfor vil vi gerne samle så mange som muligt, som har lyst til at træne en gang om ugen og spille i weekenderne.

Indtil nu er vi muligvis en blanding af spillere som har spillet i dameligaen i år, spillere som ikke har spillet i fem år og spillere som har været med på 1. Div. holdet i år.

Har du lyst til at være med, så kontakt mig på mail: anneborges9@gmail.com.

Håber vi ses!

- Anne Borges


17/4-2009 - SCANIA CUP

Drenge-96 har nu også lagt referat fra Scania Cup. Læs det her.


15/4-2009 - SCANIA CUP

Endnu en Scania Cup er vel overstået. Fantastisk velorganiseret arrangement med mere end 360 kampe afviklet i 16 haller på ialt 4 dage, hvor der til alle kampe var 3 dommere.

Hørsholm placeringer:

Pige 97, nr. 2 (se referat under dette indlæg)
Pige 95, nr. 10
Pige 94, nr. 6
Pige 93, nr. 8
Pige 91/92, nr. 9

Drenge 97, nr. 3 (Læs referat her)
Drenge 96, nr. 6 (Læs referat her)
Drenge 95, nr. 8
Drenge 91/92, nr 2 (Læs referat her)

M.E.


14/4-2009 - Sølv til P97 i Scania

Første tur til Scania for P97 resulterede i en meget flot sølvmedalje!

Efter sejre over Wartti (Fin), Stevnsgade (DK) og Södertälje (SWE) samt et 4-points nederlag til Honka (Fin) gik P97 videre fra puljen som 2er. Alle 14 spillere havde været i ilden efter de to første kampe og alle kom ind og viste, hvorfor holdet uden tvivl hører til i turneringen. I semifinalen ventede finske BC Nokia, og en drømmestart på 10-0 fik pigerne på sejrskurs og en plads i finalen var en realitet! 14 spændte piger og 3 nok endnu mere spændte trænere glædede sig til en revanche mod Honka, men måtte i finalen sande at finnerne havde et ekstra gear og det blev til et nederlag på 30-55. Elizabeth Nørregaard blev fortjent holdets MVP i kampen (scorede hele tre 3ere i første halvleg), Mia Bekker var holdets overraskelse, og førnævnte Elizabeth Nørregaard blev sammen med Anne-Sofie Hjorth valgt til turneringens All-Star hold. Tak til alle de andre Hørsholm hold og de mange forældre der heppede på pigerne i finalen - stor oplevelse for dem at spille foran så mange mennesker!

Et meget flot resultat for de unge piger, der allerede glæder sig til at møde Honka næste gang!

- Louise Bach


14/4-2009 - P99 ubesejret
Med henholdsvis 1 og 2 kampe tilbage af sæsonen er P99’s 2 hold fortsat ubesejret i begge rækker. Pigerne spiller i henholdsvis M- og A-rækken og for M-holdets vedkommende er det foreløbig en gentagelse af 1. del af sæsonen, hvor pigerne tromlede alle hold ned på deres vej. A-holdet havde en revanche til gode for et 1 points nederlag mod Espergærde før jul. Men der skulle mere end 9 ”tændte” Espergærder- spillere og et stort heppekor til, for at ryste et velspillet Hørsholmhold, som fik deres revanche med et flot slutresultat på 32-20. Meget skal gå galt, hvis ikke A-holdet slutter på en fornem 1. Plads i deres række ?.
M-holdet vandt i januar pokalturneringen og i september og januar måned vandt de 2 pigehold henholdsvis Århus Cup og Amager Cup ved at spille finale mod hinanden. Forud venter Final Four, hvor M-holdet skal se, om de kan hive endnu en pokal hjem til ”skabet”.  Finalepladsen burde være sikker – men her vil enten Værløse eller Amager vente og være klar til at give Hørsholm al den modstand de kan give. Vi håber selvfølgelig på, at pigerne igen vil være klar til at tage kampen op mod et af de 2 hold, som altid spiller flotte kampe mod os.
Så til alle jer derude – sæt kryds i kalenderen den 25.–26. April, hvor der afvikles Mini Final Four i Amagerhallen. Hørsholm vil med sikkerhed være repræsenteret i flere rækker.

Lenette


20/8 - OPRYDNING PÅ HØRSHOLM SKOLE

Husreglerne for skolen er som følger:
       
• Alle stole fjernes fra salene og stables pænt og ordentligt i forrummet med ryggen til yderdøren.
• Dommerbord/-udstyr og evt. boldvogne stilles på plads i buret under trappen. Buret aflåses.
• Håndboldmål sættes på plads i begge ender af den store sal og sikres med de dertil indrettede kæder.
• Alt papir, flasker, ol. samt brugt sportstape osv. smides i papirkurvene placeret i foyer og i omklædningsrum.
Ovenstående gælder efter hver eneste træning/kamp og det vil være træneren som har ansvaret for at reglerne efterleves! Træneren kan jo selvfølgelig anmode om hjælp hos spillere, holdleder og forældre/tilskuere. Træneren kan undlade ovenstående, men kun hvis han udtrykkeligt har aftalt med efterfølgende træner, at han udfører oprydningen. Det nytter ikke at regne med at han gør det! 
 
• Kun indendørssko benyttes i salene - eneste undtagelse vil være tilskuerne til kampe.
• Ingen boldspil i omklædningsrum.
• Cykler parkeres i stativerne ved indkørslen
• Alle spillere, trænere og holdledere skal være ude af omklædning og sale kl. 23.00, således at kommunens rengøring kan komme uhindret til alle steder. 
• Generelt gælder det, når vi er på skolen, at vi med hensyn til oprydning og opførsel opfører os, som om vi var i eget hjem.
Husreglerne er også opslået i foyeren på skolen!
 
Med hensyn til de elektroniske nøglebrikker er disse personlige, forstået på den måde, at de ikke kan deles med andre. I har ved udlevering kvitteret for, at I har modtaget en nøglebrik. Trænere og holdledere får tildelt nøglebrik, som kan rekvireres hos undertegnede. Nøglebrikken virker til foyerdøren og til drengenes omklædning. Dørene låser 15 min efter oplåsning. Brikkens kode registrerer klokkeslæt og hvem der åbner, og den fungerer kun i de tidsrum, som HBBK får tildelt af skole/kommune.
Pas godt på brikkerne! HBBK har betalt 50 kr. pr. stk. i depositum. Hvis en træner eller holdleder stopper sit virke i klubben, skal brikken leveres tilbage til klubben!
 
Jeg vil indenfor den nærmeste fremtid rydde op i buret under trappen. Tøj og andet, som bærer præg af at være afskrevet af ejer, bliver smidt ud!
 
 
Med mange hilsner og håbet om en god sæson
Mogens Bryndum


13/8 - SUPER UDDANNELSES WEEKENDEN

C-DOMMERKURSUS 

Tid:
Lørdag d. 5. september kl. 9:00 ? 15:30

Underviser:
Ole John Nielsen

Deltagere:
Man skal være fyldt 13 år.

Materiale:
På kurset udleveres regelsamlinger og dommerfløjte.

Indhold:
Kurset veksler mellem teoriundervisning i klublokalet og praktisk undervisning i hallen, hvor alle kommer til at dømme "live". Der undervises i regler, dommerteknik, placeringer på banen etc.
Der vil være frokost mv. til deltagerne. For HBBK medlemmer dækkes udgifter til kurset og mad af klubben.

Udbytte:
Som C-dommer starter man med at dømme klubkampe i Hørsholm for de yngste hold. Dette aflønnes med 40 kr pr kamp.

Tilmelding:
Hurtigst muligt via mail til Iben Dalum på ibendalum@mail.dk

Yderligere info
:
Spørgsmål om kurserne kan stilles til Iben på mail eller mobil 20810047.

 

 

B-DOMMERKURSUS

Tid:
Søndag d. 6. september kl. 9:00 - 18:00

Underviser:
Per Schønwandt

Deltagere:
Man skal være fyldt 15 år for at deltage og have en vis dommererfaring.

Materiale:
Inden kurset udleveres regelsamlinger, som skal læses.

Indhold:
Kurset veksler mellem teoriundervisning i klublokalet og praktisk undervisning i hallen. Der er regelgennemgang, orientering om reglementer og indberetninger, og der bliver instrueret i dommerteknik, placeringer på banen etc.
Der vil som en del af kurset være en skriftlig prøve (regeltest).

Efter kurset dømmes 2-3 praktikkampe som neutral dommer sammen med en erfaren DBBF dommer, og herefter kan man blive godkendt B-dommer.

Der vil være frokost mv. til deltagerne. For HBBK medlemmer dækkes udgifter til kurset (800 kr pr deltager) og mad af klubben.

Udbytte:
B-dommere får en DBBF dommertrøje sammen med B-dommer licensen.
Som B-dommer kan man dømme forbundskampe som neutral dommer. Dette aflønnes med 200 kr pr kamp plus transportudgifter. Som aktiv B-dommer (som dømmer forbundskampe) får man 100 kr pr dømt kamp i HBBK i juniorrækken eller ældre.

Tilmelding:
Hurtigst muligt via mail til Iben Dalum på ibendalum@mail.dk

Yderligere info
:
Læs mere om B-dommerkurset i B-Dommer folderen
Spørgsmål om kurserne kan stilles til Iben på mail eller mobil 20810047.

 

MINI-TRÆNERKURSUS

Tid:
Lørdag d. 5. september kl. 13:00 ? 17:00 og søndag 6. september kl 10:00-15:30.
Den sidste 1½ time er specielt for HBBK trænere.

Underviser:
Michael Boje Formann
Den sidste 1½ time er ved Sarah Gingold og Louise Bach

Deltagere:
Kurset er forbeholdt klubbens trænere, som træner hold. Andre interesserede kan få eventuelle resterende pladser.

Materiale:
På kurset udleveres kursusmateriale.

Indhold:
Kurset veksler mellem teoriundervisning i klublokalet og praktisk undervisning i hallen.
Søndag vil der være frokost mv. til deltagerne. For HBBK medlemmer dækkes udgifter til kurset og mad af klubben.

Udbytte:
Du lærer at planlægge og gennemføre træninger og sæsonforløb for mini-hold. Der lægges vægt på det pædagogiske arbejde med børn. Du får inspiration til øvelser og kommer ind på samarbejdet med forældre og klub.

Tilmelding:
Hurtigst muligt via mail til Iben Dalum på ibendalum@mail.dk

Yderligere info:
Spørgsmål om kurserne kan stilles til Iben på mail eller mobil 20810047

 

 STATISTIK KURSUS

Tid:
Lørdag d. 5. september kl. 13:00 ? 15:30

Underviser:
Thomas Simonsen 

Deltagere:
Personer, som skal føre statistik ved 79ers kampe i den kommende sæson.

Materiale:
Info følger

Indhold:
Info følger
For HBBK medlemmer dækkes udgifter til kurset af klubben.

Udbytte:
Du bliver i stand til at føre statistik til ligakampe med det nye statistiksystem, som tages i brug i den kommende sæson.

Tilmelding:
Hurtigst muligt via mail til Iben Dalum på ibendalum@mail.dk

Yderligere info:
Spørgsmål om kurset kan stilles til Torben Svanholm på ts@rmig.com

 

 DOMMERBORDSKURSUS

Tid:
Søndag d. 6. september kl. 13:00 ? 14:30

Undervisere:
Helle Demuth og Iben Dalum

Deltagere:
Forældre til minispillere og andre interesserede.

Materiale:
Der udleveres kursusnoter.

Indhold:
Gennemgang af tidtagning, protokolføring og andre dommerbordsopgaver med henblik på mini- og drenge/pige rækkerne.
Der er lejlighed til at stille spørgsmål omkring basketball reglerne. Der vil være en praktisk øvelse i protokolføring.

Udbytte:
Du bliver i stand til at sidde ved dommerbordet til basketballkampe i mini- og drenge/pige rækkerne enten som protokolfører eller tidtager.

Tilmelding:
Hurtigst muligt via mail til Iben Dalum på ibendalum@mail.dk

Yderligere info:
Spørgsmål om kurserne kan stilles til Iben på mail eller mobil 20810047.


12/7 - FIBA U15 GILRS CAMP
 
På den netop overståede FIBA U15 Girls camp i Postojna, Slovenien, var Hørsholm Basketball Klub repræsenteret af Caroline Gilling, JD 94, og Anders Thorius, Coach JD 94. I alt deltog 50 piger (94'er/95'er) fra 25 europæiske nationer, sammen med en coach fra hvert nation. Udover Caroline og Anders var Danmark også repræsenteret af Sophie Høj Jensen (95) fra Åbyhøj.

På campen var pigerne inddelt i 5 træningsgrupper, der blev fulgt af 5 coaches, som i løbet af campen kom rundt til fem forskellige stations ledet af en senior coach, der var specielt inviteret af FIBA Europe. De fem stations temaer var Balance, Fysisk træning, Penetration and kick, Rebounding/box out og Fastbreak. Campens typiske dags program bød på træningssessioner fra 9.00-11.45 og 14.15-17.30. Hver træningssession indeholdt en station, skudtræning med to spillere pr. coach og forskellige konkurrencer. Hver aften fra 18.00-19.30 blev spillet to kampe 3x10 min, som del af en løbende turnering. Fra 21.30-23.00 var der coaches clinic.

Deltagerne på campen holdt meget højt teknisk og fysisk niveau og var typisk udvalgt blandt spiller fra de enkelte nationers U16 landshold, sportsskoler eller mesterhold. Efter første dags evalueringskampe var det to "rystede" danske deltagere, der som lige skulle komme sig over det spillemæssige niveau og den fysik der blev tilladt. Pigerne fik dog hurtigt justeret til det fysiske niveau på campen og faldt hurtigt ind i rytmen med deres respektive trænings- og holdkammerater. Fysisk var dansk piger efter mange af de øvrige nationer, men teknisk lå de to deltagere pænt til. Alle træninger og kampe på campen bar præg af, at der var tale om teknisk og fysisk meget dygtige og konkurrenceorienterede spillere og var derfor meget intense.

I løbet af de fem dage som campen varede, var der dog også tid til at opleve Slovenien, da en eftermiddag blev brugt på en tur til Adriaterhavet og en formiddag på en udflugt i lokalområdet til nogle kæmpe drypstenshuler (21 km lange).

På campens sidste dag blev der afviklet All Star kamp og finaler i de forskellige konkurrencer. Sophie blev desværre snydt for en finale plads i 3p konkurrencen, da hun tabte en shoot off om den sidst finale plads. I All Star Kampen var Danmark repræsenteret af Caroline på banen og Anders Thorius på bænken. De to holds trænere (2x3) var udvalgt af de 5 senior coaches, mens spillerne blev udvalgt af senior coaches på baggrund af stemmer fra de øvrige 25 coaches. Efter kampen blev der campens "starting 5 " kåret. Den bestod af spillere der alle repræsentere deres respekptive nationers U16 landshold og bestod en spansk PG, rumænsk SG, slovensk F, spansk PF og tyrkisk C.

Til campens afsluttende banket for spillerne blev campens MVP (Hulya Coklar, C) fra Tyrkiet og MIP kåret. Begge prismodtagere fik gaver og blev inviteret til Paris som FIBA Europes officielle gæster. HBBK biver også repræsenteret til Womens Euroleague Final Four 2010 i Paris , da Caroline Gilling blev kåret til Most Improved Player på campen.

Link til Campen:
http://tabor.kzs-zveza.si/en/


HBBK deltagelse ved Womens Euroleague Final Four 2010
Caroline Gilling blev på den netop overståede FIBA Europe U15 girls camp i Postojna, Slovenien af trænerne kåret som Most Improved Player på campen. Som en del af prisen blev Caroline inviteret til Paris som FIBA Europes officielle gæst. Stort tillykke til Caroline med den flotte kåring!

- Anders Thorius


28/2 - VIRUM - HØRSHOLM (YNGLIGE HERRE MESTER)

Hørsholms Ynglinge Herrer, der spiller i den landsdækkende mesterrække, var lørdag eftermiddag på besøg hos Virum. De to hold fulgtes ad i de første to perioder, og Hørsholm gik til pausen med en smal føring på 43-40. Efter pausen trak vores drenge stille og roligt fra og sluttede med at sejre 81-65. Gilling stod for kampens eneste dunk som kan ses her.

Periodecifrene: 21-14 / 22-26 / 17-11 / 21-14

M.E.


25/2 - YH TUR TIL DET JYSKE

YH var lørdag en tur i Jylland, hvor det om formiddagen blev til en sejr på 93-73 over Randers, mens det om aftenen blev det til en sejr på 68-57 over Aabyhøj.

Se et par af Jonas Z's "onde" dunk fra Aabyhøj kampen.


26/1-09 - DANSKE BANK MINI CUP 2009

Hørsholm Basketball Klub vinder 3 ud af 4 mulige pokaler ved Danske Bank Mini Cup 2009.

Læs mere...


22/1-09 - HJÆLPERE SØGES

”Nu er det lykkedes i tæt samarbejde med Hørsholm Kommune og Hørsholm Hallen at få etableret en kæmpe projektor samt et absolut up-to-date lydanlæg. I den forbindelse søger Hørsholm 79ers hjælpere, som vil være med til at løfte underholdningsværdien, så vi kan skabe de allerbedste rammer for basketpublikummet i Hørsholm – ja faktisk i Danmark. Hørsholm 79ers søger en eller flere personer, som vil være ansvarlig for:

-  Musikken, som spilles i Fire Arena i forbindelse med ligakampene. Det er målet, at
   musikken i højere grad skal få publikum til at leve sig ind i kampene.

-  Projektoren, som skal vise reklamefilm, musikvideoer, præsentationer af spillerne m.m. i
   Fire Arena. Her kan vi kombinere lyd og billede, så vores publikum får oplevelser, som de
   ikke før har set ifm. basketballkampe i Danmark.

-  Fladskærmen, som hænger på væggen i forhallen til Fire Arena. Denne skal opdateres
   med information vedr. arrangementer, sponsorer, hold- og kampdata, aktuelle nyheder
   m.m.

Kontakt sportsdirektør Peter Damm på mail ped@horsholm79ers.dk eller mobil 2057 1979.

Peter glæder sig til at høre fra dig!”


12/1-09 - P97 blev pokal mestre!

P97 havde efter en flot semifinale sejr over Sisu spillet sig i dette års pokalfinale, hvor modstanderen hed Åbyhøj 98.

Finaler giver som regel sommerfugle i maven, og der var da også meldinger om helt tavse piger i bilerne på vej til Herlev Hallen! Det er ikke normalt for 11-årige piger! Nerverne var dog ikke til at spore da kampen først kom i gang – pigerne startede som lyn og torden og fik i løbet af 1. periode sikret sig en 20 points føring. I de næste to perioder blev der spillet meget flot basket, hvor pigerne ikke var blege for at lave den ekstra aflevering til den frie mand, til træner-teamets store fornøjelse!

4. periode tilhørte dog helt og aldeles Åbyhøjs godt kæmpende piger. På trods af scoren, viste de, hvad der er kendetegnet for mange af Åby's ungdomshold – man lægger sig ALDRIG ned! De grønne formåede både at stresse Hørsholm pigerne på egen bane halvdel, samt angribe det normalt stærke forsvar og komme til kurven. Sejren kom dog aldrig i fare, og ved slutsignalet viste tavlen 77-23 i Hørsholms favør. Victoria Mengel kunne stolt hente pokalen, der traditionen tro blev drukket "jordbær-champagne" af bagefter.

Tak til Åbyhøj for en god kamp og til Herlev for endnu et rigtig godt pokal-arrangement!

Louise Bach


12/1-09 - P99 vandt pokalfinalen......men det holdt hårdt!

Endelig blev det lørdag den 10/1 – dagen var ventet med spænding. Og spændende skulle det blive..…! Modstanderen i dagens pokalfinale var BMI (Beder-Malling-Idrætsforening). Vi kendte intet til dem på forhånd – men var enig med pigerne om at vi var parate til at kæmpe for at få pokalen med hjem. Pigerne havde i 1. halvdel af den ordinære sæson gået ubesejret igennem med en score på 444-86 i 8 kampe. Så vi vidste, at BMI skulle være rigtig gode, hvis de skulle igennem vores forsvar.

De virkede umiddelbart ikke som det bedst tekniske hold, så vi var fortrøstningsfulde. Men det BMI ikke havde i teknik – skulle vise sig, at det havde de i vilje og kampgejst. De var her og der og alle vegne, helt oppe i hovedet på vores piger, som blev mødt med deres eget bedste våben. I 1. periode tog BMI stort set bolden efter behag, og kun deres manglende teknik gjorde, at den kun stod 8-2 i deres favør efter 1. periode. I 2. periode gik det en smule bedre. Vi fik hældt 4 p. i kurven, og det lykkedes os at holde dem helt fra at score. Men der skulle kæmpes for hvert et point.

Efter 2 rodede perioder skulle vi nu forsøge at få pigerne til at spille som et hold. De har aldrig spillet systemer eller for den sags skyld øvet screeninger. Men vi fik hurtigt vist pigerne et simpelt indspil, og dygtige som de er, var de lynhurtige til tage det i brug, og det gav os 2 hurtige scoringer i starten af 3. periode - vi var nu foran for første gang i kampen. Der bliver kæmpet med alt, hvad der kunne findes af kræfter – og selvom det var en rodet affære vinder vi perioden med 10-0.

4. periode blev rent spillemæssigt en fornøjelse at se på. Der blev spillet pænt basket og med nogen flotte afleveringer og gode rebounds i begge ende.  Vi holder BMI nede på blot 4. point  og vinder perioden med 4-8.  På trods af at vi kom dårligt fra start – troede pigerne på det til de sidste. De kæmpede bravt og kampen slutter 24-12 og vores fantastiske piger kunne række hænderne i vejret som fortjente vindere.

Vi er ikke blot blevet en pokal rigere men også en erfaring rigere! 1000 tak til alle jer som mødte op i Herlevhallen og heppede på pigerne. Og især tak til Laura, Line og Caroline, vores dygtige hjælpetrænere, som trofast hjælper os hver fredag med at coache pigerne. I er guld værd for pigerne!

2 meget stolte trænere
Ninja + Lenette


11/1-09 - 4 ud af 4 mulige

Alle 4 hørsholm hold vandt deres kampe i lørdagens ungdomspokalfinaler.
Tillykke til Pige99, Pige97, Drenge95 og USH med titlerne.

Husk også dagens seniorfinaler hvor Hørsholm er repræsenteret af Per Schønwandt som den ene af dommerne i damefinalen.
Kl 12:15 Falcon mod Sisu (damer)
Kl 14:45 Bakken mod Næstved (herrer)

Lørdagens resultater:
Kl. 10:15 BMI - Jonstrup (Mini Yngste Drenge)...................33-38
Kl. 10:30 BMI - Hørsholm (Mini Yngste Piger 99).........12-24
Kl. 10:30 SISU - Åbyhøj (Piger)........................................44-51
Kl. 12:00 Falcon - Åbyhøj (Mini Ældste Drenge)..................51-44
Kl. 12:15 Hørsholm - Åbyhøj (Mini Ældste Piger 97)....77-23
Kl. 14:00 Hørsholm - Horsens IC (Drenge)...................68-54
Kl. 15:00 BK Amager - Åbyhøj (Ynglinge Damer)................49-42
Kl. 16:00 Horsens IC - SISU (Junior Herre)........................80-76
Kl. 17:00 BK Amager - Åbyhøj (Ungsenior Dame)...............50-52
Kl. 18:00 BK Amager - Åbyhøj (Junior Dame).....................59-52
Kl. 19:00 Svendborg - Hørsholm (Ungsenior Herre).....77-93
Kl. 20:00 SISU - Haderslev (Ynglinge Herre).......................68-78


5/1-09 - YNGLINGE DAMER VINDER AF LUNDASPELAN

Som det eneste Hørsholm hold, løb Dameynglinge i dag med guldet ved i finalen at besejre Aabyhøj med 25 - 22.

Stort tillykke med det flotte resultat.


16/11-08 - SÆT KRYDS I JERES KALENDERE ALLEREDE NU!!!!

Der kommer det næste stykke tid, til at ske en masse gode aktiviteter for HBBK medlemmer i alle aldre og for medlemmernes forældre. Aktiviteterne vil foregå i Hørsholm hallen i forbindelse med 79’ers hjemmekampe i fire arena.

Vi ønsker at arrangere aktiviteter for klubbens medlemmer, som bygger bro på tværs af alle hold, og som skaber den berømte HBBK+79’ers klubfølelse.

Tag derfor familie kalenderen frem og sæt allerede nu kryds i kalenderen:

I denne aktivitetsoversigt kan i se, hvor vi pt. har alle hjemmekampene for 79érs samt alle øvrige kommende aktiviteter. Denne oversigt vil vi løbende opdatere, når nye aktiviteter kommer på.

Invitationer og yderligere information vil efterfølge.

Vi ses!!!!

Med venlig hilsen HBBK’s bestyrelse og Peter Dam.


 

3/11-08 - NYESTE SKUD PÅ STAMMEN SPRINGER UD

Lørdag den 25. oktober 2008 debuterede P00 i HBBK-dragten. Det var en pokalkamp i Hørsholm Hallen mod Værløse P99. Pigerne var meget spændte inden kampen, men da de fik tøjet på og kom i gang med opvarmningen, glemte de alt om debutantnerver og hektisk premierestemning. Fra første fløjt til sidste scoring var de helt oppe og ringe - kun overgået af langsiden, hvor deres forældre viste mere end almindelig lovende takter som heppekor. Første scoring indbragte således et bifald som var det en game winning 3-er sat af en 79er spiller. Pigerne fortsatte de fine takter i de fine dragter og havde en fantastisk oplevelse. Resultat? Ja - hvem tænker på det - men det var noget med 18 points til pigerne og lidt - mange - flere til de andre.

Laust


28/10-08 - NYT TØJ BRAGTE SEJRE TIL DRENGE-96

Læs mere


21/9 - EN MASSE FLOTTE RESULTATER I ÅRHUS CUP

Fredag eftermiddag invaderede 140 spillere, trænere og holdledere fra Hørsholm Basketball Klub DSB og satte kursen mod Århus, hvor hele 12 hold deltog i Åbyhøjs Århus Cup. På pigesiden havde vi P99, der havde delt deres hold i to, P98 stillede med et hold, P97 og P96 havde ligeledes delt deres hold i to, mens de ældste piger fra P95 havde et enkelt hold med. Drengene var repræsenteret af D98 med et enkelt hold, mens D97 havde taget både deres mester og A-række hold med, og sidst men ikke mindst stillede D95 op med deres A-række hold.
Hørsholm satte i den grad deres præg på turneringen med hele 3 guldmedaljer og 3 sølvmedaljer.

P99 der stillede op i en mini-mix række, fik sat drengene på plads i de to semi-finaler og skulle derefter ud i den svære finale mod hinanden. Kampen var helt lige indtil sidste fløjt, men Hørsholm 1 vandt til slut med 10-9. Meget flot at vores yngste piger hiver både guld og sølv med hjem på deres første tur til "udlandet".

P98 var ligeledes for første gang væk hjemmefra, og fik den utaknemmelige opgave at spille mod en del 97er hold. Efter at have tabt deres puljekampe, kom de stært tilbage og slog Amager 2 med 23-17 i kampen om 9.-10. pladsen.

P97 havde også delt to hold og da begge hold gik ubesejret gennem deres puljer, gik de i semifinalen mod hhv. BMS og Sisu. BMS blev forholdsvist let besejret 52-13, mens Sisu på trods af at de kun var 5 spillere, bed fra sig lige til det sidste. Hørsholm 2 var dog fast besluttet på at komme i finalen, og hev til sidst en sejr hjem på 35-32. I finalen mødte de så hinanden og igen blev det til en helt lige kamp. 32-31 til Hørsholm 1, og en en guld og sølvmedalje var i hus.

P96 der også stillede med to hold, havde et hårdt program med 5 pulje kampe til hvert hold. Med 1-point sejre over hhv. Åbyhøj 2 og Hørsholm 3, skulle Hørsholm 2 spille om 3.-4. pladsen, mod ærkerivalerne fra Amager. Kampen blev tabt med 10-27, mens Hørsholm 3 slog Åbyhøj 2 med 31-11 i kampen om 5.-6. pladsen.

P95 spillede sig i finalen i pigerækken efter 4 puljesejren, og i finalen ventede Åbyhøjs egne dygtige piger. Hørsholm startede som lyn og torden og kom hurtigt foran 11-4, men Åbyhøjs piger lagde sig aldrig ned. I en kamp hvor fløjten blev brugt flittigt, og spillere fra begge hold, måtte sætte sig på bænken med de maks 4 fejl, viste begge hold dog at dansk damebasket i den grad har en masse talenter. Efter en intens afslutning kunne de grønne fra Åby, med tidligere Hørsholm træner Fie Husted i spidsen, trække sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 35-29. Hørsholm P95 fik dermed en flot sølvmedalje med hjem.

D98 der bla. mødte vores egen D97 mesterhold i puljen, spillede sig op gennem hele turneringen. Efter en flot kamp mod D97 A-holdet om lørdagen, hvor D98 bed fra sig og således led et knebent nederlag, fik de blod på tanden. Søndagens kamp om 9.-10. pladsen blev vundet sikkert 42-18 over Horsens IC 2.

D97 A-holdet sluttede ligeledes af med en sejr, da Falcon 2 blev besejret 36-23 og 7. pladsen var hjemme. Drengene kunne derefter heppe på deres Mesterhold, da de havde spillet sig i finalen med Åbyhøj. Åbyhøj var det eneste hold der havde slået D97 i puljen, så der var lagt på til en heftig revanche. Efter en tæt kamp, viste D97 stærkt spil og ved slutfløjtet viste tavlen 43-32 til Hørsholm og jubelscenen brød ud :-) Endnu en guldmedalje i hus!

D95 sluttede som 2er i deres pulje efter sejre over Viby 1 og Åbyhøj 2, og et enkelt nederlag til Horsens IC. 2. pladsen gav en plads i semifinalen mod værterne fra Åbyhøj, der dog ikke udviste stor gæstfrihed og slog vores drenge med 39-15. I kampen om 3.-4. pladsen ventede Svendborg, og kræfterne slap op for de hårdt kæmpende Hørsholm drenge, og de måtte se sig slået 23-33.

Resultaterne taler for sig selv – dette års Århus Cup var en kæmpe succes for Hørsholm holdene rent sportsligt. Men mindst lige så vigtigt, fik en masse børn en stor oplevelse og der blev knyttet bånd på kryds og tværs af holdene. Det tegner rigtigt godt for fremtiden!

En stor tak til Åbyhøj for endnu en rigtig god og velorganiseret turnering.


17/9 - DE DOBBELTE MESTRE PÅ HÆLENE!


P93 fra BK Amager, med to Scania Cup trofæer i skabet, skulle i semifinalen møde Hørsholm P94 i weekendens Carlsberg Sport Cup.  Alle var enige om at det kun kunne gå én vej, men vi var indstillet på at sælge os så dyrt som muligt! Og det gjorde vi! Anders Thorius var forhindret i at være til stede, så Grit Ryder(P92) fik den ”taknemmelige” opgave at give os troen mod overmagten. Et lille forvarsel om vores indstilling kom allerede i første minut hvor der blev dømt 8 sekunder på Amager, der ikke kunne få den over midten! Efter 2½ minut stod det stadig 0-0. Efterhånden begyndte de fysiske love dog at indfinde sig. Amager er højere, bredere, tungere og navnlig hurtigere end os og de trak langsomt fra. Vi blev et par gange decideret udspillet under egen kurv og selvom vi kom til mange gode chancer, så var præcisionen ikke altid den bedste og Amager blokkede rigtig godt ud. 19-9 til Amager ved pausen efter en mere end godkendt indsats af Hørsholm.
2. Halvleg: Det blev hurtigt 9-21, men så begyndte det at virke, at vi sad ½ meter tættere på dem, var påpasselige i vores afleveringer,  kæmpede så det bragede samtidig  med – eller som konsekvens heraf – at Amagers kollektiv begyndte at falde fra hinanden.

Vi spiser langsomt, men sikkert af føringen.  Et par gode solopræstationer, et par smarte cuts og en livgivende 3’er fra Caroline Gilling bragte os efterhånden tæt på. Og hele tiden en super fighter vilje bag. Godt 1 minut igen og vi er nede med 2. Grit forsøger at signalere time-out til både dommer og dommerbord, men forgæves. Det bølger lidt frem og tilbage, med knap 30 sekunder igen begynder Amager et langt angreb, Uret tikker, dommerne begynder at tælle ned til 24 sek.  Bolden over baglinien hos Hørsholm, 6½ sekund igen. Endelig får vi time out. Hørsholm og tilskuere tror at det er Hørsholm bold, men dommerne siger Amager-bold. Bolden i spil. Dommerne fløjter for 24 sek. mod Amager. 3,1 sekund igen. Hørsholm har den i siden på egen banehalvdel. Pludselig er bolden oppe hos Caroline, som kæmper sig til et kort, men lykkeligt buzzer-skud. 34-34. Pigerne jubler som om OL-guldet var i hus.

2 minutters overtid. Amager tager sine holdfejl med over – det giver to straffe til Eva Holt. Første skud danser lidt på rammen, men ryger desværre ikke i.  Andet skud  – sviisch – og vi er foran for første gang med en enkelt pind. Desværre får Amager kort efter en relativ nem scoring. Der kæmpes godt på begge sider uden scoringer. 6,9 sekunder igen. Hørsholm har bolden i siden. Skal vi spille på holdfejlen?  Sara Pedersen driver ind gennem venner og fjender, får bolden spillet ud i siden, men vi når ikke at få det gode skud sat ind før kampen er slut. Desværre 35-36, men aldrig har vi været så opløftede efter et nederlag. Det lover for en spændende sæson. Amagers træner måtte lige bagefter sikre sig at det var rigtigt, at vi havde brugt hele bænken undervejs. Ja, det var det – alle 11 var på banen og de fleste kom på scoringstavlen!

En flot bedrift af P94 - det tegner godt for fremtiden!


15/9 - 21 NYE C-DOMMERER OG 3 B-DOMMERKANDIDATER 

Lørdag d. 6 september mødte 21 friske spillere fra vores 1995 årgang op i Hørsholmhallen til C-dommerkursus, ivrige efter at lære om regler og dommerteknik. Per Schønwandt var underviser og mere end 20 Drenge 98 spillere stillede op som ”prøvekaniner”, så C-dommerkandidaterne kunne få prøvet dommersignalerne og de nye fløjter af. Stor tak til Per og D98. Udover vores ”egne” kursister, var der 6 deltagere fra Skjold Birkerød og Brønshøj, så der var fuld aktivitet i hallen hele dagen.

Deltagerne fra Hørsholm, som alle vendte hjem med et C-dommerbevis var fra P95: Line, Rebecca, Caroline, Amanda, Emma, Ida, Louise, Emilie og Benedicte, og fra D95: Kristoffer, Jeppe, Frederik, Rasmus, Adrian, Sebastian, Mathias, Jonas, Tobias, Erik, Kasper og Patrick.

Vi glæder os til at se de nye C-dommere i aktion på banen! Tag pænt imod dem. 

Søndag kom turen til B-dommerkursus, hvor Mathias Diamant, Frederik Gerstrøm og Oliver Høegh sammen med 6 kursister fra andre klubber indledte deres karriere som kommende B-dommere. 9 timers undervisning i Hørsholmhallen med regelgennemgang, dommerteknik på banen, erfaringsudvikling og en regeltest blev gennemført med ligadommer Jakob Hors ved roret. Per Schønwandt var også med på sidelinien for at kvalificere sig som fremtidig B-dommerinstruktør. Alle var vist enige om, at det var en lærerig og meget inspirerende dag.

I den nærmeste fremtid vil Mathias, Frederik og Oliver dømme et antal praktikkampe på neutral bane sammen med en rutineret DBBF dommer. I ønskes held og lykke med kampene og det sidste skridt mod B-dommer licensen.


6/6 - AFSLUTNINGSFEST LØRDAG D. 21. JUNI

Så er det igen blevet tid til at fejre den forgange sæson og alle klubbens medlemmer inviteres til afslutningsfest lørdag d. 21. juni i Hørsholm Hallen.

Læs mere...


2/6 - DRENGE 96 VANDT VÆRLØSE INVITATIONAL

Værløse Basketball klub havde i den forgangne weekend inviteret de bedste drenge fra årgang 1996/97 til en stor turnering i Værløse. Til turneringen var ligeledes inviteret det stærkeste hold fra Litauen, som er et land med traditioner i basketball, som kun Italien eller Tyskland har i fodbold.

Drengene fra Litauen var fra en basketball-skole grundlagt af den tidligere NBA stjernespiller og nationalhelt Sabonis og en skole som bærer hans navn. Holdet var udvalgt blandt de bedste 90 drenge i årgangen og den litauiske FIBA-autoriserede træner Andrius Brusokas gav i forbindelse med det sjældne og fornemme besøg i dansk basketball, et inspirerende og lærerigt indlæg lørdag aften i Hørsholmhallen til diverse danske trænere fra regionen.

Værløse havde arrangeret en fremragende turnering med mange gode kampe. Det litauiske hold var naturlige kæmpefavoritter og vandt også suverænt over Skovbakken, Sisu, Falcon og Værløse med 45-60 point i hver kamp 95-39, 103-58 etc.

Hørsholms drenge fra 1996 som har haft en fantastisk sæson havde ligeledes vundet sine kampe mod de danske hold inklusive Skovbakken, men med undtagelse af kampen mod Falcon, hvor man vandt 95-38, så havde man vundet med pæne men knap så knusende cifre, da det sent lørdag eftermiddag og med 3 timers basketball fra samme dag i benene var blevet Hørsholm-drengenes tur til at spille mod de litauiske favoritter.

Kampen var placeret i Hørsholmhallen og blev spillet foran et par hundrede tilskuere og lidt yngre spillere fra Hørsholm basket minifestival, som ligeledes blev afviklet i weekenden, og som ekstra inspiration til de deltagende hold der. Hørsholm-drengene kæmpede flot, men uden den store tvivl om resultatet. Hørsholm førte en enkelt gang med 2-0, men derefter satte litauerne sig på kampen og vandt til slut 89-62.

Søndag var der så de sidste kampe i turneringen og en stor finale i Søndersøhallen i Værløse mellem nummer 1 og 2, som blev litauerne fra Sabonis og Hørsholm D96. Hørsholms træner-trio Lars Bæk, Anders Dons og Lene Hjorth havde efter lørdagens sjældne nederlag dog byttet rundt på holdet og inddraget andre spillere fra den brede trup, som man har og som man nyder at kunne udnytte.

I finalen mødte litauerne derfor en modstand og en kampgejst de ikke i deres værste mareridt havde drømt om at skulle møde i Danmark. Hørsholm-drengene startede som lyn og torden og kom foran 8-0 inden litauerne fik scoret. Den ellers stolte litauiske træner fik lige pludselig noget helt andet at tænke på. Det blev en overraskende lige og nervepirrende finale, men hvor litauerne førte med 11 point inden sidste periode.

Hørsholm drengene kunne dog ane en fantastisk mulighed for et enestående resultat og efter en sidste periode som blev spillet i en stemning, som var den bedste fodboldlandskamp værdig, lykkedes det Hørsholm at trække sig ud som overraskende, men fortjente vindere med resultatet 74-70. (Pointfordeling: Alexander von Spreckelsen 24, Daniel Schäfer Jensen 16, Loke Strenov 11, Marcus Garner 8, Tobias Dons 7, Cornelius Maul 2, Matias Hall 2, Emil Hjorth 2, Sebastian Dalsgaard 1, Mathias Bæk 1). Øvrige deltagere for Hørsholm D96 i Værløse Invitational, som var med til at sikre vejen til finalen, var: Magnus B. Jeppesen, Emil B. Kristensen, Sebastian Toft Rasmussen, Frederik Lund Hansen og Tobias Okholm.

Topscorer Alexander von Spreckelsen kunne tage en ekstra pokal med hjem, da han af turneringens trænere blev stemt ind på et allstar hold sammen med to spillere fra Sabonis, en fra SISU og en fra Skovbakken.

Resultatet om lørdagen som var et nederlag med 27 point, vidner om stor fremgang sammenlignet med sidst Sabonis basket skolen gæstede Danmark, hvor resultater som 115-13 huskes, men at det skulle ende med sejr til Hørsholm i finalen må være tegn på et kæmpe potentiale. Et enestående resultat for dansk mini basket, mens de litauiske drenge, desværre for dem, fik meget langt hjem.

- Lisbeth Schäfer Jensen

Nogle glade Hørsholm-drenge med pokal og medaljer fotograferet uden for hallen efter triumfen mod holdet fra Litauen. Liggende fra venstre Cornelius Maul, Tobias Dons, Emil Hjorth, Daniel Schäfer Jensen, Loke Strenov og Sebastian Dalsgaard. Knælende i midten Matias F. Hall og til højre Mathias Bæk og knælende bagest Marcus Garner og Alexander von Spreckelsen


2/6 - D96 VANDT VÆRLØSE INVITATIONAL

Værløse Basketball klub havde i den forgangne weekend inviteret de bedste drenge fra årgang 1996/97 til en stor turnering i Værløse. Til turneringen var ligeledes inviteret det stærkeste hold fra Litauen, som er et land med traditioner i basketball, som kun Italien eller Tyskland har i fodbold.

Læs mere...


25/5 - DM GULD TIL PIGE94

For tredje weekend i træk deltog Hørsholm Basketball Klubs pige 94 i et finalestævne under Danmarks Basketball Forbund.

Efter at have vundet Øresunds- og Sjællandsmesterskaberne i de to foregående weekender, var turen kommet til at spille DM-finale mod Åbyhøjs Nordiske mestre

Læs mere...


25/5 - ØV HVOR VILLE VI GERNE HA' VUNDET MEN... SIKKE EN OPLEVELSE!

Sæsonen blev søndag rundet af med et brag af en kamp i Hørsholmhallen. Over 300 mennesker mødte op til den afgørende ynglingefinale mod Falcon, og hallen sydede og kogte med trommer, horn og larm.

Rammerne, spillet og spændingen var en finale værdig. Hjemmeholdet kom i front både 35-25 og 51-40, men Falcon formåede at bide sig fast og komme tilbage hver gang, og fra slutningen af 3. periode var kampen lige resten af vejen med skiftende føringer.

Marginalerne var til sidst på udeholdets side, og Hørsholm måtte se sig besejret 73-75.

Tillykke med Danmarksmesterskabet til Falcon, der fik overrakt pokalen af DBBFs formand, Michael Bloch.

Jonas Buchholdt, Alexander Bak, Markus Madsen, Lasse Hammar og Morten Glarfeldt scorede forunderligt nok 12 point hver! Fra Falcon blev Darko Jukic topscorer med 25 point.


25/5 - DM GULD TIL JH92 - ENDELIG

For tredje weekend i træk var Hørsholm JH92 den ene part i en finale - denne gang selve DM-finalen mod Horsens, som vi aldrig havde mødt før i en rigtig kamp.

Læs mere...


23/5 - YH DM SKAL UD I 3. OG AFGØRENDE KAMP

Virkelig flotte rammer i Bülowsvejhallen med 300 mennesker til kampen om Danmarksmesterskabet for ynglingeherrer. Inden kampen blev Falcon's Darko Jukic kåret til Årets Talent med 19 point givet af modstanderholdenes trænere. Vores egen Jonathan Gilling lå lige i hælene med 17 point til trods for, at han har siddet ude de sidste par måneder ... imponerende. Tillykke til begge to. Se afstemningen her.

Med periodecifrene 17-24, 37-43 og 54-58 gik det desværre den forkerte vej, og vi tabte 72-79. Fortjent sejr til Falcon, som tilsyneladende var mere indstillet på at tvinge serien i en afgørende kamp, end vi var på at gøre arbejdet færdigt på udebane. Det satser vi på at lave om på søndag, når DM skal placeres i den 3. og afgørende kamp på hjemmebane.

Morten Glarfeldt blev topscorer med 18 point og Jonas Buchholdt med 16 point.

Nu afgøres det hele på SØNDAG DEN 25. MAJ KL. 15:00 I HØRSHOLMHALLEN - kom og hep :-)

Tusind tak til de mange fremmødte Hørsholmtilskuere!


20/5 - PIGE 94 VINDER ØRESUNDSTURNERINGEN OG FINAL FOUR ØST

Klubbens Pige94 har formået at vinde to finaler på to weekender, da de i forrige weekend slog Malbas i Øresundsturneringens finale, mens Falcon blev besejret i kampen om at komme til DM.

Læs mere...


20/5 - JH92 NU OGSÅ SJÆLLANDSMESTRE

Endnu engang stod JH92 overfor Sisu 92 i en finale, der på forhånd var hel åben, selv om vi havde vundet de seneste tre indbyrdes opgør.

Læs mere...


15/5 - YNGLINGEHERRERNE ET SKRIDT NÆRMERE DM

Ynglingeherrerne vandt onsdag aften den 1. DM-finale (bedst af 3 kampe) foran mere end 150 tilskuere i Hørsholmhallen. Falcon fra Frederiksberg blev besejret 79-64 (23-14, 39-29, 53-42) i en kamp, hvor hjemmeholdet ikke rigtig så ud til at spille op til bedste evne, men alligevel førte fra start til slut.

Topscorere fra Hørsholm blev Lasse Hammar og Alexander Bak med 18 point, Jonas Buchholdt og Morten Glarfeldt med 14 point og Markus Madsen med 13 point. Fra Falcon var det Darko Jukic, der scorede 16 point.

Næste kamp er torsdag den 22. maj kl. 20:00 i Bülowsvejhallen, hvor Hørsholm med en sejr kan sikre sig det danske mesterskab i ynglingerækken for 4. sæson i træk.


13/5 - ØRESUNDSMESTERSKAB TIL JH92

U16 Herre Øresundsliga finalen mellem Hørsholm 92 og Sisu 92 bar tydeligt præg af de to holds dybe kendskab til hinanden, så kampen blev næsten overdrevent forsvarstaktisk med meget afventende angreb, uhyrlig lave scoringsprocenter og utilladeligt mange turnovers - absolut ikke kønt eller typisk for de to holds normale spillestil.

Læs mere...


8/5 - BRAVO CUP 2008

8 spillere fra pige 94 har i Kr. Himmelfart været i Stockholm og deltaget i Bravo Cup. Pigerne fik en tur fyldt med oplevelser såvel på som udenfor banen, da der sideløbende med Bravo Cup også afvikles Nordiske Mesterskaber for U16- og U18 landshold i Solna Hallen.

Læs mere...


8/5 - SÅ GÅR DET LØS

På onsdag den 14. maj kl. 19:00 spiller klubbens Ynglingeherre i Hørsholm Hallen, den første af ialt 3 DM finalekampe mod Falcon.
Der er lagt op til nogle spændende kampe, da de to hold har besejret hinanden en gang hver i den landsdækkende turnering, med en samlet målscore på 184 - 169 i Hørsholms favør.

Kom op og støt Hørsholm drengene!


4/5 - AFSLUTNINGSFEST 21. JUNI 2008

Hørsholm Basketball Klubs traditionsrige afslutningsfest holdes i år i Hørsholm Hallen og klublokalet lørdag d. 21. juni kl. 18.00.

Lad os samles for at fejre endnu en forrygende sæson for vores klub - både på ungdomssiden og for eliteholdene.

Mere info følger

Festudvalget


4/5 - ENDNU EN B-DOMMER ER UDDANNET

Hørsholm Basket har fået uddannet sin tredje B-dommer i denne sæson. Det er Niclas Piechnik, som sidste weekend bestod den praktiske del af B-dommer eksamen. Godt gået af Niclas, som med sin nye "titel" som B-dommer også fik en fin udtalelse fra DBBF's dommerinstruktør. Fra nu af kan Niclas stille op som neutral dbbf dommer i ungdomsrækkerne samt de nederste senior divisioner.

Stort tillykke til Niclas!

Dommerudvalget
Per Schønwandt & Iben Dalum


4/5 - MINI FINAL FOUR

Læs mere om vores dygtige Mini hold der i sidste weekend spillede Mini Final Four i BMS i Ugebladet (gå til side 36)


26/4 - 3 MINIHOLD I FINALEN

Final Four for mini'er bliver i denne weekend spillet i BMS, og til semifinalerne var 5 Hørsholm hold i kamp. MYD98 mødte de dygtige 98'er drenge fra Sisu, og på trods af en brav figth, var Sisu simpelthen for stærke - tillykke til MYD98 med semifinale pladsen!

I MÆP rækken var Hørsholm repræsenteret i begge semifinaler. MÆP96 hev en kneben sjer hjem over BMS, da Benedicte køligt satte et enkelt straffe med 1.8 sek tilbage til slutresultatet 29-28. I finalen skal MÆP96 møde BK Amager, der i semifinalen tog sig kærligt at Hørsholm MÆP97, der måtte sande at de var oppe mod den absolutte overmagt - BK Amager vandt 76-20

I MÆD var Hørsholm ligeledes i begge semifinaler. Hørsholm 97 slog Værløse 36-31, mens Hørsholm 96 hev en storsejr hjem over Sisu 97 på 64-35. Det er derfor en ren Hørsholm finale der bliver spillet i MÆD rækken.

Tillykke til alle miniholdene og held og lykke til MÆP96, MÆD97 og MÆD96 i finalerne i morgen!


25/4 - U18 DAMELANDSHOLDSTRUPPEN UDTAGET

U18 damelandsholdstræner Mogens Tygesen, har sammen med resten af trænerteamet udtaget bruttotruppen. To Hørsholm spillere er med i truppen, Line Piechnik og Sofie Risom, og har dermed stadig mulighed for at blive udtaget til det endelige hold, der skal deltage ved NM i Kristi Himmelfart ferien.

Se hele U18 brutto truppen

Held og lykke til Line og Sofie!


25/4 - HVEM SIGER BASKET IKKE ER EN KONTAKTSPORT?

Er du en af dem der råber af dommeren så snart der er en der rører dig? Så er SLAM Ball nok ikke noget for dig...

Se mere her


24/4 - DM I BASKETBALL TIL RUNGSTED GYMNASIUM

Dameholdets Maja Gerlyng, Helena Borland og Sofie Gilling, blev sammen med grundstammen af klubbens YD hold Danmarks mestre for gymnasie hold, da Falkonergården blev besejret 53-33 i finalen.

Læs mere i Ugebladet

Tillykke til RG!


23/4 - U18 HERRELANDSHOLDET TIL NM

U18 herrelandsholdet skal selvfølgelig også deltage i NM i Kristi Himmelfarts ferien. Landstræner Roberto Velosa og resten af trænergruppen har udtaget 12 spillere og 8 reserver der mødes til en sidste samling i denne weekend. I 20 mands truppen er Hørsholm repræsenteret ved heel 5 spillere, idet Lasse Hammar, Jonas Buchholt og Alexander Bak alle er udtaget til det foreløbige hold, mens Morten Glarfeldt og Markus Madsen er med som reserver.

Se hele U18 herreholdet 

Tillykke med udtagelsen og held og lykke til hele holdet!


23/4 - 3 HØRSHOLM SPILLERE UDTAGET TIL NM

U16 dame landsholdet, der i sidste weekend vandt 3 kampe over Irland, ser nu frem mod NM i Kristi Himmelfarts ferien. Træner teamet har ud af truppen op 21 spillere, udtaget 12 der skal repræsentere de rød-hvide farver ved NM i Stockholm. I truppen finder vi 3 Hørsholm spillere fra klubbens succesfulde JD92: Gritt Ryder, Laura Koefoed og Mathilde Gilling.

Tillykke til de tre piger og held og lykke til hele U16 landsholdet til NM.

Se hele holdet her


23/4 - HØRSHOLM SLUTTET 1 OG 2 I MÆD MESTERRÆKKEN

Det er historisk, at to hold fra samme klub slutter på 1. og 2. pladsen i en mesterrække og dermed kvalificerer sig til Final Four

Netop dette er hvad D96 og D97 har præsteret i mesterrækken i år!

Læs mere...


14/4 - LARS BÆK KAN OGSÅ PÅ GOLFBANEN

Den tidligere landsholdsspiller Lars Bæk, der slår sine folder på det succesfulde Høbas hold i 1. division, har de seneste par år også fået smag for grønsværen og bruger en del tid på golfbanen.  

Forleden bar de mange træningstimer frugt da Lars brillierede med en "hole-on-one" på et par 4 hul på 260 m på Hørsholm Golfbane!

Tillykke til Lars!


31/3 - DE GAMLE SLUTTEDE AF MED EN SEJR

Lørdag eftermiddag spillede de aldrende Høbasdrenge sæsonens sidste kamp i første division. Modstanderen, Stevnsgade, mødte op til kampen med håb om, at en sejr kunne sikre holdet oprykningsspil til Canal Digital Ligaen.

Læs mere...


30/3 - SIDSTE KAMP I VILNIUS

91erne kom ud i endnu en tæt kamp mod stærke Marcelionis, og desværre for coach Guido's trupper blev det til en lille nederlag på 8 point. Holdet venter nu på at se om deres resultater er nok til en plads i Superfinalen, men uanset hvad har dettes års EYBL været endnu en stor og lærerig oplevelse for holdet!


29/3 - ANDEN DAG I VILNIUS

Dagens første kamp blev en tæt affære, hvor Kirovskaya dog trak det længste strå, og Hørsholm tabte 43-46.

Anden kamp var mod sidste års vindere fra Khimki, Moskva. Efter at have været foran med ved pausen, slap kræfterne dog op og overmagten fra Moskva gav 91erne endnu et nederlag, 46-67.


28/3 - HBBK NYHEDSBREV - MARTS 2008

Læs Hørsholm Basketball Klubs nyhedsbrev #3


25/5 - DM GULD TIL PIGE94

For tredje weekend i træk deltog Hørsholm Basketball Klubs pige 94 i et finalestævne under Danmarks Basketball Forbund.

Efter at have vundet Øresunds- og Sjællandsmesterskaberne i de to foregående weekender, var turen kommet til at spille DM-finale mod Åbyhøjs Nordiske mestre. Mange basketinteresserede, forældre, søskende og bedsteforældre var mødt op tidligt lørdag morgen på Frederiksberg, hvor Falcon havde sørget for et flot arrangement.

Inden kampstart var det tydeligt at begge finalehold var spændte og naturligt nervøse, så spørgsmålet var, hvem der først fik kontrol over nerverne. I 1. periode startede de to hold med at udvekslede scorin-ger, inden Åbyhøj halvvejs inde i perioden lykkedes med at løse Hørsholms forsvar og slå et hul på 9 p. I 2. periode holdt pigerne fra Hørsholm hovedet koldt, og slog til med vigtige scoringer på de rigtige tids-punkter, så perioden blev vundet med 6 p.

Nede med 3 p. inden 2. halvleg, krævede det at Hørsholms piger rettede op på forsvaret, der havde til-ladt Åbyhøj lette scoringer og alt for mange rebounds i begge ender af banen. I starten af 3. periode var det tydeligt, at pigerne nu havde smidt nerverne overbord, og spillede langt mere frigjort i angrebet og velfortjent indhentedes Åbyhøjs føring. Stærkt forsvarsspil sikrede Hørsholm en 3 p. føring inden sidste periode.

I en intens og spændende 4. periode fortsatte holdet de flotte takter og langsomt, men sikkert udbyggedes føringen, da pigernes flotte forsvar pressede Åbyhøj til at begå fejl, som hurtigt blev omsat til hørsholmscoringer. Hørsholms stærke forsvar holdt Åbyhøj på 11 p i 2. halvleg, samtidig med at holdet fandt formen i angrebsspillet og selv scorede 26 p.

Den flotte 2. halvleg betød at Hørsholms piger efter en nervepirrende, intens og meget velspillet kamp kunne lade sig kåre som fortjente DANMARKS MESTRE 2008 med en sejr på 57-45, efter UDM arrangementets bedste kamp.

Periode score: 13-22, 18-12, 12-6, 14-5
For Hørsholm spillede: Alexandra Thempler, Andrea Damsboe (3 p), Caroline Gilling (9 p), Clara Pinholt (6 p), Eva Holt (5 p), Frederikke Mollerup (10 p), Laura Dalsgaard (5 p), Nathalie Toft (10 p), Rikke Dorner og Sara Pedersen (9 p).
I Hørsholms trup er desuden Anna Weiss, Anne Sofie Nordby, Camilla Lemvigh, Caroline La Cour, Cecilie Mengel, Christina Bligaard, Christina Brettschneider, Emma Øe, Grit Rasmussen, Maria Lejskov og Mela-nie Albrectsen.
Hørsholm trænes af Anders Thorius, Gritt Ryder og Camilla Tullin


25/5 - DM GULD TIL JH92 - ENDELIG!!! 

For tredje weekend i træk var Hørsholm JH92 den ene part i en finale - denne gang selve DM-finalen mod Horsens, som vi aldrig havde mødt før i en rigtig kamp. Vi kendte derfor ikke så meget  konkret til dem, udover at grundstammen på deres hold tidligere har vundet stort set alt i 93’er rækken, at de igen var blevet suveræne Vest mestre med deres stærke profiler Reinholt Jr og Tencho i spidsen, og ikke mindst har ry for at kæmpe 200% til sidste fløjt. Så selv om vi på grund af vores lille ’aldersfordel’ burde være svage favoritter, var det med stor respekt, at vi gik ind til den kamp, vi havde arbejdet for og drømt om i næsten 6 år.

DM-finalen fik et helt andet forløb end vores to foregående finaler. For en gangs skyld kommer vi nemlig bedst fra start. Efter 5 minutter fører vi 19-8, alle fem startere har scoret på relativt let tilspillede afslutninger, mens Horsens må kæmpe noget hårdere for deres chancer. Men de vænner sig hurtigt til vores tempo og spillestil og er med igen – 1.qtr ender 26-14. I 2. qtr går scoringstempoet lidt ned – Horsens kommer på 28-20, inden vi igen rykker til komfortable 35-20. Samtidig begår Horsens en hel del fejl på os, når vi tager den til kurven. Men igen svarer Horsens tilbage til halvlegsstilling 38-27 – god fornemmelse, men absolut intet afgjort.

Halvlegspausen gavner Horsens mest – de kommer ud til 3. qtr med fornyet gejst og energi, som midlertidigt får os lidt på hælene, og på få minutter er vores føring reduceret til kun 40-36. Det er samtidig indledningen til de livligste tre minutter i kampen med bl.a. tre 3 pointers fra begge hold (alle vores fra Thomas) plus diverse hurtige 2’ere. Via 53-41 når Horsens igen op på 57-50 før sidste qtr. Her kommer vi bedst fra start og laver det reelt afgørende ryk til 66-52. Horsens må resten af kampen satse på at fejle stort set hver gang, men heldigvis er vi iskolde fra linien og kører den sikkert hjem til slutresultat 81-65 og hermed holdets første DANMARKSMESTERSKAB.

En herlig følelse og fortjent kulmination på de hundredevis af træningstimer og kampe, der ligger bag dette resultat.

Som altid var det kollektivet og ikke mindst vores forsvar, der var afgørende for udfaldet. Lauge var som vanligt aggressiv og udfordrende, og Thomas styrede begivenhederne sikkert i begge ender af banen, I Anton’s fravær spillede Hertz og Kleist hele kampen og havde generelt godt fat i Esben og Tencho, som det meste af Horsens spil gik igennem, og sammen med Anker tog de et utal af rebounds og løse bolde gennem hele kampen.

Points:

Hørshold: Hertz 24, Thomas 19, Lauge 19, Kleist 13, Anker 4 og Søren 2. Straffe 24/31 (77%).

Horsens: Esben 19, Tencho 15, Daniel 12 og andre 19

Stor tak til Horsens med Hanne R i spidsen for en god og intens fight i fin og sportslig atmosfære på og uden for banen – meget imponerende i betragtning af størstedelen af holdet er 93’ere.

Også stor tak til alle de fremmødte supportere (fra begge hold), som gav en fantastisk positiv og inspirerende kulisse, godt understøttet af Niels T ’på mikrofon’.

Endelig stor tak til Falcon med Ulla og Ole John i spidsen for et flot DM-stævne.

- Michael Hemmingsen


20/5 - PIGE 94 VINDER AF ØRESUNDSMESTERSKABET OG FINAL FOUR ØST


Pige 94 spillede sig i sidste weekend i finalen ved Øresundsmesterskabsturneringen i Farum Arena. Semifinalen lørdag vandt Pige 94 sikkert mod et godt Værløse hold med 56-45.
I finalen ventede et fysisk stærkt Malbas, der har været godt spillende gennem hele grundspillet, og vandt det foran netop Hørsholm. Malbas slog Hørsholms piger med 6 point sidst de to hold mødtes i Sverige, så der var lagt op til et brag af en finale.
I finalen lykkedes det Hørsholm pigerne, at presse og stresse Malbas fra start til slut. Alle piger var meget tændte og gav sig fuldt ud i en meget spændende kamp. Pigerne førte stort set hele kampen og kunne efter 40 spændende velspillede minutter lade sig kåre som øresundsmestre med cifrene 49-42 under stor jubel!!!

I denne weekend var det så tid for pigerne til at vende tilbage til Farum Arena, for at spille FINAL FOUR om Sjællandsmesterskaberne, og en plads i årets DM finale.

Pige 94 var favoritter efter at have vundet grundspillet, ubesejret 18 kamp i træk i Mesterrækken! I weekendens første kamp, semifinalen, ventede Sisu's pige 95, der som et år yngre må siges at have leveret en virkelig flot præstation i pigemesterrækken i år. Da kampen gik igang var der dog aldrig tvivl om udfaldet, og pigerne fra Hørsholm kunne lørdag drage hjemad med en sejr på 21 point.

Finalen i dag stod mellem Hørsholm og Falcon. De 2 hold har mødt hinanden adskillige gange i år og altid med Hørsholms piger som vindere. Falcon fik aldrig et ben til jorden i denne finale hvor et meget motiveret pige 94 hold vandt 78-40 i en meget flot spillet kamp af pigerne.

Vi ønsker pigerne et stort tillykke med mesterskaberne.. I har vist flot spil og god fighterånd igennem hele sæsonen og især i de sidste 2 weekender. Vi glæder os, til en uden tvivl spændende DM-finale, der spilles i Falcon næste weekend mod ærkerivalerne fra Åby.


20/5 - JH92 NU OGSÅ SJÆLLANDSMESTRE

Endnu engang stod JH92 overfor Sisu 92 i en finale, der på forhånd var hel åben, selv om vi havde vundet de seneste tre indbyrdes opgør.

I modsætning til den spillemæssigt dårlige kamp i Øresundsligafinalen var der denne gang helt anderledes spilkvalitet fra begge hold. Sisu kommer (som vanligt) en anelse bedre ud end os og får et lille overtage midt i 1. qtr, men vi er helt anderledes 'på' denne gang, ikke mindst sidder udblokninger og rebounds helt som de skulle. Perioden ender 16-20 - syv pts bedre end sidste uge! 2. qtr starter med lidt skududveksling samt 3-4 minutters scoringspause, inden holdene de sidste minutter igen skiftes til at score. Forskellen er blot, at vi sætter 3'ere og And-Ones hver gang Sisu scorer 2'ere, hvilket lige så stille reducerer deres føring til 31-32 ved halvleg.

Efter pausen kommer Sisu endnu engang bedst ud og øger lidt igen til 33-38, inden maskinen kører derudaf med super pres, benhårdt forsvar, kanon udblokning og rebounds i begge ender, hvilket giver et run på 21-4 og dermed 54-42, inden sidste qtr. Her fortsætter vi uden antydning af gummiarm det flotte spil, selv om Sisu får kæmpet sig til nogenlunde lige så mange scoringer, så stillingen med fem min igen er 60-50. Et par lærebogsangreb, der begge ender med et par kæmpe 3'ere, tager den sidste tro ud af Sisu og afgør reelt kampen (67-52). Selv ikke et sidste desperat pres fra Sisu  ryster os mere end nogle få sekunder - vi får hurtigt kontrol igen og styrer sikkert hjem med et hav af frustrationsholdfejl fra Sisu til herlige slutcifre 75-63 - dermed er vi Sjællandsmestre for første gang.

En dejlig fornemmelse endelig at nå, hvad vi har sammen har arbejdet hårdt for i næsten 6 år, noget som ikke kun finalespillerne, men for hele vores 20 mand store træningstrup har æren for..

Nu glæder vi os til endnu et brag mod de suveræne Vest-mestre fra Horsens i DM-finalen på lørdag den 24/5 kl. 18:30 i Bülowsvejhallen.


13/5 - ØRESUNDSMESTERSKAB TIL JH92

U16 Herre Øresundsliga finalen mellem Hørsholm 92 og Sisu 92 bar tydeligt præg af de to holds dybe kendskab til hinanden, så kampen blev næsten overdrevent forsvarstaktisk med meget afventende angreb, uhyrlig lave scoringsprocenter og utilladeligt mange turnovers - absolut ikke kønt eller typisk for de to holds normale spillestil. Til gengæld var der virkelig 'nerve' og spænding fra start til slut.

Sisu vinder 1. periode 21-10 efter et 14-0 run de sidste fire minutter, men ingen panik - den slags havde vi indhentet før, og vi måtte vel begynde at ramme lidt udefra på et tidspunkt (dagen før havde vi sat hele 13 tre'ere i semifinalen mod EOS (88-45))! Resten af kampen havde vi dog igen styr på forsvaret, endda så godt at vi i 2. periode helt holdt  Sisu fra at score bortset fra et panik 24 sek buzzer slyngskud. Desværre er der fortsat unaturligt langt mellem vores scoringer, så ved halvleg er vi stadig nede med 21-23. Sisu vinder 3. periode med et point til stillingen beskedne 29-32 før afgørende periode.

Halvvejs i sidste periode kommer vi via en energisk 'and one' foran med 36-35, hvorefter holdene skiftes de næste par minutter til at føre, inden vi med godt to minutter igen reelt afgør kampen med et lille 6-0 run, så vi på trods af et par misforståelser i slutsekunderne til sidst vinder Øresundsmesterskabet 2008 med cifre, der lyder som et halvlegsresultat: 44-41.

Stort til lykke til JH92.

Den kommende weekend gælder det så den hjemlige Final Four, hvor vi håber at kunne gentage bedriften, dog gerne med noget bedre spilkvalitet.


8/5 - BRAVO CUP 2008

8 spillere fra pige 94 har i Kr. Himmelfart været i Stockholm og deltaget i Bravo Cup. Pigerne fik en tur fyldt med oplevelser såvel på som udenfor banen, da der sideløbende med Bravo Cup også afvikles Nordiske Mesterskaber for U16- og U18 landshold i Solna Hallen. Læs mere om de mange oplevelser her.

Onsdag d. 30. april 2008

Onsdag formiddag kl. 11.10 skulle vi alle mødes på Rungsted station, for at tage toget til Kbh. Hovedbanegård. Efter et sporskifte satte vi os i toget til Stockholm, hvor vi var fremme 17.55. Efter en lang ventetid foran Centralstationen blev vi hentet af to minibusser, der kørte os til Skytteholmsskolan, hvor vi skulle bo under turneringen.

Vi skyndte os op på vores værelse, som vi skulle dele med pige 97, og lagde vores ting, så vi kunne gå direkte over i Solna Hallen, 5 min. væk, for at se Gritt (holdets hjælpetræner) og resten af U16 pigerne spille deres første kamp mod Norge, som de vandt 79-46. Efter kampen gik vi direkte på McD for at spise aftensmad, dejligt endeligt at få noget at spise efter den lange togrejse og turneringens først kamp.

Da vi kom tilbage på vores værelse, skulle vi pakke ud og puste vores luftmadrasser op. Så blev det tid til noget hygge, og efter vi endeligt fandt ud af hvordan man slukkede for lyset (der var sensor på), gik vi i seng for at sove (og snakke, red.) omkring midnat for at være klar til en fed turnering torsdag.

Torsdag d. 1. maj 2008

Vi stod sent op (8.30), for at nå morgenmaden inden 9.00. Ved 11 tiden gik vi over for at se u-16 pigerne spille, men de tabte desværre til Sverige. Vi spillede selv kamp kl. 13 mod nogle kæmpe finner, der endte med at vinde Bravo Cup, og tabte desværre, da de var fysisk stærkere, anden halvleg var dog en del bedre end første og her spillede vi lige op med dem. Efter kampen spiste vi frokost, vi fik Köt-tbollar og kartofler – en svensk klassiker. Efter frokost gik vi tilbage på værelset, fik lidt frugt og hyggede os.

Da det blev tid til aftensmad, gik vi over for at spise en pølseret. Kl 21 spillede vi igen kamp mod Solna. Der tabte vi desværre 18-24, efter at have spillet elendigt. Vi gik tilbage på værelset, skuffet og træt.
Da vi kom tilbage spillede vi lidt kort og slappede af, og vi fik lidt massage. På trods af kampen blev det en hyggelig aften, og vi var enige om at i næste kamp, ville vi spille bedre. Vi faldt i søvn omkring midnat.  
Fredag d. 2. maj 2008
Vi stod tidligt op for at spise morgenmad inden madstedet lukkede kl. 9.00, selv om vi først skulle spille kl. 18.00. Da vi havde spist, gik vi til Solna Hallen for at se U16 pigerne spille deres 3. kamp i NM mod Finland. Desværre tabte de kampen 55-64, og missede muligheden for finalen.

Efter kampen gik vi tilbage til vores værelse for at slappe lidt af inden vores kamp. Da vi begyndte at kede os, lærte Susanne, Andreas mor og vores holdleder på turen, os at spille whist, som er et rigtigt sjovt kortspil. Da vi havde nået at spille nogle få runder whist, skulle vi ned og spise frokost (fiskepinde med ris), under frokosten fandt vi et nyt navn til holdet, da alle de andre hold i turneringen var så høje, blev det Chrikki og de syv små dværge.

Efter vi havde spist frokost, gik vi over til Tomteboda hallen, for at se 97’erne spille mod Tensta Basket. De vandt kampen med 10 p. og kvalificerede sig samtidigt til semifinalen. Fra Tomteboda gik vi direkte over til vores egen kamp mod NUBF, fra Norrköping. Vi kæmpede hele kampen og spillede flot, men tabte desværre kampen til et stærkere hold. Efter kampen kunne vi ikke nå at bade fordi vi ikke kunne nå det inden madstedet lukkede. Efter en pastagratin, der smagte rigtigt godt, gik de fleste tilbage til den hal vi havde spillet i for at få et bad. Efter badet gik vi tilbage hjem til skolen for at slappe af og spille lidt kort.

Efter en hård dag gik vi trætte i seng, di nåede at gå 13,8 km – og det var uden vores kamp.

Lørdag d. 3. maj 2008
Vi blev igen vækket tidligt, fordi vi skulle se U18 pigerne spille mod Sverige i Solna Hallen. De tabte desværre stort, 80-51. Efter kampen gik vi tilbage til skolen hvor vi boede. Der spillede vi whist igen, eller brugte tiden til at masserer hinanden. Efter et stykke tid skulle vi spise frokost, kylling nuggets m. ris. Vi gik direkte fra frokost til Tunnelbanen, for at kører til kamp i Rissne. Alle Tunnelbanes stationer er udsmykket med malerier, osv. Vi syntes alle sammen at de er ret flotte, men også en smule underlige…

Da vi kom til Rissne gik vi 5 min fra stationen hen til hallen. Da vi kom hen til hallen havde vi omkring 1½ time inden vores kamp, så vi sad og snakkede udenfor i solskinnet. Kl. 14 begyndte vores kamp mod Pussihukat 2 fra Finland. Vi spillede en rigtig god kamp, og vandt 39-19. Bagefter var vi meget glade fordi vi havde vundet, men også fordi Susanne og Anders havde lovet McFlurrys hvis vi vandt! Da vi havde badet, tog vi Tunnelbanen tilbage til Tomteboda for at se 97’erne spille semifinale mod Söder. Pigerne  spillede en rigtig flot kamp og vandt semifinalen stort og fik en plads i finale, og vi fik endnu en tidlig morgen.

Efter kampen tog vi tilbage på skole og spillede lidt mere whist. Bagefter skulle vi spise aftensmad, spaghetti m. kødsovs – det smagte vildt godt. Efter aftensmaden gik vi ud i skolegården og spillede lidt streetbasket med to af pigerne fra Pussihukat. Det var rigtigt sjovt, indtil der kom nogle drenge, vi gættede på kom fra Litauen, eller noget, og tog vores kurv. Derfor udfordrede vi dem til ”pigerne mod drengene”. Det var ikke særligt sjovt, så vi droppede det igen, og gik til McD og fik vores McFlurry og derefter tilbage til skolen. Der gyngede vi og spillede lidt mere whist til omkring kl. 23. Efter vi havde pakket det meste gik vi i seng.


Søndag d. 4. maj 2008

Vi stod tidligt op, fordi vi skulle nå at spise morgenmad, pakke og se 97’erne spille finale i Lötthallen. Da vi havde paket færdigt tog vi Tunnelbanen ud til hallen hvor finalen skulle spilles. Pigerne spillede en flot finale, og efter en hård kamp tabte de desværre med 10p. til et rigtigt godt hold fra Tapiolan Honka (Fin). Efter finalen og medaljeoverrækkelsen skulle vi direkte tilbage til Solna Hallen og se U18 pigerne spille finale mod Sverige. Vi kunne desværre kun se lidt af finale, da vi skulle af sted fra Solna Hallen. Vi blev kørt ind til Centralstationen i busser og da vi om ind til stationen fandt vi hurtigt noget af spise inden vi skulle med toget. Vi havde ca. 1½ time inden toget gik, så vi havde også tid til at kigge på butikker, og købe lidt slik til turen hjem. Vi fandt hurtigt vores pladser da toget kom, og så gik turen eller hjemad.

Af Chrikki, Camilla, Cecilie, Andrea, Alexandra, Christina, Emma og Grit.


23/4 - HØRSHOLM SLUTTER 1 og 2 I MÆD MESTERRÆKKEN

Det er historisk, at to hold fra samme klub slutter på 1. og 2. pladsen i en mesterrække og dermed kvalificerer sig til Final Four

Netop dette er hvad D96 og D97 har præsteret i mesterrækken i år, hvor D96 kommer igennem med en imponerende statistik der viser: Et enkelt nederlag (til D97) i sæsonens 19 kampe og en score på +288 i anden del af sæsonen. I en enkelt kamp fik D96 scoret 100 point og der er i en kamp maksimalt scoret 47 point mod holdet (den stod D97 også for)

MÆD 96:
D96 tabte knebent landspokalfinalen til Harlev, der også snuppede 1. pladsen i Fastbreak Cup foran D96, som ved denne lejlighed havde delt holdet i to ligeværdige hold og altså deltog med to hold.  Derimod vandt holdet Danske Bank Mini Cup efter en spændende finalekamp, med 6 point over - ja rigtigt gættet: D97.

I semifinalen i Final Four venter Thomas Eriksen med Sisu 97, der nok skal spille op til sit bedste for at følge med D96 

Når D96 spiller op til deres bedste, vises der minibasket på højt niveau, og det er svært at se hvilket hold, der kan true D96 i kampen om DM øst titlen.

Med sæsonens resultater og erfaringen fra holdets første tur til Scania Cup i bagagen, er D96 favoritter til at vinde Final Four.

MÆD 97:
D97 tilmeldte sig, efter råd fra ”de gamle” 97’eres tidligere trænere Mus/Bæk/Dons, med behersket optimisme mesterrækken. Efter et par kampe viste det sig at holdet kunne være med på det niveau, og der blev fokuseret på at komme med i mesterrækken i 2. del af sæsonen.

Der blev trænet med vanlig glæde og intensitet, og resultaterne viste sig, bl.a. med en snæver sejr over D96 i første opgør i 2008. 96’erne satte dog tingene grundigt på plads i 2. indbyrdes opgør i 2008.

Nu står D97 i semifinalen i Final Four, hvor Værløse og Anders Sommer venter med et topmotiveret hold (2-1 til D97 i sæsonen).

Vi - både 96’ere og 97’ere glæder os til Final Four, hvor vi - hvis vi er gode nok - kan se frem til en ren Hørsholm finale.

”Det kan godt være at ilden brænder når 79’ers spiller i Fire Arena, men gnisterne findes hos MDÆ 96 og 97”

 

MÆD 96

 

MÆD 97


28/3 - SPÆNDENDE AFSLUTNING!

Dagens 2. kamp endte med at blive en meget spændende affære. Efter at have været komfortabelt foran det meste af kampen, blev 91'erne indhentet mod slutningen, men ved en scoring 15 sekunder før tid vandt Hørsholm med 51-50!

Jonathan Gilling dukkede op på krykker i 2 periode og støttede sine holdkammerater fra bænken...!

Held og lykke i morgen, hvor det bliver endnu mere spændende mod Kirovskaya og Khimki (sidste års vinder).


28/3 - NEDERLAG I FØRSTE KAMP

Åbningskampen mod Vilnius blev en kamp hvor Hørsholm stod godt i forsvaret men desværre havde lidt problemer i den anden ende med at få scoret. Derfor blev det til et hæderligt nederlag med 20+ (det endelige resultat er ikke nået frem)

Men nu er holdet igang!

Desværre blev Jonathan Gilling skadet i knæet og er i skrivende stund til undersøgelse på hospitalet. Det forlyder, at det ikke er alvorligt, så vi håber, at han hurtigt er klar igen.

Nu venter så de "ukendte" Pakruojis også fra Litauen


28/3 - 91'ERNE TIL EYBL

De kommende 3 dage spiller Hørsholms ynglinge 91 den sidste runde inden finalespillet i NEYBL. Runden spilles i Litauen, og p.t. ligger holdet på en 6. plads, som kvalificerer sig til finalespillet.

Men det er hård modstand der venter: Blandt de 4 modstandere er tabellens nr. 1, 3 (sidste års samlede vinder) og 4.

Første kamp spilles kl. 13 lokal tid mod de lokale helte fra Vilnius, som ligger nr. 4 i tabellen. 2. kamp i dag spilles 17.10 mod det litauiske Pokruojis.

Vi ønsker drengene held og lykke og vil forsøge at formidle resultaterne efterhånden som de indløber.


14/3 - MORTEN THOMSEN STOPPER SOM DAMETRÆNER

Hørsholm 79ers dametræner Morten Thomsen stopper med øjeblikkelig virkning. Spillet for dameholdet har ikke fungeret optimalt i en periode, og Morten Thomsen har bedt om at blive fritaget for sine forpligtelser, da han føler, at den rigtige løsning er, at der skal nye kræfter til. Klubben og Morten Thomsen afbryder samarbejdet i bedste forståelse.

”Morten Thomsen er uden tvivl en af de bedste trænerkapaciteter i landet, og vi har igennem mange år været glade for Mortens store indsats for klubben. Vi har stor respekt for, at Morten tager dette skridt, når han føler, at det er det bedste for holdet. Vi er glade for, at Morten fortsætter med sine øvrige opgaver i klubben”, siger sportsdirektør Peter Damm.

Til damernes ligakamp i morgen lørdag den 15/3 kl. 15:00 mod Falcon i Fire Arena vil den nuværende assistant coach Mogens Tygesen står i spidsen for holdet.


9/3 - HØBAS SEJRER IGEN

Kampen om ejerskab af midten af 1. divisionen endte med Høbas som vinder, efter en fornuftig indsats i en meget jævnbyrdig kamp, hvor erfaringen vinder over hurtigheden.

Læs mere...


26/2 - GYMNASIETRÆNERE TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN

Øresundsregionens gymnasietrænere i basketball uddanner sig for tiden gennem Sport Öresund, hvor svenske og danske trænere fra Malmø BG, Helsingborg BG, Falkonergården og Rungsted Gymnasium deltager. Det er tjekkiske Milan Veverka, der står for indholdet i uddannelsen.

Læs mere om projektet i denne svenske artikel


24/2 - 15 NYE DOMMERNE

I fredags blev der afholdt C-dommerkursus og vi fik uddannet 15 nye C-dommere.

Tillykke til dem alle: Andreas Hjorth (D95), Andrea (P94), Clara Pinholt (P94), Christina Bligaard Pedersen (P94), Christina Brettschneider (P94), Grit Rasmussen (P94), Camilla Koldbæk Lemvigh (P94), Eva Holt (P94), Melanie Albrechtsen (P94), Nathalie Toft (P94), Sara Forsmann Pedersen (P94), Tobias Fog Burlev (D93), Andreas Hilt (D94), Zacharias Nielsen (D95) og Emma Øe (P94).

Tak til dommerne for at deltage aktivt og interesseret på en lang kursusdag, tak til Per Schønwandt for kyndig undervisning og tak til Drenge 95 for hjælpen som "prøvekaniner", da fløjterne skulle afprøves.

Vi glæder os til at se de nye dommere i hallerne!


24/2 - ENDNU EN SEJR TIL HØBAS

Høbas holdt presset og tempoet som blev sat i Herlev-kampen og vinder 114-85 over Lemvig. En god performance fra holdet hvor scoringerne var fordelt godt mellem hele holdet.

Læs mere...


18/2 - GRATIS ADGANG TIL 79ers TV-KAMP

Når 79ers på torsdag tager imod Randers i ugens TV-kamp i Canal Digital Ligaen, burde der være en masse tilskuere på lægterne, da Deloitte har købt alle billetterne til kampen og giver gratis adgang for alle.    

Så tag din bedste ven, din kollega, din farmor eller bare hende du mødte i Nettokøen i hånden og kom i Fire Arena torsdag d. 21. februar kl. 20.15 og støt 79ers!

Vel mødt i Fire Arena! 

Skulle du dog være forhindret i at komme i hallen, så husk at se kampen direkte på dk4!

 


17/2 - EM FOR UNGDOMSLANDSHOLDENE

Så er der trukket lod for de danske hold, som skal i kamp i sommerens EM turneringer. Inden der bliver analyseret, scoutet mm. er det for fedt at konstatere, at VI ER MED :-)!!! Landsholdene giver spillerne den ultimative motivation, og en dimension, som ingen klub kan ramme. Fedt at være et dansk talent, som vil noget med sin idræt (basketball). Det skal vi naturligvis støtte op om som klub og ikke mindst som trænere for diverse hold i klubben.

Til spillerne: ”Skruen i vandet – du har en chance for at repræsentere DANMARK, og få en fantastisk oplevelse” Det er bare med at få ekstra kg på vægtstangen, ekstra kilometer på ruten i skoven, og hvis du ikke ved hvor du skal tage fat, så må du tage fat i din træner (klub og landshold) så kan de HELT sikkert hjælpe dig, for hvor fedt er det ikke at have spillere som VIL!!!

Til trænerne: ”Hvis du ikke har planer for sommeren, så er U-EM en stor oplevelse” 


De danske hold har trukket:

U18 Herrerne ( Roberto Velosa som Headcoach)

Finland, Ungarn, Slovakiet og Georgien. Kampene spilles i Szombathely – Ungarn


U18 Damerne ( Mogens Tygesen som Headcoach)

Ungarn, Bosnien, Finland og Holland. Kampene spilles i Skopje – Makedonien


U16 Herrerne ( Steen Guido som Headcoach)

Østrig, Bosnien, Holland, Island og Montenegro. Kampene spilles i Sarajevo – Bosnien


U16 Damerne ( Anja Andersen / Åbyhøj) som Headcoach

Grækenland, Israel, England og Portugal. Kampene spilles i Pravetz – Bulgarien


Se yderligere info på http://www.fibaeurope.com/draws/ eller direkte på www.fibaeurope.com


De danske SH og Coach Allan Foss fik i øvrigt fornøjelsen af Holland, Island, Østrig og Montenegro.


17/2 - INSPIRATIONSAFTEN MED MATS MEJDEVI

Tirsdag d. 19. februar får Hørsholm Basketball Klub besøg af den efterspurgte inspirator, Mats Mejdevi. Mats har været ansat som fysisk træner i Team Danmark siden 2001. Han har arbejdet som landstræner for det svenske herre gymnastik landshold i 1992-1999 og har ligeledes været involveret i Sveriges Olympiska Kommittes arbejde med talentudvikling.

Mats kommer forbi Hørsholm tirsdag kl. 19 og arbejder først 1½ time med nogle af klubbens egne ungdomsspillere og derefter er der tid til spørgsmål.

Du kan stadig nå at tilmelde dig hos Steen Guido på steenguido@mail.dk - arrangementet er gratis for Hørsholms egne trænere og koster kr. 100 for udefrakommende.

Se invitationen her


17/2 - 25 ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT

I anledning af klubbens 25 års jubilæm i 2004 blev der lavet et flot jubilæumsskrift - vi har fundet det frem i elektronisk format så også de nyeste medlemmer har mulighed for at læse om klubbens historie.

Jubilæumskriftet kan findes under KLUBBEN - HISTORIE i topmenuen


17/2 - EM FOR UNGDOMSLANDHOLD

Så er der trukket lod for de danske hold, som skal i kamp i sommerens EM turneringer. Inden der bliver analyseret, scoutet mm. er det for fedt at konstatere, at VI ER MED :-)!!! 

Læs mere... 

 

15/2 - MINICAMP 2008 VELOVERSTÅET

70 minispillere fra årgang '96 helt ned til årgang '00 var i vinterferiens første tre dage på MiniCamp i Hørsholm. 13 af klubbens dygtige trænere var klar med et fuldt program, hvor teknikken var i højsædet!

Læs mere... 

 

15/2 - MINICAMP 2008 VEL OVERSTÅET

70 af klubbens minispillere mødte mandag morgen forventningsfulde op for at være med på MiniCamp 2008. Det blev til 3 dage med fuld fart på, hvor fokus var på teknik og selvfølgelig på at have det sjovt! Klubbens egne mini-trænere krydret med Frederik HN og Vicky Agami fra 79ers, stod for træningen og sørgede for at spillerne fik lært en masse!

Med på campen var ligeledes de nyeste spillere fra årgang 2000, der endnu ikke er startet på et hold, men som ud fra de tre dage med basket, ser ud til at være helt klar til at komme igang!

Tak til alle spillerne og trænere for en rigtig god MiniCamp!

 

 

 

 

 

 

 

 


14/2 - HERLEV BLEV PAKKET IND

Det er altid en fornøjelse for os at spille i Herlev. Det er der vi hvert år leverer det ene upset efter det andet til preseason stævnet, men udover det, er det nok den klub med de bedste faciliteter i divisionen.

Læs mere...


30/1 - ANNE BORGES BLIVER HYLDET

I forbindelse med topkampen i Dameligaen mellem Hørsholm 79ers og Sisu, vil klubben hylde en af dameholdets absolut mest trofaste profil, Anne Borges. Anne har haft en meget lang og gloværdig karriere i Hørsholm Basket og har formået at spille flere damekampe i Hørsholm trøjen end nogen anden spiller! Anne, der i 2006 blev mor for første gang, kom hurtigt tilbage i kamp efter fødslen, men endnu en knæskade har desværre sat en stopper for hendes karriere som spiller. Udover at spille selv har Anne været en af de spillere der altid har haft overskud til at fungere som træner for klubbens ungdomsspillere og deltage på Hørsholm Campen - hun har om nogen sat sit præg på Hørsholm Basket!

 

Derfor opfordres alle klubbens medlemmer til at komme i hallen på lørdag fra kl. 13.00 og være med til at hylde en af klubbens store profiler!


30/1 - SKAL HØBAS SPILLE OM NEDRYKNING?

En søndag aften i Büllen er ikke hverdagskost for Høbas holdet, og det er en røvfuld på +30 så sandelig hellere ikke – men er det hvad der venter I det nye år?

Læs mere...


27/1 - INVITATION TIL C-DOMMER KURSUS D. 22 FEBRUAR

Der vil blive afholdt C-dommerkursus fredag d. 22. februar 2008 kl. 15:30 - 21:30.

Læs mere...


27/1 - INVITATION TIL C-DOMMER KURSUS D. 22 FEBRUAR

Der vil blive afholdt C-dommerkursus fredag d. 22. februar 2008 kl. 15:30 - 21:30.

Vi mødes i Klublokalet. Her vil kursisterne blive undervist af Per Schønwandt i regler og dommerteknik. Senere går vi i Hallen eller Gymnasiet og får udleveret dommerfløjter, øver dommertegn, placeringer på banen mv.

Der vil være pizza eller lignende til aftensmad.

Vi håber på rigtig mange tilmeldinger. Der er plads til 20 kursister.

Man skal være fyldt 13 år for at deltage. Hvis der er ældre/forhenværende spillere/dommere/basketinteresserede, som godt kunne tænke sig at komme i gang med at dømme, er de også meget velkomne på kurset.

Tilmelding til Iben Dalum på buch_dalum@image.dk

Dommerudvalget
Per Schønwandt og Iben Dalum


25/1 - VINDEREN BLEV FUNDET!

I november blev alle klubbens forældre og hold inviteret
til at deltage i en konkurrence.

Klubbens første nyhedsbrev blev sendt ud via post, og i den anledning havde vores sponsor FEMILET udskrevet en konkurrence:

Det hold som kunne generere det største køb af produkter hos FEMILET indtil den 2. december ville få en præmie.

Læs mere...

 
 
 


25/1 - VINDEREN BLEV FUNDET!

I november blev alle klubbens forældre og hold inviteret til at deltage i en konkurrence. Klubbens første nyhedsbrev blev sendt ud via post, og i den anledning havde vores sponsor FEMILET udskrevet en konkurrence: Det hold som kunne generere det største køb af produkter hos FEMILET indtil den 2. december ville få en præmie. Vinderne blev vores 79ers elitedamehold. På billedet ses butiksbestyrer Githa Birkegaard fra FEMILET i Hørsholm Midtpunkt dele gaver ud til damerne.


21/1 - 4 MEDALJER TIL HØRSHOLM TIL DANSKE BANK MINI CUP PÅ AMAGER

Hele miniafdelingen var repræsenteret i  weekenden, hvor Hørsholm stillede op med hele 11 hold. Mere end 100 minispillere var i ilden. Rigtig mange forældre, bedsteforældre og søskende var mødt op for at heppe på alle de fantastiske hold, så der var mange velkendte ansigter overalt på tilskuerpladserne i Amagerhallen og på Kastrupgårdskole.  Det blev til rigtig mange timer for de engagerede coaches og spillere!

Læs mere...


21/1 - 4 MEDALJER TIL HØRSHOLM VED DANSKE BANK MINI CUP PÅ AMAGER

Hele miniafdelingen var repræsenteret i  weekenden, hvor Hørsholm stillede op med hele 11 hold. Mere end 100 minispillere var i ilden. Rigtig mange forældre, bedsteforældre og søskende var mødt op for at heppe på alle de fantastiske hold, så der var mange velkendte ansigter overalt på tilskuerpladserne i Amagerhallen og på Kastrupgårdskole.  Det blev til rigtig mange timer for de engagerede coaches og spillere!

I Minipige Yngste tabte MPY99 ikke uventet begge deres indledende kampe og i kampen om at gå videre blev det til endnu et nederlag til Værløse. P98 klarede sig noget bedre og fik kæmpet sig videre til semifinalen søndag morgen, hvor de desværre måtte bøje sig for BK Amager, som siden vandt finalen.


Hos Minidrenge Yngste måtte MDY99 også se sig slået i alle indledende kampe. Som 3’ere i puljen ventede derfor 1’erne fra pulje 2, som skulle vise sig at være Hørsholms MDY98. De var som ventet en alt for stor mundfuld for vores 99-drenge. Men til gengæld var det nogle glade drenge fra MDY98, som dermed kvalificerede sig til semifinalen, hvor de skulle møde BMS. Det blev til en stor sejr på 50-28 og en finaleplads. Her ventede Værløse, som desværre blev det hold, som fik stoppet deres flotte sejrsstime. Så det blev til flotte og særdeles velfortjente sølvmedaljer til MDY98


I Minipige Ældste var hele 3 Hørsholm hold tilmeldt. P97 sluttede desværre som nr. 3 ud af 4 i deres indledende pulje og gik dermed ikke videre. Men de fik da sendt en hilsen til EOS LUND med en storsejr på 58-28 i deres sidste kamp. Anderledes godt gik det for begge hold fra P96. Begge hold gik videre som 1’ere i deres pulje. P96-1 mødte i deres kvartfinale Værløse men tabte. P96-2 gik det noget bedre. De vandt deres kvartfinale og skulle i semifinalen forsøge at revanchere P96-1 nederlag mod Værløse. Denne kamp endte i en sand gyser og man skulle i overtid førend kampen kunne afgøres. Det blev til en scoring i absolut allersidste sekund til P96-2 og dermed sejr og finaleplads.  I finalen ventede BK Amager som desværre trak det længste strå. Men flotte sølvmedaljer til P96-2.


Hos Minidrenge Ældste var 20 hold tilmeldt og heraf hele 4 Hørsholm hold. MDÆ97-2 og MDÆ96-2 sluttede begge hold som nr. 3 ud af 4 i deres pulje og gik dermed ikke videre til play-off-kampene.  De 2 sidste hold MDÆ96-1 og MDÆ97-1 gik ubesværet videre til kvartfinalerne, som ligeledes blev vundet i stor stil. I semifinalerne ventede der et par tætte kampe til begge hold. Men det var ikke nok til at stoppe Hørsholms ældste minidrenge. Så finalen blev et rent Hørsholm opgør til stor glæde for alle. MDÆ96-1 måtte siges at være favoritter inden start, men 97’ere ville det anderledes. De gik uimponeret til værks og kunne derfor gå til halvleg med en føring på 4 point. Så der var lagt op til en sand gyser af en 2. halvleg. 96’ere fik dog hurtigt styr på tingene og fik indhentet de 4 point og kunne langsomt med sikkert hive en 6 point sejr hjem. Dermed blev det flotte og velfortjente guldmedaljer og pokal til MDÆ96-1 og absolut ikke mindre velfortjente sølvmedaljer til MDÆ97-1, som gennem hele turneringen gav de øvrige 96’er hold baghjul.


Stort tillykke til alle de vindende hold. 1 guld og 3 sølv ud af 8 mulige medalje muligheder må siges at være et ganske flot resultat for Hørsholm Basket miniafdeling.


Til sidst tak til BK Amager for et flot og velorganiseret arrangement :-) Vi kommer helt sikkert igen til næste år!

- Lenette Bæk
       


20/1 - 79ers HERRER I TV-KAMP

Torsdag den 31. januar kl. 20.00 spiller 79ers herrer kamp mod BK Amager i Canal Digital Ligaen. Kampen spilles i Amagerhallen, og er en TV kamp på dk4. I den anledning har vi i samarbejde med BK Amager lavet lidt ekstra ud af kampen, som er udnævnt til ”kampen om Sjælland”. Denne vil vise, hvilket hold der er det bedste i Østdanmark. Læs mere i vedlagte invitation

I løbet af kampen vil der blive afholdt konkurrencer, hvor udvalgte ungdomshold fra de to klubber skal dyste i speed straffe. Dette betyder, at der udvælges én pige- og én drengespiller blandt årgang 94, samt én juniordame og én juniorherre spiller blandt årgang 92. Disse 4 spillere skal deltage i konkurrencen mod tilsvarende spillere fra BK Amager. Der er selvfølgelig fede præmier til vinderne.

Da vi gerne skulle have mange Hørsholm-tilhængere med til kampen, så vil der være mulighed for at reservere en del af tilskuerpladserne til os. Tilmelding sker holdvis til Peter Damm senest d. 25. januar, hvorefter Peter vil sørge for at reservere pladser til alle os 79ers-fans!

Medbring invitationen til kampen, og I vil komme til kamp for halv pris samt få en kaffe/te/juice/kakao + en kage gratis!

Vi ses i Amagerhallen d. 31. januar!


10/1 -JH92 I LUND 2008, FINALE FOR 3. ÅR I TRÆK

Pga. terminsprøver og projektforberedelse tog vi let decimeret af sted til Lund for at deltage i BU16 turneringen med hele 44 tilmeldte hold. Hørsholm I spillede således alle puljekampene med kun 6 mand incl. ellers udstationerede Anton, men det gik smertefrit, bortset fra Lauges flækkede tå. Kun den første tidlige morgenkamp onsdag mod tyske Göttingen blev lidt tæt (39-34), da vi lidt unødigt forærede dem 8 pts de sidste par minutter. Om eftermiddagen stod den på Srbija, et godt fysisk hold med friske ben og stor energi, så 1. halvleg blev en lige affære – 28-21 ved pausen og intet afgjort. Men så rullede maskinen pludselig – et forrygende 33-2 run på 3-4 minutter afgjorde sagen og 2. halvleg endte hele 50-12 til slutresultat 78-33 med scoringerne godt fordelt på alle mand.

Om aftenen var det så Hørsholm II’s tur, først mod hollandske Aris i den formodede kamp om 3. pladsen i gruppen. Alle var ’på’ fra start af, hvilket gav overbevisende 25-6 efter 1. halvleg, hvorefter vi slappede lidt af til slutresultat 35-19. God start inden vi 2 timer senere skulle møde sidste års Lund-vindere fra APC SW (UK). Reelt var vi chanceløse mht. at vinde kampen, og det blev ikke bedre af, at vi havde et par maveonder, så vi kun kunne stille 7 mand. Taktikken gik i stedet ud på at kæmpe det hvide ud af bukserne(!), spille klogt og tålmodigt mod deres pres og spille lange angreb og blokke deres høje og højt springende spillere væk fra kurven. Det lykkedes faktisk meget godt – Joakim spillede et brav af en kamp som ene guard, og Asmund og Mathias voksede på alle måder efter slagsmålene i begge felter. Vi var ikke specielt heldige med skuddene udefra (var jo også lidt mere pressede end normalt), og APC fik et par runs i løbet af kampen, hvor de gik fra os. Men vi holdt dem næsten fra at score i set play, og de fik meget få angrebsrebounds (kunne I-holdet dog bare også blokke og rebounde sådan HVER GANG), så resultatet blev ’kun’ 49-14 – absolut godkendt.

Torsdag var der igen tidlig morgenkamp for I’erne, nu mod De Groene Ster fra Holland, som ikke voldte de store problemer – 67-20 uden at anstrenge os – i 2. halvleg stoppede vi endda helt vores fastbreaks for i stedet at afprøve forskellige set plays. Om aftenen skulle II’erne spille om 2 .pladsen mod Helsingborg, som var klare favoritter, men kunne vi få noget af APC spillet frem, havde vi måske en chance. Vi spillede igen flot og fulgte taktikken meget disciplineret. Men desværre havde Helsingborg’s nr. 6 en fantastisk hitrate på flotte laangskud, så vi taber 1. halvleg med 27-15, og selv om vi vinder 2. halvleg, taber vi kampen med 33-43 mod en af de kommende Øresundsliga modstandere. Vi var hermed 3’ere i puljen, da et tysk hold desværre havde trukket sig.

Fredag stod den så på I’erne mod et kombineret Horsens/Bakken 92 hold forstærket med Horsens dygtige 93’ere. Selv om de ikke var helt sammenspillede, havde de også vundet alle deres kampe i puljen, så for første gang forberedte vi os lidt op til kampen. Jeg havde aldrig mødt hverken Horsens eller Bakken 92 før, så taktikmødet blev styret af vores U16 landsholdsspillere, der kendte mange af ’vesterlændingene ’og havde gode ideer til, hvordan de skulle spilles. Om det var det, der gjorde udslaget, eller det var let sygdom/træthed hos jyllænderne, ved jeg ikke, men vi drønede lige forbi dem – 20-4 efter 6-7 minutter afgjorde sagen, så vi kunne sætte tempoet ned og spare os til 1/8 finalen 4 timer senere. Slutresultat 53-28.

Så gjaldt det tyske Franken Hexer (Nürnberg) i den første vind-eller-forsvind kamp. I eftermiddagens løb var vores sidste 3 spillere kommet over, så vi nu også kunne stille 9 mand på I-holdet. Igen slog vi hurtigt knock out mod et ellers OK tysk hold – 59-35 endte det via et Hertz-dunk og lidt monster blocks til sidst, efter at jeg var taget over til II’ernes B kvartfinale mod Falcon. Selv om Falcon manglede et par af deres bærende 92-spillere, var de alligevel favoritter, men via et godt fightende forsvar holdt vi dem næsten fra at score i 1. havleg, som vi vandt 16-6. Desværre havde det lidt ukoncentrerede dommerbord noteret Asmund for en fejl for meget, så jeg måtte holde ham ude i lang tid, hvilket nok endte med at koste sejren, da vi nu manglede reboundstyrke. Falcon gik forbi, og trods en flot slutspurt tabte vi med sølle 1 p til de senere 3’er vindere (til lykke til Falcon med det) – men superflot turnering af II’er-holdet.

Lørdag var det så store play-off dag: Op kl. 6:30, pakke sovesal sammen, gøre rent, spise morgenmad og så 8.30 kvart-, 11.10 semi- og 14.15 finale i 3 forskellige haller – ret så krævende både fysisk og mentalt (og logistisk!). Kvart’en mod det ret snedige Högsbo hold i en iskold Eos-hal med mange morgenfriske familie-tilskuere startede som den skulle, selv om præcisionen manglede lidt. 19-9 ved pausen virkede egentlig sikkert nok, men som så ofte med Högsbo lykkedes de pludselig med en masse umulige skud, heraf tre laange 3’ere, som vekslede en ellers sikker 30-20 føring til stillingen 30-30 med cirka et minut igen. Heldigvis bevarede vi roen og omsatte sikkert et par straffekast, Högsbo misser, så vi med 29 sek igen kom i angreb. Vi holdt bolden til der er 6-7 sek igen, men da dommerne IKKE signalerede 10 sek (som de ellers har gjort) holdt vi den rutineret fortsat, hvilket (forståeligt) fik Högsbo til at lave en lidt voldsom frustrationsfejl på Thomas – overlagt fejl – yderligere to sikre straffe + bolden i siden med 2 sek igen – vi vandt 34-30 – puha. Vi var hermed i semi mod vores arvefjender fra Sisu – troede vi!

For på vej ud af Eos-hallen mødte jeg en Sisu forælder, der fortalte, at Sisu 92 havde tabt til Berlin, hvilket jeg først nægtede at tro på, men den var god nok. Så al vores forberedelse til denne kamp var spildt – i stedet skulle vi møde et for mig helt ukendt hold, som ikke var blandt de ca. 25 hold, jeg havde scoutet undervejs – vidste kun, at de kun var blevet 2’er i deres pulje. Så det var bare at spille vores eget spil og justere undervejs. Vi havde dog forholdsvis godt styr på det fra start af, men de fik hele tiden et irriterende langskud eller en heldig returbold i, så vi rykkede ikke rigtigt fra dem. 10 sek før halvlegspausen scorer de til 17-21, hvorefter Niclas dribler bolden langsomt op – 10-9-...3-2-1 – to meter over midterlinien perfekt en hånds hopskud op under loftet – slutsignalet lyder – og bolden brager i via pladen – turens Magic Moment!!! Det knækkede dem fuldstændigt. På nær en ligegyldig buzzer 3’er scorer tyskerne kun 4 p i 2. halvleg, mens vi ruller af sted derudaf til sikre 45-23 – og finaleplads for 3. år i træk.

Finalen stod igen mod APC South West, som havde vundet deres play-off kampe med hhv. 12, 7 og 2p efter undervejs at have været bagud i alle kampene, så det var meget tæt. Efter let forsinket indmarch er vi endelig klar. Ingen lægger mærke til, at holdene faktisk angriber den forkerte vej ift. opvarmningen, men det gør jo heller ikke noget. Desværre misser vi første chance og må i stedet se UK sætte 4 straffer mod kun 1 til os, således at det står 1-4 efter 2½ minut, hvor STRØMMEN I HELE LUND forsvinder. Alt ligger i mørke – ingen ved, hvor længe det vil vare. Samtidig begynder der at dryppe vand ind gennem loftlugerne – let kaos, men Lund officials holder alle fint opdateret (mikrofonen virker jo heller ikke), så der er ikke andet at gøre end tålmodigt at vente og bevare fokus. Efter ca. 20 minutter kommer strømmen tilbage, nu skal der så bare tørres gulv. Og endelig ca. ½ time forsinket kan kampen genoptages (desværre ikke fra 0-0, som jeg ellers foreslog dommerne og APC’s coach c”,). APC laver et frækt indkast fra midterlinien direkte til tip-in (flot må jeg indrømme) og scorer yderligere engang, så de kommer på 1-8, inden vi finder lidt rytme. Vi kommer op på 8-9, men igen rykker de lidt fra, vi kommer op igen og sådan er det hele vejen, ikke mindst takket være Kleist, som for første gang i denne sæson finder storspillet frem. Vi kommer foran en enkelt gang til 38-37, har flere chancer til yderligere scoring, men i stedet har de endnu engang heldet/dygtigheden, så de igen går foran 40-39. Lige inden ryger Kleist ud på nok den tyndeste fejl, vi var ude for i hele turneringen (ellers hammer gode dommere hele vejen), men APC’s anfører må kort efter samme vej. Desværre sætter deres indskiftningsspiller så lige en 3’er – eneste gang han overhovedet skyder i kampen! 43-39 med 1.10 igen. Vi får herefter en udmærket chance, men brænder 3’eren med få cm. APC forivrer sig, laver kæmpe angrebsfejl, vi får ny chance, men igen er 3’eren få cm fra at gå i. Endnu et APC angreb, hvor de misser efter 23 sek, rebound til os og med 10 sek igen sætter Anker så en 3’er. 43-42. Men vi har IKKE holdfejl, så vi kan ikke få dem til linien. Vi er 2-3 gange tæt på at stjæle bolden til sidst, men det lykkes ikke, så vi må for 3. år i træk se sejren glide os af hænde med mindst mulige marginal – stor skuffelse, ikke mindst fordi vi slet ikke føler, at vi havde spillet op til standard, hvilket der kan være mange forklaringer på.

Omvendt er det jo ikke en skam at tabe til et regionshold, der består af de bedste spillere fra en lang række klubber i SW UK, og som rejser rundt og spiller mange turneringer rundt omkring i Europa – tænk hvis vi lavede Copenhagen All Stars! Og endnu engang fantastisk at spille finale for 1500 tilskuere – det bliver man aldrig træt af.

Tak for endnu en forrygende tur til alle spillerne, holdledere Jens og Birgitte samt alle andre forældre og søskende, der kom over og heppede og transporterede det sidste døgns tid, til de mange gode dommere, vi havde i samtlige kampe (ren fornøjelse!), samt Helle Demuth for tur-koordineringen, Anders T for bus-planlægningen derovre og naturligvis hele EOS staben - alt klappede perfekt (minus 1 point).

Billeder fra finalerne (Finals->BU16) kan ses på Lund’s hjemmeside: http://www.ikeos.m.se/albumLS2008/

- Michael Hemmingsen


6/1 - KAUNAS VAR FOR STÆRKE

I den sidste kamp ved denne runde i EYBL, mødte klubbens 91ere litaunske Kaunas. Drengene var ikke sikre fra linjen hvor kun 2 ud af 10 forsøg gik i. Jonathan Gilling satte i sidste sekund 3 for 3 og Hørsholm var pludselig kun bagud 28-31 ved pausen. Med 2 minutter igen af kampen, var holdet nede med 4, men de litaunske tropper var for stærke i slutfasen og vi taber 53-63. En lige kamp, hvor Hørsholm dog hele tiden var et skridt bagud og ikke dygtige nok til at udnytte at de kom til linjen.

Holdet slutter enten 3er eller 4er, men har klart vist at de hører med i 1. division i EYBL, og vender næsen hjem mod Danmark med en masse erfaring og oplevelser til fremtiden!


5/1 - SEJRSTIMEN FORTSÆTTER

YH 91 hev endnu en sejr hjem ved EYBL, da de slog lettiske Keizarmezs ned 50-37 i en lidt kedelig kamp. Sejren betyder at holdet er 3-1 i kampe og med i kampen om 2-3 pladsen, men morgen dagens sidste kamp mod hjemmeholdet fra Kaunas bliver svær, da det litaunske hold endnu ikke har tabt. Der bliver meld om minus 18-19 grader udenfor og de hal-ansvarlige kæmper for at få temperaturen i hallerne op på 16 grader!!

Selvom den sidste kamp ikke var køn, er det tankevækkende at et dansk hold viser at de hører til i toppen!


5/1 - ENDNU EN SEJR TIL YH91

Hørsholms 91ere slog Ridzene fra Letland med 67-58, efter at have været foran hele kampen, hvor det dog blev lidt for spændende til sidst. Alle spillerne kom på banen, og specielt Frederik Enevoldsen imponerede med tre 3'ere og 2 vigtige angrebsrebounds.


4/1 - SEJR I EYBL

I dagens anden kamp for Hørsholms 91ere blev det til en flot sejr over VEF Riga på 63-54. Riga, der trænes af den tidligere sovjettiske landstræner, regnes for et af de store hold i turneringen, men flot spil i begge ender af Coach Guidos tropper gjorde udslaget!

Tillykke til drengene med sejren - dejligt med oprejsning efter morgenens skuffelse


4/1 - YH91 I EYBL

Klubbens 91ere befinder sig i disse dage i Litauen, hvor det endnu engang går løs i EYBL.

I den første kamp tabte Hørsholm til et meget velspillende Kalev-hold fra Estland med 41-59. Hørsholm drengene kom aldrig rigtig igang og de havde ligeledes svært ved at stoppe Kalevs dygtige guards. 91erne har dog mulighed for oprejsning senere i dag, når de kl. 15 spiller mod VEF Riga.

Rygterne siger at termometeret i Kaunas viser 22 grader, men det kan vist næppe være celcius...

Se resultater fra EYBL her


2/1 - NYHEDSBREV

Læs det seneste nyhedsbrev for Hørsholm Basketball Klub


25/12 - U18-HERRELANDSHOLDET

Hele 7 spillere fra Hørsholm er med videre i bruttotruppen til U18-herrelandsholdet, som pt. består af 28 spillere. Det drejer sig om Jonathan Gilling, Markus Madsen, Jonas Buchholdt, Morten Glarfeldt, Lasse Hammar, Alexander Bak og Jonas Zohore (sidstnævnte spiller denne sæson på Efterskolen ved Nyborg). Stort tillykke til dem alle. De er aktive her i juleferien og træner d. 28.-29. december på Fyn

Se hele truppen her


21/12 - FARVEL OLE

Det er med stor sorg at vi skal meddele at en nær ven af Hørsholm Basketball Klub, Ole Feilman afgik ved døden den 19. december i en alder af 64 år.

Ole blev en del vigtig del af klubben i forbindelse med sin datter Sandras interesse  for basketball og deltagelse på et af klubbens bedste pigehold. Sidenhen blev Ole valgt ind i bestyrelsen og deltog aktivt i bestyrelsesarbejdet  og andre opgaver i klubben op gennem 1990’erne. Senere fik Ole interesse for den mere regelmæssige del af spillet og med stor entusiasme kunne man opleve ham som aktiv dommer, weekend efter weekend, først på Hørsholm skole til Hørsholms egne kampe, men senere også som forbundsdommer indtil for  bare  2 år siden, hvor han valgte at lægge fløjten på hylden.

Ole var altid klar til at give en hånd med når der var brug for det.

Ole efterlader sig sin hustru Doris, datter Sandra, svigersøn Ulf og barnebarn Emma.

- Henrik H og Ola Thorius


21/12 - POKALFINALER FOR UNGDOMSHOLD

Det lykkedes desværre ikke for 79ers damerne at spille sig i pokalfinalen, da de tabte til Vitus Bering Pirates på udebane med 6 point.

Men Hørsholm har stadig mulighed for at hente 5 pokaltitler hjem til klubben, når der bliver spillet ungdomspokalfinaler i Aabyhøj i weekenden 12.-13. januar. Det er klubbens USH, USD, JD92, Pige94 og MÆD96 der skal i ilden. Held og lykke til alle 5 hold!

Se programmet for ungdomspokalfinalerne


16/12 - MERE DOMMER-NYT

Så er der nyt fra dommerudvalget, både omkring dommerhonorar og DBBF dommerpåsætning.

Læs mere...


16/12 - TILLYKKE TIL 2 NYE B-DOMMERE

Thomas Hemmingsen og Michael Hemmingsen er for nylig blevet uddannet til B-dommere.

Efter at have deltaget i teorikurset i november, har de dømt de obligatoriske "praktikkampe", hvor de blev bedømt og godkendt af DBBFs dommerinstruktører

Læs mere... 

   

16/12 - MERE DOMMER-NYT

Dommerhonorar:
Efter nytår stiger honoraret til DBBF dommere fra kr 150 til kr 200 pr. forbundskamp. Holdene skal som sædvanlig medbringe kontanter til dommerne.

Hørsholm Basket har valgt, at vores egne B-dommere (som aktivt dømmer forbundskampe) også får et forhøjet dommerhonorar for at dømme klubkampe i Hørsholm Basket. Honoraret er nu på 100 kr pr kamp (i juniorrækken og
opefter).

DBBF dommerpåsætning:
I det nye år vil DBBF påsætte dommere i junior mesterrækkerne (dette har de pga dommermangel ikke gjort i efterårssæsonen, så her er tale om en rigtig god nyhed).

Læs mere dommer-information på hjemmesidens DOMMER site.

Glædelig jul og en STOR TAK fra Dommerudvalget til ALLE, som har dømt kampe i den forløbne halvsæson. I har tilsammen dømt næsten 150 kampe (med 2 dommere pr kamp), så der er tale om en kæmpe indsats! Også stor tak til
holdlederne og andre, som har hjulpet med at få dommerpåsætningen til at fungere.

- Per Schønwandt og Iben Dalum


16/12 - TILLYKKE TIL 2 NYE B-DOMMERE

Thomas Hemmingsen og Michael Hemmingsen er for nylig blevet uddannet til B-dommere. Efter at have deltaget i teorikurset i november, har de dømt de obligatoriske "praktikkampe", hvor de blev bedømt og godkendt af DBBFs dommerinstruktører. Thomas' godkendelse var ledsaget af en meget flot udtalelse fra DBBF instruktøren, som var ret imponeret af den relativt unge herre.


De nye B-dommere blev lykønsket med en blomst fra Supporters, og trak i deres DBBF dommertrøjer til ære for fotografen. Og så er de også blevet nævnt i DBBFs dommerudvalgs nyhedsbrev.

   

Thomas og Michael kan nu dømme kampe som neutrale DBBF dommere i junior mester rækkerne og opefter - og indkassere 200 kr for hver af disse forbundskampe...

TILLYKKE til de to nye B-dommere.

- Iben Dalum


11/12 - JUNIOR DAME 92 KLAR TIL POKALFINALE

Junior Dame 92  blev tilføjet rækken af Hørsholmhold, der er skal i ilden ved ungsdomspokalfinalerne  i  Aabyhøj i weekenden d. 12.-13. Januar 2008.

Læs mere..


11/12 - JUNIOR DAME 92 KLAR TIL POKALFINALE

Junior Dame 92  blev tilføjet rækken af Hørsholmhold, der er skal i ilden ved ungsdomspokalfinalerne  i  Aabyhøj i weekenden d. 12.-13. Januar 2008.

Med en sejr på 61-58 over Falcon kom pigerne i deres første pokalfinale nogensinde. Som kampens resultat antyder, var der spænding til de sidste. Hørsholm var foran hele kampen, men formåede ikke at trække afgørende fra, hvilket medførte, at Falcon hele tiden var inde i kampen. Om det var gummiarm eller præstationsangst vides ikke, men Hørsholm var ved at smide det hele til sidst.

Takket være et passivt Hørsholm-hold kom Falcon næsten op, og var kun bagud med et enkelt point 4 sekunder før tid. En Falcon-fejl  bragte dog Hørsholm på linien, hvorefter Hørsholm lukkede kampen med 2 sikre scoringer.

Et stort tillykke til alle pigerne og  coach Mogens Tygesen.

Kampens periodecifre (15-10), (16-16), (12-10), (19-23) , topscorer Gritt Ryder – 28p, Mathilde Gilling – 11p


10/12 - DE GAMLE FYREDE OP I FIRE ARENA

Lørdag eftermiddag var der dobbeltprogram i Fire Arena. Damerne varmede op ved efter overtid at slå BK Amager med 59-58. Derefter overtog de aldrende høbasdrenge arenaen, og så kan det nok være, der blev tændt op i Hørsholm Hallen.

Læs mere...


 

10/12 - GOD YH SEJR OVER FALCON

Falcon blev uden problemer besejret 89-77 efter holdets indtil videre flotteste første halvleg (55-31 var pausestillingen).

Læs mere...


10/12 - GOD YH SEJR OVER FALCON

Falcon blev uden problemer besejret 89-77 efter holdets indtil videre flotteste første halvleg (55-31 var pausestillingen). Igen var vi godt skydende med 12 tre'ere og tempoet var i de første to perioder rigtig højt. Det virkede tidligt som om, kampen var afgjort, og dermed blev anden halvleg en smule flad, men ikke desto mindre gik ynglingeherrerne ubesejrede igennem kvalifikationsturneringen til den landsdækkende division.

Hele 6 spillere scorede mere end 10 point i kampen: Alexander Bak 17 point, Morten Glarfeldt 17 point, Jonathan Gilling 16 point, Jonas Buchholdt 14 point, Markus Madsen 12 point og Niklas Worm 11 point. Flot indsats af hele holdet, og det var kun en slutspurt af Falcon med 4 tre'ere i træk, der gjorde, at resultatet antyder, at det var en lidt tættere kamp, end det reelt var.

Falcon har også skrevet lidt om kampen

 Se slutstillingen i ynglingerækken

- Steen Guido


7/12 - DBBF JULEQUIZ

DBBF er gået sammen Canal Digital, DK4 samt alle Canal Digital Liga holdene og har lavet en Julequiz med en masse fede præmier, lige fra billetter til pokalfinalerne til signerede spilletrøjer.

Skynd dig at være med i Julequizzen!


5/12 - EN WEEKEND MED TO OVERBEVISENDE SEJRE

Klubbens MÆD97 hev to overvisende sejre hjem over hhv. Falcon og BK Amager.

Læs mere...


3/12 - USH I POKALFINALEN OG YH KVALIFICEREDE SIG

Det var en god dag for de ældste drenge i Hørsholm Basketball Klub. USH spillede sig i pokalfinalen med en sejr over Sisu, mens YH slog Herlev og kvalificerede sig direkte til den landsdækkende række efter nytår.

Læs mere...


3/12 - HØBAS SÆNKEDE DRENGENE FRA STENBROEN

Med en solid holdindsats formåede Høbas at vinde over Stevnsgade i Nørrebrohallen 81-92. Om det var Friis i rollen som assisterende træner eller hans fravær på banen der gjorde udslaget skal lade være usagt...

Læs mere...


3/12 - USH I POKALFINALEN OG YH KVALIFICEREDE SIG

Det var en god weekend for de ældste drengehold i klubben. Ynglingeherrerne slog Herlev 110-46 og kvalificerede sig dermed direkte til den landsdækkende ynglingerække. 9 tre'ere i første periode afgjorde reelt kampen, da stillingen herefter var 39-7. Topscorere blev Jonas Buchholdt, Jonathan Gilling (6 tre'ere)og Morten Glarfeldt med henholdsvis 25, 24 og 23 point.

Ungseniorherrerne spillede om eftermiddagen semifinale i pokalturneringen mod SISU, og her var 4 af de samme ynglingeherrer i ilden sammen med 6 spillere fra Basketligaholdet. Modstanderne kom også med flere fra deres ligahold og fra deres talentfulde årgang '89. Fra start til slut førte holdet, og det endte med en sejr på 91-82 (26-16, 49-36, 75-60). Anton Larsen scorede 23 point og Jonas Buchholdt havde 22 point (5 tre'ere). Finalen spilles den 12. januar i Århus

- Steen Guido


30/11 - SEJR TIL JULEFROKOST

Det var lidt af en grå lørdag, da Høbas herrer tog imod Vejle. Damerne havde lidt forinden tabt i overtid til Vitus efter, at Mie Burlin havde scoret to super flotte treere (den pointe kommer vi tilbage til senere) for at komme ud i overtid.

Læs mere..


29/11 - SUCCESRIGE MÆD96

Hørsholm Basketball Klubs drenge født i 1996 vandt onsdag aften landspokalsemifinalen mod SISU med 55-41 og er dermed klar til at møde det stærkeste hold fra Fyn/Jylland i landspokalfinalen, som skal spilles weekenden 12.-13. januar i Århus

Læs mere... 

 


29/11 - SUCCESRIGE MÆD96

Hørsholm Basketball Klubs drenge født i 1996 vandt onsdag aften landspokalsemifinalen mod SISU med 55-41 og er dermed klar til at møde det stærkeste hold fra Fyn/Jylland i landspokalfinalen, som skal spilles weekenden 12.-13. januar i Århus.

Drengene har hele sæsonen leveret sejr efter sejr, men det blev tættere og mere spændende end normalt i semifinalen. Det er første gang i denne sæson, at holdet har følt sig presset og spillet en ret lige kamp, men spillerne viste den nødvendige gejst og viljen til sejr.

I den normale turnering spiller drengene i mesterrækken (Mini Drenge Ældste Mester) og er fortsat ubesejrede. Takket være et super godt sammenhold og en formidabel trænerindsats bliver drengene bare bedre og bedre, samtidig med at de nyder det og har det sjovt sammen.

I den forgangne weekend vandt holdet med 100-44 i en flot turneringskamp, hvor det hele bare gik op i en højere enhed. Det var første gang holdet nåede de 100 point og der lød et kæmpe jubelråb, da point nummer 100 blev scoret blot 16 sekunder før tid.

Som det mest scorende hold og holdet med det stærkeste forsvar i rækken bliver det sikkert en tvivlsom fornøjelse for Skjold/Stevnsgades drenge, der i øjeblikket er placeret sidst i mesterrækken, at besøge Hørsholm søndag den 2. december, hvor der spilles på Hørsholm Skole kl. 15.00.

De hårdt trænende Hørsholm drenge er endvidere inviteret til Scania Cup i Sverige i påsken. En invitationsturnering, som i basket kredse betragtes som det uofficielle skandinaviske mesterskab.


 


26/11 - 10 HØRSHOLM HOLD INVITERET TIL SCANIA

10 ungdomshold fra Hørsholm er blevet inviteret til Scania i Påsken 2008.

Se alle de inviterede hold


23/11 - POKALFINALER FOR SH OG SD I HERLEV HALLEN D. 13. JANUAR

Sæsonens pokalfinaler for Seniorer bliver i år spillet søndag d. 13. januar 2008 i Herlev Hallen. Dagen byder på både Coach Clinic med Craig Pedersen og Mads Christensen samt finaler for både herrer og damer. DBBF har indgået et 3 årigt samarbejde med Herlev Basketball Klub, der skal være med til at opbygge fordums tradition omkring pokalfinalerne - et MEGET spændende tiltag! Så mød op i Herlev Hallen d. 13. januar til en masse god basket - vi håber Hørsholm 79ers slår Vitus Bering i semi så de skal i ilden denne dag!

Læs mere hos DBBF


22/11 - VELOVERSTÅET B-DOMMERKURSUS

12 af klubbens fremadstormende dommere har været på “skolebænken” og i sammenlagt 9 timer svedt med at gennemgå det teoretiske stof, som hører til B-dommeruddannelsen. Kurset omhandlede regler, regelfortolkninger, dommer-mechanics (altså, hvordan de to dommere arbejder sammen på banen), procedurer for indberetninger til DBBF og noget om de udviklingsmuligheder, man har som dommer.

Læs mere...


22/11 - VELOVERSTÅET B-DOMMERKURSUS

12 af klubbens fremadstormende dommere har været på “skolebænken” og i sammenlagt 9 timer svedt med at gennemgå det teoretiske stof, som hører til B-dommeruddannelsen. Kurset omhandlede regler, regelfortolkninger, dommer-mechanics (altså, hvordan de to dommere arbejder sammen på banen), procedurer for indberetninger til DBBF og noget om de udviklingsmuligheder, man har som dommer. De to proff’er Jan Gjettermann (tidl. FIBA dommer) og Peter Andersen (ligadommer) var undervisere på kurset. Som afslutning på kurset skulle man tage en regel-test (25 spørgsmål), og her lykkedes det alle at bestå den teoretiske del af kurset – hvilket udløste, at man fik udleveret en af DBBF’s dommertrøjer. For at blive fuldgyldig B-dommer skal kursisterne nu ud på neutral grund og dømme 2 kampe sammen med en erfaren DBBF-dommer, og så er licensen hjemme. Vi glæder os meget til at følge, hvordan det går!

Tillykke til alle, som gennemførte kurset: Michael Hemmingsen, Simone Bastrup-Birk (YD), Leonora Bryndum (YD), Anna Stolpe (YD), Sophie Berg (YD), Sara Andersson (YD), Jonathan Gilling (YH), Alexander Bak (YH), Frederik Enevoldsen (YH), Niclas Piechnik (JH92), Thomas Hemmingsen (JH92) og Filippa Lindskov (JD92).

Uanset om I napper den praktiske afsluttende del af B-dommeruddannelsen med (det håber vi I gør), så glæder vi os meget til at se jer i aktion som dommere for klubben og/eller DBBF


18/11 - UBESEJREDE YH OG USH I POKALSEMIFINALEN

Alle 17 ynglingeherrer var i kamp i holdets 3 udekampe denne weekend, og 90/91 er fortsat ubesejrede i ynglingerækken, hvor nr. 1 og 2 går direkte videre til den landsdækkende turnering, som starter i januar 2008.

Læs mere...


 

18/11 - UBESEJREDE YH OG USH I POKALSEMIFINALEN

Alle 17 ynglingeherrer var i kamp i holdets 3 udekampe denne weekend, og 90/91 er fortsat ubesejrede i ynglingerækken, hvor nr. 1 og 2 går direkte videre til den landsdækkende turnering, som starter i januar 2008.

vs. BMS ... 91-39 (46-10), Markus Madsen 29 point, Morten Glarfeldt 23 point
vs. Roskilde ... 89-70 (47-31), Jonas Buchholdt 25 point, Jonathan Gilling 14 point
vs. Værløse/Birkerød ... 88-55 (54-27), Alexander Bak 27 point, Jonathan Gilling 17 point

Vores ungseniorherrer spillede sig desuden i pokalsemifinalen, hvor Sisu venter, ved at besejre Alba i en intens kamp på Hørsholm Skole ... 87-83 (25-17, 49-36, 63-54). Udeholdet kom godt igen til slut efter at have været bagud det meste af kampen - på et tidspunkt med 17 point. Anton Larsen dominerede med 31 point, Thomas Holm scorede 19 point og Jonathan Gilling sluttede med 13 point. Frederik HN fik uselvisk styret sejren i hus, og scorede sine to eneste point på to straffekast i de sidste sekunder.


15/11 - PETER DAMM'S OPGAVER FOR HBBK

Som det er mange bekendt, fik moderforeningen i forbindelse med etableringen af eliteafdelingen – Hørsholm 79ers – et tilbud om at trække på den af 79ers ansatte sportsdirektør, Peter Damm, på meget favorable vilkår til løsning af de store organisatoriske opgaver, som klubben ikke har formået at løfte på tilfredsstillende vis.

Læs mere...


15/11 - PETER DAMM'S OPGAVER FOR HBBK

Som det er mange bekendt, fik moderforeningen i forbindelse med etableringen af eliteafdelingen – Hørsholm 79ers – et tilbud om at trække på den af 79ers ansatte sportsdirektør, Peter Damm, på meget favorable vilkår til løsning af de store organisatoriske opgaver, som klubben ikke har formået at løfte på tilfredsstillende vis. Peter har udover sine rødder i klubben og sin store basket erfaring – både som spiller og træner – haft en lang karriere i erhvervslivet med opgaver indenfor organisation og styring. Hørsholm 79ers ønskede selv at ansætte Peter på fuld tid. De har imidlertid givet os et tilbud om at trække på Peter, fordi de også har en interesse i, at moderforeningens drift løftes fra det utilfredsstillende niveau, som driften har ligget på det forløbne år. Med tilgangen af Peter har vi nu alle muligheder for at løfte niveauet, men Peter kan ikke gøre det alene. Han kan hjælpe os med at organisere opgaverne, men vi skal alle være med til at løfte opgaverne, hvis vi skal nå vores mål om en forening, der leverer store oplevelse til vores medlemmer og andre interessenter.

Bestyrelsen har på baggrund heraf drøftet med Peter, hvor det vil være fornuftigt, at han fokuserede sin indsats. Vi har aftalt følgende opgaver (i prioriteret rækkefølge):

1. Udvikle (nye) trænere.

2. Organisere opgaverne i klubben og motivere medlemmer, forældre m.fl. til at udføre dem.

3. Udvikle (nye) dommere.

Vi er i gang med at fastsætte nogle konkrete mål og milepæle på disse områder. Der vil løbende blive orienteret om mål og fremdrift på klubbens hjemmeside.

- Bestyrelsen


15/11 - NYT TIL ALLE TRÆNERE

Trænermøde

Den 6/12 kl. 18-20 afholdes der trænermøde i klublokalet for alle klubbens trænere. Agendaen vil være:

  • Nyt fra bestyrelsen
  • Præsentation af Supervisors – trænernes trænere
  • Trænermøder i sæsonen 2007/8
  • Udlevering af trænertrøjer og mapper
  • Taktisk oplæg v/ Roberto til herrekampen mellem Hørsholm 79ers og Horsens IC

 Kl. 20:15 spiller 79ers herrer mod Horsens IC. Dette vil være danmarkspremiere, da det er første gang, at der sendes en direkte transmitteret TV-kamp på DK4 fra Hørsholm Hallen! Vi vil derfor gerne på det kraftigste opfordre jer til, at I selv - og rigtig mange af jeres spillere og forældre – bliver og overværer kampen. Det er vigtigt, at vi er så mange tilskuere til denne kamp som overhovedet muligt. Skaber vi en rigtig god kulisse til TV-kampen, så vil der være stor sandsynlighed for, at DK4 vender tilbage til Hørsholm Hallen for at transmittere direkte basketkampe fra Canal Digital Ligaen.

DIF’s diplomtræneruddannelse

Hvis nogen ønsker at deltage på DIF’s diplomtræneruddannelse, så kan de henvende sig til Peter Damm for mere info. Ansøgningsfristen er mandag den 26/11. Følgende trænere fra HBBK har deltaget eller deltager pt. på uddannelsen: Morten Thomsen , Roberto Velosa , Mogens Tygesen , Steen Guido , Thomas Ginnerup og Jacob Sode. Læs mere om uddannelsen.


15/11 - FUNDRAISER SØGES

Vi søger en frivillig fundraiser, som på HBBK’s vegne vil søge om midler til støtte for klubben generelt og til specifikke formål. Aftaler om sponsorater på klubbens vegne vil også være en mulighed, og dette gøres i tæt samarbejde med Hørsholm 79ers.

Se opgavebeskrivelsen her

Interesserede er velkommen til at kontakte enten Jesper Berg (mobil 2460 7788, HBBK bestyrelsesmedlem) eller Peter Damm (mobil 2057 1979, Sportsdirektør, Hørsholm 79ers) for mere info.


15/11 - NYT TIL ALLE TRÆNERE

Alle klubbens trænere indkaldes til trænermøde torsdag d. 6. december i forbindelse med TV kampen i Canal Digital Ligaen mellem Hørsholm 79ers og Horsens IC

Læs mere...


14/11 - LIVEOPDATERINGER FRA 79ers KAMPE

Du kan følge både SH og SD live på www.79ers.dk

SH tager imod Sisu kl. 19.00 i Canal Digital Ligaen, mens SD får besøg af Dameliga holdet fra Virum i pokal kvart-finalen kl. 21.00


13/11 - HJÆLP TIL KLUBLOKALET

Til dobbeltarrangementet på onsdag mangles der hjælp i klublokalet fra kl. 18.30-21.00 - der er brug for 3 personer til at sælge kaffe, kage, slik etc. under kampene. Har du mulighed for at gi' en hånd med på onsdag og/eller i fremtiden, bedes du kontakte Helle Boye på 22 69 27 29.

Tak for hjælpen!


11/11 - HØBAS LØB TØR FOR KRÆFTER OG INDKASSEREDE 2. NEDERLAG I TRÆK

Der var lagt op til en spændende kamp i Hørsholm Hallen mellem Roskilde og Høbas. Høbas var i sæsonens hidtil mindste opstilling, da både Møller, Steen og Carsten havde meldt afbud. Heldigvis havde Dan fået sin spilletilladelse, så han i sin debut kunne aflaste David og Larsen under kurven, hvilket der var god brug for mod Roskilde der havde de to rutinerede centere Dean og Njadi med.

Læs mere...


9/11 - JH92 KLAR TIL ØST-FINALEN

Aftenens velbesøgte JH92 LP-kvartfinale mod Virum blev ind imellem en underholdende affære, da begge hold var indstillet på at spille hurtigt og aggressivt.

Læs mere...


9/11 - JH92 KLAR TIL ØST-FINALEN

Aftenens velbesøgte JH92 LP-kvartfinale mod Virum blev ind imellem en underholdende affære, da begge hold var indstillet på at spille hurtigt og aggressivt. Hørsholm (med hele 3 coaches) kom dog bedst fra start med et 16-4 run på 5 minutter, før Virum fandt ind i rytmen og effektivt udnyttede et par fæle forsvarsblundere, men vi fortsatte heldigvis vores effektive angreb til 1.qtr stilling 29-14, som blev udbygget til sikre 47-25 efter en halvleg, hvor begge hold spillede bredt (hele 23 spillere var med i kampen). I 2. halvleg faldt tempoet og kvaliteten en del, især hos os, så 3. og 4. qtr begge endte uafgjort til slutresultat 81-59 og dermed en plads i Øst-finalen.

For Virum dominerede som vanligt Crille (19p) og Tue (13p), flot suppleret af kampens (for mig) positive overraskelse Emil (15p). For Hørsholm noteredes Lauge for 21p via et par sikre 3'ere og 7/7 på straffe, men ellers var vores points godt fordelt på hele 11 spillere. Kampens 'Magic Moment' var iøvrigt ubetinget Hertz' hårdt pressede 2-hånds-monster-dunk - kanon detalje, der fik de fleste op af stolene! Tak til de mange fremmødte tilskuere fra begge lejre for at skabe en fin ramme omkring kampen.

- Michael Hemmingsen


5/11 - INVITATION TIL B-DOMMER KURSUS

Så er der B-dommerkursus i Hørsholm Basketball Klub.

Det sker ikke tit, så det er om at gribe chancen nu, hvis du vil uddanne dig som B-dommer! Dommere er en mangelvare så vi har brug for så mange som muligt der har lyst og mod på at uddanne sig!

Læs mere... 

 



5/11 - INVITATION TIL B-DOMMERKURSUS

Så er der B-dommerkursus i Hørsholm Basket.

Det sker ikke tit, så det er om at gribe chancen nu, hvis du vil uddanne dig som B-dommer!


Du kan deltage hvis:

Du er 15 år eller derover
Du har lyst til at blive en bedre dommer
Du gerne vil have mulighed for at dømme forbundskampe, som giver kr. 150 + kørsel (ca 2,50 kr/km)
(Det er ikke et krav, at man har C-dommeruddannelsen)
Læs de gode grunde til at deltage i B-dommer folderen

 

B-dommerkurset består af:

9 timers kursus (fordelt over 2 aftener). Undervisning ved ligadommere Jan Gjettermann og Peter Andersen
Der er en skriftlig prøve.
Derefter dømmes nogle kampe som neutral dommer sammen med en erfaren DBBF dommer, som superviserer og evaluerer. 
Læs mere på DBBFs hjemmeside

Bestået kursus giver en B-dommerlicens. Man får også regelbøger og en DBBF dommertrøje.

Udgifterne til kurset (kr 800 pr mand) samt forplejning (pizza eller anden aftensmad plus drikkevarer/frugt) dækkes af klubben.


Det foregår:

Tirsdag 20-nov og onsdag 21-nov

Kl 17-21:30 begge dage

Sted: Klublokalet kombineret med 1½ time på banen pr. aften i enten HH eller RG

Deltagerantal 10-20 dommere. Kurset er åbent for andre klubber. Se opslag på DBBF

Nogle af deltagerne vil altså gå glip af egen træningsaften, men det vil være OK med trænerne!

Tilmelding og spørgsmål til Iben Dalum på buch_dalum@image.dk eller mobil 20810047


5/11 - MÆD 97 STADIG UBESEJREDE

Lørdag eftermiddag tørnede D97 sammen med Sisu 97 i mesterrækken på Hørsholm skole. Kampen var imødeset med en vis spænding, eftersom vi tabte med fem points til Sisu 97 i ¼-finalen i Fastbreak Cup i Åbyhøj i september måned.

Vi lagde rigtig godt ud i 1. periode. Drengene kæmpede, stjal en masse bolde og kom hurtigt frem på banen og fik scoret. Sebastian scorer kampens første points og vores  eneste 3’er (fejles under lay-up, får ét straffekast, som han også scorer på). I 2. periode er vi nervøse og kan ikke for alvor få spillet til at hænge sammen, men ved halvleg er vi alligevel foran 28-23.

I 3. periode kommer vi igen og får ro på spillet og vinder 9-4. I sidste periode presser Sisu os hårdt, men vi holder dem stangen med et godt forsvar og vinder perioden med et enkelt point. Kampen slutter med 50-41 til os – og med 10 ellevilde drenge. En super kamp, hvor især Sebastian, Sikander og Jon lyste op.

Sebastian fik 97’ers award for sin indsats i 1. periode, hvor han tog masser af initiativ, og var meget sikker i sine afslutninger. Sikander var også i denne kamp her, dér og alle vegne og helt undtagelsesvis fik han (som i forrige kamp) en award for sin uundværlige indsats. Jon 14p, Sikander 11p, Sebastian 7p, Thomas 6p, Billy 5p, Anton 3p, Marc 2p, Niels 2p

Efter en spændende og hård kamp lørdag eftermiddag mod Sisu 97, skulle D97 søndag formiddag spille mod BK Skjold Stevnsgades 96´ere i Nørrebrohallen. Det blev endnu en spændende kamp for spillere, træner og forældre!
Stevnsgade er et hold, som spiller anderledes end de hold vi har spillet mod indtil videre. De sætter screeninger for hinanden (hvilket vi ikke er begyndt på endnu…) og de er gode til at cutte mod kurven, hver gang de har afleveret.  Dette gav dem i starten flere meget frie chancer, som de udnyttede, og holdet så ud til at blive en stor ”mundfuld”.
Drengene viste dog en utrolig vilje og evne til at justere deres forsvarsspil, hvilket betød, at vi efter 10 minutters spil begyndte at have rigtig godt styr på modstanderne. Vi viste endnu engang en fantastisk fighter vilje, samtidig med at vores tekniske spil var en anelse bedre end modstanderens. Vi vandt alle 4 perioder og slutresultatet blev 48 – 39, hvilket gav 4. sejr i træk.
Anton spillede kun i 4. periode, men trods dette formåede han at komme ind og lave nogle afgørende scoringer i en hektisk periode, hvilket betød, at han fortjent fik tildelt dagens 97’ers Award. Sikander og Jon var topscorere, Niels viste styrke under kurven og pointene fordelte sig som følger: 
Sikander 21 p, Jon 14 p, Niels 7 p, Anton 5 p, Sebastian 2 p

- Maria & Allan Bo


5/11 - MORFAR KOSTEDE SEJREN FOR HØBAS

På trods af topscorerværdigheden, gælder ingen kære mor når straffeprocenten er helt i bund (5/9) og referenten skal udpeges. Derfor kære læser har undertegnede den kedelige ære at viderebringe lørdagens triste kendsgerninger.

Læs mere...


5/11 - MÆD97 STADIG UBESEJREDE

4 kampe, 4 sejre... det er realiteten for klubbens MÆD97 da det i weekenden blev til sejre over Sisu og Stevnsgade.

Læs mere...


5/11 - TO SEJRE TIL YH

Ynglingeherrerne spiller om kvalifikation til den landsdækkende række, og i weekenden gik det ud over det andet tophold fra Virum, som forholdsvis ubesværet blev besejret 87-64 (17-12, 37-24, 70-40). En god holdpræstation, og det ser ud til, at 90erne og 91erne efterhånden har lært hinanden at kende - der blev i hvert fald leveret den ene flotte assist efter den anden. Morten Glarfeldt gik forrest med 30 point, og Niklas Worm havde 18 point. Søndag formiddag gik turen så til Solrød, og her blev det til endnu en sejr på 85-64 med Jonathan Gilling som topscorer med 22 point og Alexander Bak med 16 point. Markus Korsgaard var desuden i begge kampe toneangivende i sit spil og ikke mindst verbalt


1/11 - JH93 FIK REVANCHE MOD SOLRØD

Efter en god og lærerig weekend i Litauen var vi klar til en revanche mod Solrød Comets!!!  Efter ude kampen i Solrød med resultatet 20-0 til Solrød, var vi opsatte på at banke dem ud af banen.
Kampen startede godt fra vores side og vi kom hurtig foran med 10. Efter slutfløjtet på 1. periode stod det 29-18 til os.
 I 2. periode begyndte vi vores 2-2-1 zonepres, som vi ikke havde dækket før i kampen pga. taktiske overvejelser og fik en masse point på det. Men når de endelig slog vores pres var vi ikke gode nok og de fik en masse nemme point. Vi gik til pause foran med 50-34.
En sløv start på 3. periode og vi var kun foran med 8. Timeout fra Peter og Asbjørn og vi spillede godt igen. 74-59 mellem 3. og 4.
Vi forsatte vores 2-2-1 zonepres i 4. periode, Mads Risom med 6 steals i træk og vi var foran med 22.
Med 1 minut tilbage stod det 99-69 vi gik i  panik for at få 100 ( vi har en regel på holdet, som går ud på at den der scorer nr. 100 skylder sodavand) og lavede 3 turnovers i træk hvilket resulterede i en Comets scoring. Sejr til os på 99-71 og dermed de første 2 point i år.

Nicholas havde en lidt sløv start, men endte på ny holdrekord med 41 point

Men en hel klar flot holdsejr!!! 

- Frederik Gerstøm og Rune Boye Knudsen


31/10 - 91'ERNE TIL EYBL

Af 15 forskellige modstandere skulle 91erne i weekenden op mod de 5 første i U17-holdenes 1. division i EYBL (European Youth Basketball League). Det blev her til 4 sejre og 1 nederlag – fantastisk!

Læs mere... 

 


31/10 - 91'ERNE TIL EYBL

Af 15 forskellige modstandere skulle 91erne i weekenden op mod de 5 første i U17-holdenes 1. division i EYBL (European Youth Basketball League). Det blev her til 4 sejre og 1 nederlag – fantastisk!

 

Kamp 1 - A. Sabonis BS har stolte traditioner og er moderklubben til Zalgiris Kaunas, som spiller Euroleague. Efter en hårdt spillet kamp, hvor vi hele tiden hang ét skridt efter, kunne Alexander Bak tippe bolden i kurven i sidste sekund for at udligne og komme i overtid. Et chokeret litauisk hold måtte indkassere et nederlag på 71-78, og vi kunne gå til frokost med en fantastisk fornemmelse i kroppen. Jonathan Gilling, Jonas Buchholdt og Alexander Bak scorede hver 17 point i denne kamp og Frederik Enevoldsen fik lukket litauernes lynhurtige pointguard helt ned mod slutningen af kampen. 

 
Kamp 2 - Om eftermiddagen ventede Spars Ventspils, der er lettiske mestre. Vi startede som lyn og torden og førte 37-20 ved halvleg. I begyndelsen af tredje periode kom hjemmeholdet lidt tættere på, og da Jonas Buchholdt vrikkede om på foden (han måtte sidde ude resten af weekenden), kunne vi desværre ikke hold stand, og kun en 3-pointsscoring i sidste sekund af Alexander Bak bragte os i overtid. Her var marginalerne desværre på letternes side, og vi tabte 62-63.

Kamp 3 og 4 - Lørdag formiddag ventede BS Ogre og efter en lidt svingende første halvleg, trådte Jonathan Gilling (16 point i 2. halvleg) og Phillip Hasselbalch (gæstespiller fra Virum) i karakter og fik hevet en vigtig sejr hjem på 67-54. Derefter stod den på et danskeropgør mod Falcon, som forventet blev besejret 70-56. Om aftenen kunne vi slappe af til en lettisk ligakamp mellem Ventspils og Riga Barons i en næsten fyldt hal.

 

Kamp 5 - Tidligt søndag morgen var der så pokal og medaljer på spil, da vi i samme hal skulle op mod Prokom Trefl fra Polen … et hold, der består af 2 meter høje polske landsholdsspillere. Vi forberedte os med video og scouting, som holdet udførte til perfektion i en meget disciplineret og taktisk velspillet kamp. Det førte os til sejr på 54-45. Alexander Bak scorede 28 point, men der var rigtig mange flotte præstationer i kampen; Alexander Bennedsen (fra Haderslev) satte flere store skud, Phillip Hasselbalch og Morten Glarfeldt løste et par forsvarsopgaver perfekt, Jonathan Gilling gik forrest verbalt, og Jonas Zohore havde polakkerne svært ved i begge ender. 

En delt 2.-3. plads i første runde og i den samlede stilling deler vi fjerdepladsen i EYBL, hvor de seks bedste går til Super Finals til foråret. Alexander Bak blev holdets tredje ALL STAR i turneringen (sidste sæson fik Jonas Buchholdt og Jonathan Gilling én kåring hver) efter 5 flotte og stabile kampe.

Turens absolutte højdepunkt var dog, da vi opdagede, at T.G.I. Friday (en amerikansk restaurantkæde) havde åbnet en filial i lufthavnen – og traditionen tro blev der spist buffalo wings i Riga i et par timer, inden vi fløj mod København.

Næste runde er i Kaunas i januar måned. Her skal vi desuden ind og se Euroleague kamp ml. Zalgiris Kaunas og Montepaschi Siena (Italien). Vi kan næsten ikke vente :-)

Se resultater fra turnering på: www.neybl.lv


29/10 - SEJR OVER AMAGER

Det var ikke lige til at se, at spillere, trænere og dommere havde fået en ekstra times søvn, da D97 på hjemmebane mødte Amager 96 i Mesterrækken søndag morgen.

Læs mere...


29/10 - JØRN RAVNHOLT TALER TIL ELEVERNE PÅ IDRÆTSORDNINGEN

Rungsted Gymnasiums basketballspillere på idrætsordningen får glæde af idrætspsykolog Jørn Ravnholt, der den 30/10 kommer og taler med eleverne om 'planlægning'. At dyrke sin sport på højt niveau er andet end bare den daglige træning, og her kommer nogle input til, hvordan man får det hele til at hænge sammen. Den 13/11 kommer Jørn Ravnholt igen, og her er emnet 'målsætning'."

Vi er glade for at Rungsted Gymnasium har været villige til at samarbejde med os omkring disse foredrag, og vi får senere på sæsonen flere interessante folk ud til at inspirere vores - og de andre idrætsgrene på ordningen's - dygtige ungdomsspillere.


29/10 - AFHENTNING AF MEDLEMSKORT

Med et medlemskort kan du komme gratis til Hørsholm 79ers hjemmekampe. 

Kom og hent medlemskort til dit hold mandag den 29/10 kl. 18-19 eller onsdag den 31/10 kl. 17-18 – begge dage i klublokalet.

Kommende hjemmekampe i Hørsholm Hallen:

Onsdag den 31/10 kl. 1900: Damerne mod Sisu (1/8-finale i pokalturneringen)

Søndag den 4/11 kl. 1600: Damerne mod Åbyhøj

Onsdag den 7/11 kl. 1900: Herrerne mod Team Fog Næstved 

Læs mere på www.79ers.dk

Vi glæder os til at se jer!

 - Hørsholm 79ers


29/10 - SEJR OVER AMAGER

D97 mødte søndag morgen Amager 96 i Mesterrækken, og selvom holdet aldrig spillede op til deres bedste, så blev Amager sendt hjem med et nederlag på ni points.

Det var ikke lige til at se, at spillere, trænere og dommere havde fået en ekstra times søvn, da D97 på hjemmebane mødte Amager 96 i Mesterrækken søndag morgen.

I alt blev der scoret 9 points i 1. periode – 5 til hjemmeholdet og 4 til Amager. Der blev kæmpet over hele banen, men under kurven er det kun Jon, som har held med sine anstrengelser. I denne halvleg scorer han desuden en 3’er, hvilket sådan set er uhørt i minibasket. 3’eren blev – ikke helt tilfældigt – hevet hjem, da Jon blev fejlet under et power lay-up og fik et ekstra straffe, som han scorede på.

I 2. periode fightes og fejles der til den store guldmedalje, og begge hold får holdfejl. Anton er stærk inde under kurven og Sikander tager en del rebounds og lægger derefter bolden i. Vi vinder 2. periode 20-14 og fører altså ved halvleg 25-18.

3. periode vinder vi 6-4, og har inden 4. periodes begyndelse et forspring på 9 points. Det ser pænere ud på papiret, end det rent faktisk føltes, for sidste periode er præget af højt og ofte hektisk tempo, frustration hos modstanderne, mange fejl – og ikke mindre end 18 straffekast. Vi spiller lige op med Amager i 4. periode (14-14) og vinder altså 45-36.

Sikander 12, Jon 9, Anton 8, Thomas 6, Niels 5,  Marc 3, Jakob 2.

Sikander får 97’ers Award for sin store kampånd og viljen til at følge sejren til dørs. Marc får ligeledes en 97’ers Award for sin gode indstilling både på banen og udenfor – og ikke mindst for at holde Amagers bedste mand i meget kort snor.


28/10 - HØBAS GIK ALL IN

Efter fintælling af protokollen og en meget tvivlsom tolkning af reglerne måtte der omskydning til før dagens skribent var fundet.
Herlev havde afbud fra to af de bedste spillere i 1.div, men på sædvanlig sportslig vis havde Høbas gjort hvad de kunne for at udligne forholdene

Læs mere...


27/10 - EN TREDJE PLADS OG EN ALL-STAR

91erne fik en flot tredje plads i sæsonens første EYBL turnering, efter en sejr over Prokom Trefl på 54-45. I den ellers lige kamp, gjorde Alexander Bak forskellen med 28 point, hvilket gav ham en plads på All-star holdet.

Tillykke til 91erne og Coach Guido!


27/10 - ENDNU EN SEJR TIL 91'ERNE I EYBL

Hørsholm slog ærkerivalerne fra Falcon med 70-56 i en resultatmæssig ligegyldig kamp. I morgen venter de stærke Prokom Trefl. Drengene har friaften i aften skal se en liga kamp mellem Ventspils og Barons!


27/10 - LIVE OPDATERINGER FRA HØRSHOLM 79ers - AABYHØJ

Husk at følge live opdateringerne fra dagens kamp i Canal Digital Ligaen, Hørsholm 79ers - Aabyhøj kampen.

Se live opdateringerne her


27/10 - SEJR OVER BS OGRE

91erne hev endnu en sejr hjem i EYBL da BS Ogre blev besejret med 67-54. Hørsholm trak fra i 4. periode da Jonas Zohore lukkede deres bedste 1-mod-1 spiller ned. Jonathan Gilling scorede 16 point (alle i 2. halvleg), Morten Glarfeldt 15 og gæstespilleren fra Virum Phillip Hasselbalch bidrog med 13 point.


26/10 - 2 GANGE OVERTID = 2 NEDERLAG

Både 91erne og 93erne var i ilden endnu engang her til aften og begge hold kom ud i overtid.

Læs mere...


26/10 - RESULTATER FRA EYBL

Klubbens 93ere og 91ere er i denne weekend i ilden i hhv. Litauen og Letland i denne sæsons første turnerings weekend i EYBL. Begge hold sejrede i deres første kampe!

Læs mere...


26/10 - 2 GANGE OVERTID = 2 NEDERLAG

91ernes anden kamp i Letland mod Ventspils blev til et ærgeligt nederlag på 2 point i overtiden, efter Alexander Bak udlignede med en 3'er i den ordinære kamps sidste sekund.

93erne måtte ligeledes i overtid mod Kiev fra Ukraine. På trods af 28 point af Nicholas Tullin og 11 af Mads Risom, blev det til endnu et Hørsholm nederlag på sølle 2 point - 59-61.

Selvom ilden fik lidt åndenød i aftenens kampe, ulmer gløderne stadig i Hørsholm lejrene!


26/10 - RESULTATER FRA EYBL

Klubbens 93ere og 91ere er i denne weekend i ilden i hhv. Litauen og Letland. 93ere fik tændt ilden i en iskold hal da de vandt deres første kamp over Gulbene fra Letland med 65-58. Nicholas Tullin blev topscorer med 29 point godt suppleret af Mads Risom med 24. Der meldes om højt humør i Hørsholm lejren og drengene sender en stor hilsen til hele klubben med ønsker om et fantastisk arrangement i hallen i morgen!

91erne har også spillet deres første kamp og fik Sabonis (Litauen) ud i overtid. Alexander Bak, Jonathan Gilling og Jonas Buchholdt havde alle 17 point, men det var Jonas Zohore der stod for kampens detalje med et tohåndsdunk i slut-minutterne. Hørsholm vandt kampen 78-71.


25/10 - 91'ERNE I LETLAND

De bedste hold i Europa står på menuen, når 91erne spiller sin 2. sæson i EYBL. Det lykkedes at få en plads i den attraktive 1. division, hvor de nationale mestre fra Polen, Rusland, Litauen, Letland og Estland venter. En ordentlig mundfuld, men holdet er 110% tændt på opgaven, der er spredt ud over hele sæsonen; oktober, januar og marts – 5 hårde kampe hver gang og 15 højt kvalificerede modstandere.  

Læs mere...


25/10 - 91'ERENE TIL LETLAND

De bedste hold i Europa står på menuen, når 91erne spiller sin 2. sæson i EYBL. Det lykkedes at få en plads i den attraktive 1. division, hvor de nationale mestre fra Polen, Rusland, Litauen, Letland og Estland venter. En ordentlig mundfuld, men holdet er 110% tændt på opgaven, der er spredt ud over hele sæsonen; oktober, januar og marts – 5 hårde kampe hver gang og 15 højt kvalificerede modstandere.  

Forskellen er spændende at opleve, og sidste sæson var det konklusionen, at ’vi er ikke så langt fra’. I første runde venter nu A. Sabonis BS, Prokom Trefl, BS Ogre, Spars Ventspils samt Falcon. Vi er afsted 25.-28. oktober i Letland. Vi har forstærket os i forhold til sidste sæson med gæster fra andre klubber.
Se resultater på turneringens hjemmeside: www.neybl.lv (under U17, division 1). Der kommer mere om turen her på siden, når vi kommer hjem igen.

Husk at klubbens 93ere også er afsted. De er i Litauen på samme tidspunkt og kan findes under U15 på hjemmesiden

 


24/10 - HØRSHOLM 79ers HJEMMESIDE

Hørsholm 79ers har fået sin egen hjemmeside: www.79ers.dk

Klik forbi og læs om de to elitehold, de seneste resultater og kommende kampe.
Det nye site betyder således at alle nyheder etc. om de to elitehold ikke længere er at finde her på sitet, men du vil stadig kunne læse nyheder om alle klubbens andre hold.

God fornøjelse!

 

22/10 - HØRSHOLM 79ers - ILDEN TÆNDES PÅ LØRDAG

Kære medlemmer af Hørsholm Basket (spillere og trænere) samt forældre. Nu er dagen kommet, hvor vi gerne vil præsentere vores nye eliteklub – Hørsholm 79ers. Det sker på lørdag den 27/10 2007 i Hørsholm Hallen, hvor damerne spiller kl. 13.30 mod Falcon, og herrerne spiller kl. 16.00 mod Åbyhøj.

Læs mere...


21/10 - THANK YOU TO OUR FANS

We as a team would like to thank all of our fans that drove all the way out to the Amager game and supported us there through a very tough game. It is always comforting and uplifting to see Hørsholms friendly faces in the crowd cheering for us. We hope that more of you can come out to our home and away games as much as possible. As much as we want to win, we want to put on a good show for you, the fan! The more we see all of you out there, the more we want to play even harder as to not let all of you down. So thank all for coming and we hope to see a lot more of you and hopefully HEAR a lot more of you at the games!

On behalf of Hørsholm 79ers Men's team

- Nick Billings


21/10 - ENDNU EN SEJR TIL HØBAS

Høbas kom til Østerhøj hallen med masser af selvtillid efter sidste uges storsejr over Falcon. Denne selvtillid kombineret med et giftigt gammelmands zonepres, resulterede i at Jonstrup måtte kalde deres første time-out efter 2 minutter, bagud 0-6. Lige lidt hjalp det dog mod Høbas-toget, der var kørt...

Læs mere...


20/10 - STADIG UBESEJREDE!

79ers herrerne har fået den mest optimale start på sæsonen med to sejre ud af to mulige, i det de idag slog Randers i sæsonens første hjemmebane kamp. Efter at have været bagud 42-57 ved halvleg, kæmper Hørsholm sig tilbage ved hjælp af et helbanepres, hvor Thomas Holm-Hansen og Mads Bo Smidt var de to katalysatorer.

Kampen ender 83-77 og 79ers er stadig det eneste ubesejrede hold i Canal Digital Ligaen

Læs referat fra kampen og se statistik her

 


22/10 - HØRSHOLM 79ers - ILDEN TÆNDES PÅ LØRDAG!

Kære medlemmer af Hørsholm Basket (spillere og trænere) samt forældre. Nu er dagen kommet, hvor vi gerne vil præsentere vores nye eliteklub – Hørsholm 79ers. Det sker på lørdag den 27/10 2007 i Hørsholm Hallen, hvor damerne spiller kl. 1330 mod Falcon, og herrerne spiller kl. 1600 mod Åbyhøj. 

Et af vores mål med Hørsholm 79ers er, at gøre elitekampene og aktiviteterne omkring disse til de mest seværdige og underholdene i dansk basket. Vi arbejder lige nu på højtryk, på at færdiggøre flere af disse aktiviteter, som vi gerne vil vise jer på lørdag. Noget der allerede nu er blevet kendt af flere, er vores nye logo. Et vigtigt element i logoet er ild, og dette vil vi gøre til lørdagens tema. Derfor opfordres I til at medbringe udskårne Halloween græskar med små lys i. Disse skal så placeres udenfor Hørsholm Hallen (HH) til højre for indgangen (ikke foran nødudgangene). Det vil blive et fantastisk syn – ikke mindst når vi alle forlader hallen efter herrernes kamp omkring kl. 1730, og solen vil være borte. I kan så medtage jeres egne græskar og genbruge dem på Halloween aften onsdag den 31/10. 

Hvis I vil deltage mere aktivt i at skabe stemning til kampene, så sørg for at medbringe horn, trommer og lign. 

En af forudsætningerne for at kunne drive Hørsholm 79ers er økonomi. Et vigtigt kriterium for at vi kan sælge os selv overfor sponsorer er, at vi kan levere en vare, der modsvarer den kontante ydelse, som sponsoren leverer. Altså, det skulle gerne være en win-win situation. Derfor har vi besluttet, at stramme op omkring entreen til vores hjemmekampe i HH. Hvis vi overfor vores sponsorer skal kunne godtgøre, at deres VIP/sæsonkort har en vis værdi, så skal vi kræve entre fra de andre tilskuere, som ikke har VIP/sæsonkort. Denne opstramning vil ikke ramme HBBK’s medlemmer, da alle medlemmer vil få udleveret et medlemskort, som giver adgang til alle Hørsholm 79ers hjemmekampe i HH. Hvis vores medlemmers familie har lyst til at se basket i HH, så vil vi gennem holdlederne distribuere et vist antal fribilletter til hvert hold. På denne måde sikrer vi os, at HBBK’s medlemmer ikke betaler for entreen, mens andre tilskuere enten køber et sæsonkort eller betaler entre for hver kamp. Formålet er ikke at tjene penge på entreen, men at tildele oplevelsen til kampene med Hørsholm 79ers en værdi. Det, der er gratis, er intet værd!

For at markere denne dag, så har vi inviteret sponsorer, politikere, presse og andre til reception efter damekampen. I den anledning så vil en del af tilskuerpladserne til herrekampen blive reserveret til receptionens deltagere, hvilket vi beder jer have forståelse for.

Rungsted Cobras/RIK, HUI Fodbold, NKF Fodbold, Hørsholm/Rungsted Tennisklub og Hørsholm 79ers har indledt et samarbejde på eliteplan. Til lørdagens dobbeltarrangement vil vi markere dette samarbejde, ved ekstraordinært at tillade gratis adgang for medlemmer af disse klubber.

Dagens program vil bl.a. indeholde:

  • Åbning af Fire Arena.
  • Præsentation af nyt logo.
  • Præmiering af vinderne i vores konkurrence om navn til eliteklub og bedste ideer til underholdning til hjemmekampene.
  • Find ud af, hvad en Firestarter er.
  • Vind kontante præmier i halvlegspauserne.

Vores medlemskort er ved at blive produceret. Holdlederne – eller en forældre fra holdet – samt trænerne kan afhente medlemskort i klublokalet fredag den 26/10 kl. 16-18.

På onsdag den 24/10 bliver vores nye hjemmeside åbnet – www.79ers.dk. Læs her mere om lørdagens arrangement.

Vi glæder os til at se Jer

- Hørsholm 79ers


17/10 - BANERNE I DANMARK

I danske basketkredse hører man tit om de dårlige haller vi bliver nødt til at spille i. Denne bane fra Grønland sætter tingene lidt i perspektiv - omend det er en udendørsbane!

Tak til Birgitte Hemmingsen for billedet.


17/10 - BANERNE I DANMARK

I de danske haller hører vi tit om de ringe forhold basketball bliver nødt til at spille under. Der bliver klaget over dårligt gulv, dårlige optegninger af streger, for smalle og for korte baner, dårligt lys etc. Men alt er som bekendt relativt.... 

Læs mere...


17/10 - SÅ ER SÆSONEN IGANG

Endelig kom vi i kamp. Efter den udsatte kamp mod FOG Næstved og
en turneringsfri runde kom vi så endelig igang med turneringen. De fleste fra holdet så Amagers sejr over SISU, men var egentlig enige
om, at det var en opgave, vi godt kunne klare. Alligevel - 1. kamp - udebane - ny amerikaner osv. En god spændingsfyldt atmosfære med
en del tilskuere og med rammerne i orden.

Læs mere...         

Se statistik fra kampen

 

16/10 - HØBAS SENIOR HERRER I 1. DIVISION

Vi har i de sidste par kampe stille med ret få spillere, i Ålborg var vi helt nede på 5 !!Dette forhold er blevet kommenteret flere steder som om vi er useriøse.

Vores holdning er at hvis vi skal deltage i 1. div så skal vi gøre det med respekt for turneringen og de andre hold og derfor skal vi selvfølgelig ikke bare stille op med 5-7 mand

Læs mere...


14/10 - OLD SCHOOL TAGER YOUNG GUNS I SKOLE

For mindre end 14 dage siden tabte de gamle Høbas-drenge en tæt pokalkamp til de unge turbodrenge fra Falcon. I går havde piben imidlertid fået en anden lyd. Falcon´s Young Guns blev sendt hjem til Bülowsvejhallen med et nederlag på 25 point.

Læs mere...


13/10 - DA DAMERNE VANDT PÅ AMAGER
 
79ers er bedst på udebane – med den baggrund, er lodtrækningen i LP turneringen ikke optimal. Amagers damer er kommet rigtig flot fra start i år, og ligner et kollektiv, som skal spille med om medaljerne (stadig tidligt) i april 2008.

Læs mere om kampen.


12/10 - SKYND DIG AT FÅ SHOPPET FÆRDIGT

79ers damerne spiller lørdag top kamp ude mod BK Amager.  Amager er kommet godt fra start, og er ude på at bevise, at de skal være med i toppen – det er vi nu ikke i tvivl om, at de nok skal komme.    
Samtidigt er det formodentlig en chance for at se to af Danmarks formodentlig bedste spillere igennem tiden, Tine Freil – tilbage i Amager, og forventet comeback efter skade i morgen, mod Anne Thorius. Amager spiller med stor selvtillid, og anført af Emilie Ramberg og center Sussie Kruuse, bliver det en hård modstander. 

Kom til Amager og støt damerne – så kan i også lige få pudset stedsansen af, inden I skal tilbage til Løjtegårdsvej, når 79ers herrerne åbner sæsonen mod Amager på tirsdag. Der er tip-off kl. 15.00


12/10 - GULD MOD SØLV FOR BÅDE SH OG SD

I 1/8 finalerne i dette års pokalturnering møder sidste års DM finalister hinanden i både dame- og herrerækken. Svendborg Rabbits tager imod de forsvarende DM og Pokal mestre fra Bakken Bears, mens 79ers egne damer byder Sisu velkommen. Endnu mere påfaldende er at disse hold mødte hinanden i sæsonåbneren for både Canal Digital Ligaen og Dameligaen - i disse kampe blev det til sejre til hhv. Bakken Bears og Sisu.

79ers herrerne skal med stor sandsynlighed møde Horsens IC, der igår slog Bakken Bears. Horsens skal dog først slå 1. Divisions holdet fra Odense i 1/16 finalen.

Se hele lodtrækningen her


10/10 - 79ers DAMERNE VIDERE I POKALEN

I 1/16 finalen i pokalturneringen mødte 79ers damerne Hillerøds 2. Divisions hold. Det blev til en forventet sejr på 100-35 og damerne er videre i pokalen. Se billeder fra kampen (starter fra billede #45)

Læs mere...


9/10 - MAN SKAL ALDRIG UNDERVURDERE EN MODSTANDER

MÆD97 skulle møde Sisu's 96'ere i 1/16 finalen i pokalturneringen, og da modstanderen var blev slået sidste weekend, var selvtilliden i top. Hørsholm startede også flot, men Sisu havde på ingen måde tænkt sig at lægge sig ned.

Læs mere...


9/10 - MAN SKAL ALDRIG UNDERVURDERE EN MODSTANDER

Klokken var ni lørdag morgen, da D97 – fulde af selvtillid efter sidste weekends sejr på 51-25 over Sisu 96 – tog imod selv samme Sisu-hold i pokalen (1/16). Det var nærmest en formsag at slå Sisu, så vi kunne komme videre til 1/8-finalen.

Og vi lagde som forventet godt ud. Vi vandt 1. periode 12-0. Jon (8 points i 1. periode) kom hurtigt frem i angrebet og fik lavet nogle gode bevægelser helt inde under kurven.
 
Men - det kom til at gå helt anderledes, end vi havde forudset: I 2. periode sætter Sisu deres stærkeste kæde ind og overrumpler os ved et par hurtige scoringer. Vores spil bliver febrilsk og usikkert. Sisu presser os yderligere og vinder 2. periode 6-20.
 
3. periode kommer vi rigtig godt igen og vinder perioden 14-10.  Stillingen er nu 32-30 i vores favør – og så er der ellers lagt op til en nervepirrende 4. periode: Sisu har lynhurtigt holdfejl, og derfor scorer vi mere end halvdelen af vores points i denne periode på straffe (5 points ud af 9). Vi kæmper godt, men vores spil er stadig for hektisk til, at vi kan score på de mange muligheder, vi rent faktisk får. Sisu stjæler bolden fra os gang på gang og får igen et par hurtige points på fastbreak. Vi får holdfejl. Sisu er sikrere end os på layups og skud i denne periode, og vinder derfor den sidste periode (9-14).  Vi taber 41-44 til et Sisu-hold, der er anderledes mere aggressive og viljefaste end sidste weekend.

97’ers’ award gik til Jon for den flotte indsats i 1. periode. Men også Billy gjorde det igen rigtig godt.

Kampen lærte vi en masse af. Bl.a. at vi skal arbejde mere med at få ro på spillet, når vi bliver presset. Og af nederlaget lærte vi (og det skal vi sent glemme), at man aldrig skal undervurdere en modstander.


8/10 - GOD SÆSONSTART FOR YH OG USH

Ynglingeherrerne har fået en god start på sæsonen med 10 sejre i træk, og lørdag blev det til 2 mere af slagsen. Først var det BMS, der stod for tur, og her viste holdet sin bredde, da alle 'starterne' - indtil videre :-) sad over. I stedet var det Niklas Worm, Emil Brodersen og Morten Glarfeldt, der gik forrest med 14 point hver. Kampen endte 91-39.

Lige efter kampen var ynglingeherrerne igen i stærkeste opstilling, og mødte nu Virum i ungseniorrækken. Der har været 'hul igennem' her i sæsonstarten, og tendensen fortsatte med hele 16 tre'ere. Jonathan Gilling lagde ud med en fastbreak 3er, og herefter scorede Alexander Bak (ligesom i sidste kamp) 6 stk. og blev topscorer med 23 point. Jonas Buchholdt fulgte lige efter med 21 point. Efter 12-0, 34-12 og 51-19, sluttede kampen med en sejr på 95-66

- Steen Guido


8/10 - GOD SÆSONSTART FOR YH OG USH

Ynglingeherrerne har fået en god start på sæsonen med 10 sejre i træk, og lørdag blev det til 2 mere af slagsen over hhv. BMS' ynglinge og Virums ung senior.

Læs mere...


8/10 - RASMUS WINKEL NY DIREKTØR FOR DBBF

Til foråret siger DBBF og alle i dansk basket farvel til generelsekretær Birgitte Melbye, der i de sidste mange år har repræsenteret Dansk Basket. Hendes afløser er fundet i Rasmus Winkel, der kommer fra et job i XponCard. Rasmus er stadig aktiv spiller, idet han er at finde i Høbas' 1. divisions trup. Han er dog ved at komme sig efter en knæoperation i sommer og har derfor endnu denne sæsons debut til gode.  

Rasmus tiltræder 1. november og herfra skal der lyde et stort tillykke til Rasmus. Samtidig vil Hørsholm Basketball klub gerne benytte lejligheden til at takke Birgitte Melbye for hendes store arbejde gennem årerne og ønske hende held og lykke fremover!

Læs DBBF's pressemeddelelse

 

8/10 - NICK BILLINGS TIL 79ers

Hørsholm 79ers har gjort lidt af et scoop. Scoopet hedder Nick Billings, og er formentlig den bedste basketballspiller, klubben nogensinde har haft. I denne sæson skal den 2,13 meter høje amerikaner styrke klubbens forsvar. Samtidig er amerikaneren en del af klubbens langsigtede strategi: Et dansk mesterskab inden for de næste tre år. Rebounds er nemlig én af de ting, holdet skal fokusere på i denne sæson.

 
”Nick Billings er en fantastisk basketballspiller. Hans sans for at blokere skuddene vil være det perfekte forsvar. Men han bliver værdifuld for os i begge ender. Vi har fået opbygget en god grundstamme af dygtige danske spillere de senere år. Og med Nick Billings på holdet vil de udvikle sig endnu mere i denne sæson. Derfor er vi utroligt glade for at få så dygtig en spiller” siger coach Roberto Velosa.

Nick Billings har spillet for Albuquerque Thunderbirds i den såkaldte NBA Development League, en slags 2. division i amerikansk basketball. Han tog 3,8 rebounds og blokerede 1,2 skud i snit per kamp, mens han spillede for Thunderbirds.

Læs mere om Nick hos NBA Development League

Læs mere hos TV2 Sporten


7/10 - FABULOUS FIVE

Høbas havde kun 5 mand til kampen i det nordjyske, men som den engagerede coach han nu er, klædte Miv om til kampstart.

Høbas måtte dog vende hjem med et nederlag på 85-97 til et Aab mandskab der især var godt skydende fra distancen.

Læs mere...


7/10 - MÆP97 STARTEDE FLOT I B-RÆKKEN

Konsekvensen af at have 23 piger er to hold - et i Mesterrækken og et i B-Rækken. I dag var det B-række holdet der skulle i ilden, og for mange af pigerne var det deres allerførste basketkamp nogensinde.
Der var dog ingen nerver at spore hos pigerne der gik uimponeret til opgaven mod pigerne fra Herlev. Hørsholm tabte kampen 24-54, i en kamp hvor Trine Diamant gik forrest, flot suppleret af Tia Jepsen og Amalie Heise. Men alle var enige - super fedt at sæsonen er startet :-)


6/10 - SMAL SEJR TIL 79ers OVER VIRUM

I dagens Dameliga kamp slog 79ers Virum i en tæt kamp der endte 55-51. Topscorer for 79ers blev Kristine Dalgaard med 18 point, mens Virum fik 14 point fra Miljana Peric.

Referat fra kampen

Se statistik 

 

6/10 - LODTRÆKNING til 1/8-POKALFINALERNE FOR UNGDOMMEN

16 ungdomshold fra Hørsholm lever stadig i pokal turneringen, hvor der netop er blevet trukket lod til 1/8-finalerne.

Se hele lodtrækningen...


4/10 - HØBAS UDE AF POKALEN

Gårdagens sene pokalkamp mellem de to 1. Divisions klubber Høbas og Falcon, faldt desværre uheldigt ud, set med Høbas-brillerne på. Høbas tabte 86-90, efter en ellers seværdig kamp med debut til Nicholai Max Gringer og comeback til den nybagte far Carsten Scwartz.

Læs mere...


3/10 - 79ers SLOG VITUS BERING PIRATES

Damerne var på besøg i Forum Horsens, hvor Piraterne tog imod. Damerne havde lagt weekendens nederlag til Sisu bag sig og hev den vigtige udebane sejr i hus. Topscorer for 79ers blev Kristine Dalgaard med 15 point og 6 rebounds.   

Mere fra kampen følger - se statistik her


3/10 - USH VIDERE I POKALEN!

I en hård ude kamp i går mod Falcons stærke USH måtte Frederik H.N, Thomas Holm-Hansen, Thomas Bogø, Peter Svendsen, Andreas Dalgaard, Lasse Hammer, Jonathan Gilling, Jonas Buchholdt og Alexander Bak vise deres styrker. Det gjorde de i form af hele 18 tre’ere.
Kampen var tæt indtil det sidste. Ved pausen stod det 50-44, hvor Alexander Bak stod for 5 tre’ere og 21 point. Efter pausen havde holdet en hård kamp mod Falcons post spil, men Thomas Holm førte an og holdet steppede op og hev sejren hjem med et slut resultat på 100-84. Kampens topscorere blev Alexander Bak med 24 point og Thomas Holm-Hansen med 20.


3/10 - CANAL DIGITAL LIGAEN

Danmarks bedste herrerække skifter navn fra Basketligaen til Canal Digital Ligaen. Navneændringen er en direkte konsekvens af en 3-årig TV aftale DBBF har indgået med Canal Digital og DK4.  

Den nye TV-aftale betyder indebærer at der vil være live basket hver torsdag på DK4 - til stor glæde for alle basketfans! 

Første kamp vises allerede i morgen, torsdag d. 4. oktober når Bakken Bears og Svendborg Rabbits tørner sammen kl. 20.15. Vel mødt på sofarækkerne!

Læs mere hos Canal Digital

 


2/10 - MÆD97 FLOT FRA START

Eftermiddagskampen i søndags hjemme mod Sisu 96 var imødeset med spænding, idet nogle af de ”gamle” spillere har spillet mod Sisu mange gange, og flere af de tidligere opgør har været meget tætte. Holdet er, som dagens modstander, i år blevet delt i rene årgange, og der var lidt tvivl om, hvor gode vi egentlig er.

Læs mere... 

 


2/10 - MÆD97 FLOT FRA START

Eftermiddagskampen hjemme mod Sisu 96 var imødeset med spænding, idet nogle af de ”gamle” spillere har spillet mod Sisu mange gange, og flere af de tidligere opgør har været meget tætte. Holdet er, som dagens modstander, i år blevet delt i rene årgange, og der var lidt tvivl om, hvor gode vi egentlig er.

Efter et par lidt jævne første to perioder (12-8 og 9-6 begge i Hørsholm favør) vinder vi 3. med 18-1 og 4. med 12-10. Gode perioder af Jon (14 point). Flot og energisk kamp af Sikander (10 point), super forsvarsarbejde af Marc og gode skud udefra fra Gustav (6) og Thomas (4).
Alt i alt en flot holdsejr, der lover rigtig godt for denne sæson. 

Fidusen* gik til Billy for hans gode indstilling, de 4 point og den vanlige 130 % indsats over hele banen.

Tak til Sisu 96, som vi møder i pokal 1/16 allerede lørdag d. 6/10 kl. 09.00 på HS, for en god og positiv stemning, og til dommerparret Emil Brodersen og Frederik Philipsen (YH) for en velafviklet kamp.

* Fidusen er en kamptrøje med påskriften ”97’ers Award”, som må bæres til de to næste træninger.


30/9 - 1. DIVISIONS DAMERNE FIK FLOT DEBUT

Hørsholm har i år også et damehold i 1. Division, idet klubbens 89'ere og 90'ere ligeldes stiller op i denne række. Debuten i dag var mod en noget svækket PiiBBK hold og Hørsholm kunne hive sæsonens første sejr hjem på hele 86-25.

Læs mere...


30/9 - MYP99 SEJREDE MOD VÆRLØSE

Klubbens yngste piger (årgang 99) spillede deres først kamp i A-rækken mod Værløse. Om det var pigerne eller træneren, som havde flest premiere-nerver skal være usagt. Men pigerne gik frisk til den fra kampens start og vandt 1. periode 12-8. Der skulle også øves ny forsvarsteknik (det ER rigtig svært at se både "mand" og bold samtidig!!!!!) - og det var ikke altid lige nemt og gav anledning til et par misforståelser og dermed til en lidt for spændende kamp.
Men pigerne fightede flot hele kampen og vandt 39-31 over et helt nyt Værløse hold. En rigtig flot kamp af klubbens yngste spillere. Kampen var samtidig debutkamp for Katrine H. Lassen som også nåede at score :-)


30/9 - 3 SEJRE PÅ 3 UGER OVER FALCON

I løbet af de sidste 3 uger har JD92 mødt Falcon hele 3 gange og det er heldigvis blevet til lige så mange sejre. Dagens opgør bar præg af at Hørsholm kun havde 7 spillere med, hvilket medførte et til tider træt mandskab, men der var dog aldrig tvivl om udfaldet.

Læs mere...


30/9 - 2 HÅRDT TJENTE POINT

Høbas var i ilden efter det store Dame Galla, da Alba kom på besøg i Hørsholm Hallen. Det blev til en lidt for lige kamp, men Høbas kunne ånde lettet op da Alba misser deres sidste forsøg bag 3'eren og tavlen viser 79-78 i hjemmeholdets favør.

Læs mere...


30/9 - TRAVL JH92 WEEKEND

JH92 formåede i weekenden at for introduktion og debut i liga-statistik, at spille og vinde 4 kampe, dømme 3 kampe og passe flaskepladsen. En super travl weekend for spillere, trænere og forældre, der fik det hele til at gå op i en højere enhed!

Læs mere...


30/9 - TRÆNINGSKAMP MOD SVENDBORG

Da Næstved måtte melde afbud til en træningskamp mod kaninerne fra Svendborg, trådte Hørsholm 79ers til og fik dermed endnu en god træningskamp ind inden sæsonstart.

79ers var uden Gall og Sveske, mens Rabbits havde valgt at hvile Trols Halling, Claus Magaard og Danilo Fatic. Begge trænere prøvede en masse ting af, hvilket gav nogle meget forskellige perioder, men Svendborg trak til sidst det længste strå og vandt 76-86.

Læs mere... 

 

30/9 - FLOT SÆSONSTART FOR DR95

Mesterrække holdet åbnede sæsonen søndag morgen i Kildeskovshallen, hvor Sisu's 94 ventede. Hørsholms drenge kæmpede en flot kamp, men skiftet til effektiv tid gør jo kampene lidt længere end i minirækken. Det noget højere tempo kræver også tilvænning, men drengene viste nogle gode takter, der kan bruges i resten af sæsonen. Kampen endte 35-66.

A-række holdet var også i kamp - i en kamp der kunne været gået begge veje, blev det til et smalt nederlag til Virum på 26-33.


30/9 - 3 SEJRE PÅ 3 UGER

Junior Dame 92 startede turneringssæsonen med en hjemmesejr på 66-57 over Falcon. Kampen var den 3. inden for de sidste 3 uger, da Hørsholm og Falcon tidligere havde mødt hinanden i Faxe Kondi Cup i 2 tætte opgør - i den indledende runde samt i finalen.

Kampen var imødeset med en vis spænding, da Hørsholm kun havde 7 spillere til rådighed. Hørsholm satte sig på kampen fra start med flydende spil og sluttede 1. quater med en føring på 13 points. I 2. quarter kom Falcon tilbage i kampen og vandt perioden med 6 points. Denne tendens fortsatte og Falcon åd sig stille og roligt ind på et Hørsholm-hold, der til tider virkede stillestående og lidt træt. Til sidst i perioden svarede Hørsholm dog igen, så 3. quarter sluttede uafgjort. I sidste quarter stod Hørsholm distancen og startede med lyn og torden og trak fra igen. Til sidst fik Falcon mulighed for at pynte på resultatet, uden at der var tvivl om udfaldet. Hørsholm vandt kampen fortjent med 66-57. Resultat - en samling glade piger, en glad Mogens samt et skuffet Falcon-mandskab.

Topscorere fra Hørsholm - Gritt 19 points, Maria 17 points. Af præstationer kan desuden fremhæves Rillo, ligesom Sara gjorde det godt.
Den bedste kamp i turneringen indtil videre (og eneste).

Periodecifre (19-6) (11-17) (14-14) (22-20)


30/9 - TRAVL JH92 WEEKEND  

I denne sæson er det blevet JH92’s tur til at passe statistikken til alle herre- og dameliga kampe. I tirsdags gav hr. Svanholm senior derfor hele holdet (19 spillere) en lille times teori-intro til computerprogrammer og grundlæggende basket-statistik, hvorefter vi brugte det meste af træningen til at øve os lidt i praksis - det går jo ind imellem ret stærkt, så man skal virkelig være koncentreret og være hurtig på tangenterne. Og allerede lørdag skulle vi i ilden med hele 4 dameliga kampe i Hørsholmhallen, hvilket betød at hele 16 JH’ere fik deres stat-fører debut.

Det gik over al forventning: i alt noteredes 483 skud (186 hits), 145 straffe (104 hits), 199 rebounds, 83 assists, 113 steals, 149 turnovers og 148 fejl samt et ukendt antal udskiftninger. Alt printet i adskillige eksemplarer og uploaded på behørig vis til dameliga hjemmesiden. Godt gået af alle, inklusive forældre supervisors (hr. Wagner og hr. Christiansen senior).  

Oven i dette nåede JH92 ligeledes lørdag også at dømme 3 kampe og selv spille 2 hjemmekampe mod Sisu 93 og Brønshøj, hvor vi samtidig sad dommerbord. Dertil kom så lige to udekampe søndag mod Glostrup og Jonstrup. Og som om det ikke var nok, passede holdet også lige flaskepladsen hele weekenden. Noget af et logistik puslespil for hr. holdleder hr. Anker senior, men det hele klappede på mirakuløs vis. 

På trods af travlheden, formåede junior herrerne samtidig at vinde alle 4 kampe og viste ind i mellem rigtig flot spil i forhold til det endnu er så tidligt på sæsonen.


30/9 - FØRSTE SEJR I HUS FOR MÆP97

MÆP97 var for første gang i kamp i Mesterrækken, da de lørdag eftermiddag besøgte Søndersøhallen. En masse skader, afbud og sygdom gjorde at kun 8 piger var klar til kampen mod Værløse. Rigtig flot forsvar af Josephine Tullin på Værløses to største piger, krydret med gode rebounds af Trine Diamant, gav mange lay-ups i den anden ende. Og da Victoria Mengel (14 point), Elizabeth Nørregaard (10 point) og Anne-Sophie Hjorth (14 point) var i strålende scoringshumør gik alt op i en højere enhed og en flot sejr på 55-20 kom i hus. 


29/9 - DOBBELTSEJR OVER VÆRLØSE

Det blev lørdag til dobbelt sejr over Værløse, da ynglingeherrerne først vandt 79-46 i Hørsholm. De samme spillere drog herefter til Søndersøhallen, hvor de i ungseniorrækken vandt med næsten de samme cifre, nemlig 75-46. I første kamp stod Jonathan Gilling og Jonas Buchholdt for 20p. hver, og i anden kamp var det Alexander Bak med 16p. og Markus Madsen 13p. Hørsholm ligger nr. 1 i begge rækker med 2 sejre i lige så mange kampe


29/9 - SISU SEJR EFTER STORSPIL

Damerne led idag sæsonens første nederlag til et velspillende Sisu mandskab. Specielt Sisus Sarah Lini gjorde fremragende figur, i det hun i 1. halvleg alene stod for 23 af Sisus 33 points.

79ers var nede med blot 2 points ved halvleg, men Sisu tog føringen fra starten af 2.halvleg og trods nederlaget fik damerne kæmpet sig flot tilbage i kampen og tabte "kun" med 4 points.  

Læs mere...

 

27/9 - MÆD96 FIK SØLV TIL FASTBREAK CUP

Fire Hørsholm hold deltog i sidste weekend i Fastbreak Cup i Åbyhøj. Weekenden bød på lidt af det hele - en sølvmedalje, 13 point på 54 sekunder, en tredje plads, en forstuvet fod, tidlige morgener, 8 kampe på en dag, en 40-års fødselsdag og selvfølgelig en masse basket.

Læs mere... 

 


27/9 - MÆD96 FIK SØLV TIL FASTBREAK CUP

MÆP97, MÆD97, MÆD96 og JH93 drog sidste fredag til Åbyhøj for at deltage i Fastbreak Cup. Både JH93, MÆD96 og MÆP97 havde valgt at stille med to hold i turneringen, og Hørsholm havde derfor hele 7 hold i aktion i løbet af weekenden. Det flotteste resultat stod MÆD96 for, da deres ene hold spillede sig i finalen med en sejr over rivalerne fra Sisu. I finalen ventede et hårdt og flot spillende Harlev hold og Hørsholms drenge måtte se i øjnene at de var løbet ind i overmanden. En flot sølvmedalje blev det til. De to andre MÆD hold fik hhv. en 5. og 6. plads. MÆD96 fik også mulighed for at fejre deres træner, Lars Bæk, der om lørdagen rundede de 40 år - det blev fejret på Pizzahut :-)

MÆP97 fik det ene hold i semifinalen, men BMS pigerne var for stærke for pigerne, der dog kom flot igen med en sejr over Solrød i bronze-kampen. Det andet MÆP hold endte sidst i rækken.

JH93 spillede sig ligeledes i semifinalen med en noget nær fantastisk kvartfinale sejr over SINE. Bagud med 10 point med 1 minut tilbage af kampen, lykkedes det Hørsholm at score 13 point i de sidste 54 sekunder! Stor jubel på bænken, da Nicholas Tullin satte punktum for kampen med en 3'er da hornet lyder og tavlen viste 37-34 i Hørsholms favør. I semifinalen kunne de dog ikke hive samme kanin op af hatten og Sisu gik videre til finalen. Det andet JH hold endte på en 8. plads ud af de 15 hold.

Alt i alt en rigtig god tur for de 4 hold og herfra skal der lyde et stort tak til Åbyhøj for en rigtig god turnering.

De glade sølvvindere fra MÆD96


25/9 - DAMELIGA GALLA I HØRSHOLM HALLEN

Nu på lørdag d. 29. oktober bliver damesæsonen skudt igang i Hørsholm Hallen. Der vil være kampe fra tidligt på dagen og den sidste kamp sættes igang kl. 17.

79ers spiller mod sidste års sølv-vindere fra SISU kl. 15, så der er lagt
op til en rematch fra sidste års finalekampe.

Læs mere... 

 

I forbindelse med arrangementet håbes der fra klubbens side at forældre eller spillere i alle afskygninger vil hjælpe lidt til. Der er brug for hjælp i klublokalet - enten i form af at hjælpe til bag disken eller ved lidt kage bageri. Skulle du være interesseret er du meget velkommen til at kontakte Helle Boye via klubben på gerlyng@mail.tele.dk


25/9 - TRÆNINGS KAMP FOR HERRERNE MOD EOS LUND

Herrerne spillede endnu en træningskamp mod EOS Lund, der desværre viste sig at være et noget ungt hold, og 79ers kunne derfor hente en storsejr hjem på 125-44. Der blev spillet i højt tempo og mange steal blev omsat til point i den anden ende.

Nyankomne Allan Ehte blev topscorer med 25 point, i en kamp hvor 10 ud af 11 spillere scorede 10+ point

Læs mere... 

 

24/9 - DOMMERPÅSÆTNING

Nu går det løs - turneringen starter rigtigt i den kommende weekend, og det er tid at se vores dommere i aktion.
Dommerudvalget (Per Schønwandt og Iben Dalum) har lavet en dommerpåsætningsplan for den kommende weekend (se under ”DOMMERE”). En plan for resten af sæsonen er på vej.

Det er besluttet, at I stedet for at sætte navne på dommerne, vil der i denne sæson fortrinsvis blive sat hold på. De hold, som har fået tildelt en kamp, finder selv indbyrdes ud af, hvem fra holdet, der dømmer kampen. Holdledere og trænere koordinerer dette på hvert enkelt hold. Når holdet har udpeget de to dommere, skal der sendes besked til holdlederen på det hold, der skal i kamp, om hvem der dømmer kampene - med cc. til dommerudvalget.

Tag godt imod dommerne i hallerne!!


24/9 - VIBEKE OG PER SCHØNWANDT FEJRER SØLVBRYLLUP

På tirsdag d. 2. oktober har Vibeke og Per Schønwandt sølvbryllup. Det fejrer vi med åbent hus på hjemmeadressen, Blomsterager 404, fra kl. 7-10. Vi håber at se mange fra klubben.

Venlig hilsen Marc og Anne Schønwandt


23/9 - BURGERE, MILKSHAKE & SEJR

Høbas åbnede sæsonen med en sejr over Odense på 71-57. Høbas fortsætter traditionen med at lade spilleren med den dårligste straffeprocent skrive kampreferatet, denne gang tilfalder æren Due.

Læs mere...


23/9 - YH 90/91 TOG HUL PÅ SÆSONEN

Ynglinge herrerne startede sæsonen med en formodet topkamp mod Virum. Det blev til en sejr på 82-71 efter at have været bagud 32-39 ved pausen. Alexander Bak blev topscorer med 25 point, mens både Lasse Hammar og Jonathan Gilling bidrog med 17 point.


23/9 - 79ers HJEMVENDT FRA LUND

Der var ellers lagt op til en stærk turnering i Lund i denne weekend, men desværre meldte to hold afbud og der var derfor ingen turnering. Dog holdt damerne fast i deres aftale med Lund og drog lørdag morgen afsted til den velkendte EOS hal, hvor den stod på træning efter ankomst.

Efter to timers træning.....læs mere


21/9 - LODTRÆKNING I POKALEN FOR HERRER

79ers herrerne skal møde Køge i 1/16 finalen, en kamp hvor Basketliga holdet må siges at være klare favoritter. Høbas derimod får besøg af 1. Divisions klubben Falcon i en kamp der alt andet lige er mere åben. 

Se hele lodtrækningen hos Danmarks Basketball Forbund


20/9 - HØBAS OGSÅ VIDERE I POKALEN

De gamle drenge fra Høbas holdet, gjorde 79ers kunsten efter og gik med en storsejr over S.Ø. Basket på 104-37 videre til 1/16 finalen i pokalen.

Referat fra kampen følger


19/9 - ALLAN EHTE NY MAND HOS 79ERS

79ers herrerne har tilført endnu en spiller til truppen. 21-årige Allan Ehte er kommet til klubben fra BC Rakvere Tarvas i den bedste estiske række.

Allan er en fysisk stærk skytte, der i weekenden var med 79ers til Værløse Invitational, hvor han bestemt viste gode takter både defensivt og som en offensiv trussel.

Vi byder Allan velkommen og glæder os til at følge ham nærmere! 

 


18/9 - 5 93'ERE UDTAGET TIL U15 BRUTTOTRUPPEN

Søren Vilhelmsen, Rune Boye Knudsen, Nikolai Eldrup Jørgensen, Mads Risom og Nicholas Tullin er alle blevet udtaget til U15 bruttotruppen, der mellem jul og nytår deltager i Limfjords Cup i Lemvig.

Tillykke til alle drengene!


17/9 - 79ERS VIDERE I POKALEN

Med en forventet storsejr i 1/32-finalen mod Espergærde, er 79ers herrerne videre i pokalen. Læs mere...


17/9 - 79ERS HERRERNE TIL VÆRLØSE INVITATIONAL

Mens 79ers damerne havde gæster i Hørsholm Hallen, tilbragte herrerne weekenden i Søndersøhallen, hvor 1. divisions holdet fra Værløse havde arrangeret en alle-mod-alle turnering for Hørsholm, Åbyhøj, Svendborg, svenske Lindingö og værterne selv.

Det blev til 3 sejre og et enkelt nederlag til sidste års DM sølvvindere fra Svendborg. Læs mere... 

 

16/9 - 79ERS TABTE FINALEN MED 2 - 56-58

Hørsholm 79ers damer tabte efter en spændende og lige kamp til Slovan med 2 points. Trods at være bagud næsten hele kampen kæmpede 79ers sig tilbage i kampen og var foran med 3 points med 4 min. tilbage af kampen. Det holdt dog ikke stik i det slovakkerne tog fat og kom til straffelinien hele 3 gange inden for de sidste 2 minutter. Da ej heller bolden ville i kurven på et ellers flot drive af Therese Deemand, måtte 79ers se sig slået af et hold de tidligere havde slået 2 gange i løbet af weekenden.

Tillykke med sejren skal det lyde herfra til Slovakkerne.

Også tak til de mange hjælpende hænder i løbet af weekenden i forbindelse med dommerbord, mad og video.

  

13/9 - INVITATION TIL C-DOMMER KURSUS

Alle hold fra P94 og opefter vil blive sat til at dømme kampe i den kommende sæson. Der er nogle af de ældre hold, som har meget få uddannede dommere, så her er en chance for at få lært/opfrisket “the basics” 

Vi vil hermed invitere de spillere på Junior holdene og opefter, som endnu ikke er dommeruddannet til C-dommerkursus. Læs mere...


13/9 - INVITATION TIL C-DOMMER KURSUS

Alle hold fra P94 og opefter vil blive sat til at dømme kampe i den kommende sæson. Der er nogle af de ældre hold, som har meget få uddannede dommere, så her er en chance for at få lært/opfrisket “the basics”:

Vi vil hermed invitere de spillere på Junior holdene og opefter, som endnu ikke er dommeruddannet til C-dommerkursus.

Det foregår de næste to onsdag aftener i nærmeste fremtid:

Onsdag 19. september i Klublokalet kl 18:30 – 21:30: Teoriundervisning (gennemgang af regler, kendelser, spilsituationer, placering på banen, dommerens rolle osv)

Onsdag 26. september (Hørsholm Skole) kl. 18:30 – 21300: Undervisning i at dømme i praksis - D94 & D96 stiller op som prøvekaniner

Per Schønwandt står for undervisningen og alle får udleveret regelbog, dommerfløjte mv.

Både individuelle og samlede tilmeldinger modtages snarest af undertegnede Iben Dalum på buch_dalum@image.dk

Vi håber at se rigtig mange på kurset. Hvis der er andre omkring holdene/klubben, som ikke er aktive spillere, men går rundt med en dommer i maven, er de også velkomne.

Jeres dommerudvalg

- Per Schønwandt og Iben Dalum


13/9 - NY TURNERINGSLEDER

Efter mange års tro tjeneste, meddelte Bent Pihl allerede i slutningen af sidste sæson at han ikke længere kan påtage sig den krævende rolle som klubbens turneringsleder.

En ny ildsjæl har meldt sig under fanerne, og ny turneringsleder er Peter Sund! Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige et stort tak til Bent Pihl for det store stykke arbejde, samt byde Peter Sund velkommen!


12/9 - 79ERS CUP 2007

Damerne er i kommende weekend vært for en international turnering, hvor vi får fornemt besøg fra Slovakiet – Slovan Bratislava, fra den bedste række.

Marbo Borås, formodet top hold i Sverige, kommer ligeledes på besøg. Sidste hold er naboerne fra Værløse, som i år, har oprustet med både EU spiller og amerikaner.  Læs mere...

 


11/9 - REFERAT FRA DEN EKSTRAORDINÆRE GENEREL FORSAMLING

Havde du ikke mulighed for at være til stede ved den ekstraordinære general forsamling, kan du læse referatet her. Læs mere...


11/9 - NYT FRA TRÆNERFRONTEN

Denne sæsonstart har desværre været præget af, at en del hold ikke har haft trænere. Dette ser nu ud til at være løst for de fleste hold, og der skal lyde en stor tak til de nye trænere, som nu har committed sig til at vise, at basket er den fedeste sportsgren i verden – især når den dyrkes i Hørsholm Basket. Læs mere...


11/9 - VÆRLØSE SATTE HØBASSERNE PÅ PLADS

Overraskende nok var der dukket 10 mand op i Søndersøhallen en sen mandag aften, så der var udsigt til at få tiltrængt pusterum.

Værløse stillede i stærkeste (dog uden selvudnævnte topscore Lars Abat), og efter et veloverstået weekendstævne i Solrød, var hjemmeholdet klar
til at tage imod Høbasserne. Læs mere... 

 



11/9 - NYT FRA TRÆNERFRONTEN

Denne sæsonstart har desværre været præget af, at en del hold ikke har haft trænere. Dette ser nu ud til at være løst for de fleste hold, og der skal lyde en stor tak til de nye trænere, som nu har committed sig til at vise, at basket er den fedeste sportsgren i verden – især når den dyrkes i Hørsholm Basket. Også en stor tak til holdlederne og forældrene på flere hold, som har været meget aktive og kreative i perioden fra sæsonstart og til nu, for at give spillerne bare en minimal chance for at kunne træne under ordnede forhold.

Følgende hold har haft trænerproblemer, hvor en stor del nu er blevet løst:

D99: Nye trænere er Majken (P92), Laura (P93) samt Rune og Mads (D93). Et nyt spændende team med repræsentanter fra 3 hold. Der er arrangeret møde mellem trænere og holdledere i denne uge.

P98: Nye trænere er Frederikke, Marie-Louise A og Therese. Et nyt team fra P93. Møde mellem trænere og holdledere er fastsat til denne uge.

D98: Nye trænere er Emilie, Lise og Sarah. Endnu et nyt trænerteam hvervet fra P93. Møde mellem trænere og holdledere er planlagt til næste uge.

D97: Maria og Allan er de nye trænere. Maria har en aktiv basketkarriere fra Stevnsgade, og Allan er tidl. Elitespiller og en af pionererne fra HBBK’s spæde start i 1979. Begge har spillende børn på holdet. Holdet kunne godt bruge en ung hjælpetræner fra ungdomsrækkerne.

P96: Vicky har manglet hjælpetrænere, men dette er nu klaret vha. Frederik G og Mathias fra D93.

D95: Sarah har også manglet hjælpetrænere, hvilket nu er løst, da Christian Wintherberg (D91) har indvilget i at ville supportere.

P94: Anders stod også uden ass coaches for et par uger siden, men dette er nu løst, da Camilla (P90) og Gritt (P92) har meldt deres ankomst.

D94: Duane James , som netop er ankommet til byen, som vores nye amerikaner på herreholdet, bliver træner sammen med en coach til. Denne er endnu ikke fundet, men der er potentielle trænere i kikkerten.

P93: Den nye head coach bliver Shea Kenny fra USA. Shea er kæreste med Duane James (se D94). Til at hjælpe sig får Shea assistance fra Helena Borland fra dameholdet. Endnu en ass coach er ønsket.

D93: Det er intentionen at Asbjørn og Peter vil få hjælp fra den anden amerikaner, som forhåbentlig bliver fundet inden længe.

P92: Mogens mangler en hjælpetræner til de nyligt udkårede Faxe Kondi Cup mestre.

D92: Michael skulle ved hjælp af Andreas have fundet den hjælpetræner, som han har brug for.

Hvis du skulle have lyst til at indtræde som (hjælpe-) træner på et af de ovennævnte hold, som mangler trænere, så kontakt Morten eller Peter. Vi skal gøre alt for at få jer klædt godt på til ”jobbet”.

Træningstider: Som følge af de nye trænerbemandinger, så vil træningstiderne blive revideret, således at alle hold bliver tilgodeset bedst muligt. Vi vil bl.a. tage højde for, at de trænere, som også er spillere, ikke skal spille/træne basket 5-6 dage om ugen.

- Morten Thomsen (6168 0091) & Peter Damm (2057 1979)


10/9 - HUSK THE SUPPORTERS FAMILIE-BANKOSPIL D. 16. SEPTEMBER kl 15.00 PÅ USSERØD SKOLE
 
Det strømmer fortsat ind med sponsorgaver til vores bankospil - og vi er nu oppe på gevinster for over 35.000 kr.
Gå ikke glip af en sjov og hyggelig eftermiddag sammen med dine holdkammerater og deres familie - Kom ned og støt klubben - Måske er det dig, som render af med en af de flotte præmier?

2 x 1 fribillet til Campen 08 - Træningsdragter – Basketbolde – Sportstasker – Støvsuger – Købmandskurv – Massage - Cykelhjelme – Bøger – Serveringsbakke - Glasvaser – Antivirusprogram – Fotoalbum - Købmandsvarer – Vin – et hav af gavekort og meget meget mere….

Det store bankospil løber af stablen søndag d. 16. september kl. 15 i kantinen på Usserød Skole. I kan forhåndstilmelde jer som hold (husk antal incl. familiemedlemmer) til replay@player.nu  dog senest fredag den 14. september – så sørger vi for holdbord(e) til jer.

Vel mødt!


10/9 - TRÆNINGSKAMP MOD HERLEV

Damerne tog her til aften til Herlev Hallen, hvor de skulle møde Herlevs 1.divisionshold i en træningskamp.

Kampen's første periode blev en relativt lige forestilling. Herlev fik lov til at putte 17 point i kurven og klarede Hørsholm's helbane press ganske fint. Anden periode blev en anderledes forestilling, hvor Hørsholm trådte lidt op i forsvaret og holdt Herlev på 4 points. Også i angrebet blev det lidt mere strukturet og Hørsholm gik til pause med en føring på næsten 20 points.

Hvad end der så blev sagt i Herlevs omklædningsrum i pausen havde bestemt fået spillerne op i et andet gear. De startede som lyn og torden og med 3 3'ere og en masse dumme beslutninger fra Hørsholms side fik Herlev spillet sig ind i kampen. Resten af kampen blev svingende præstationsmæssigt fra Hørsholms side, men Herlev kom dog aldrig tættere end 9 points. Kampen endte med en sejr på 20 points til Hørsholm. Det endelige resultat kendes ikke pt.


10/9 - NY SPONSOR TIL HØRSHOLM 79'ERS

Den 5/9 fik Hørsholm 79ers endnu en sponsorkontrakt i hus. Det drejer sig om
Daniel (herre og damekonfektionsforretningen i Gågaden) ved Anders Gadegaard.

Under kulturnatten fredag den 7/9 besøgte begge elitehold Daniel, og det blev der et godt holdfoto ud af.

Vi byder Daniel velkommen i klubben,
og takker mange gange for deres bidrag.

Læs mere om Daniel på www.daniel.dk

 

10/9 - HUSK THE SUPPORTERS FAMILIE-BINGO 16. SEPTEMBER

Det strømmer fortsat ind med sponsorgaver til vores bankospil - og vi er nu oppe på gevinster for over 35.000 kr.
Gå ikke glip af en sjov og hyggelig eftermiddag sammen med dine holdkammerater og deres familie - Kom ned og støt klubben - Måske er det dig, som render af med en af de flotte præmier? Læs mere...


9/9 - VIGTIG INFO FRA TURNERINGSLEDEREN!!!

Så er der nyt omkring turneringen - Bent Pihl har påtaget sig turneringsleder-rollen lidt endnu, og har følgende info til alle trænere og holdledere:

Information omkring flytning af kampe

Turneringsprogram for Hørsholm 79'ers, Hørsholm og Høbas

LP lodtrækning ungdom


9/9 - EVN CAMP I EFTERÅRSFERIEN

Har du ikke allerede planer for efterårsferien, kan du stadig nå at fylde den med basket. Efterskolen ved Nyborg holder camp for spillere i alderen 12-16. Headcoach for campen er Svendborg Rabbits' egen headcoach Craig Pedersen.

Læs mere om campen 

 


7/9 - SÅ I NATTERAVNENE?

I forbindelse med Hørsholm's kulturnat havde damerne og herrene meldt sig til tjeneste. Ca. 14 spillere og 2 trænere var mødt op til at vandre byens gader tynde.

Udstyret med gul vest og Hørsholm kommune kasket lød opgaven på at gå rundt i byen og se til, at alle havde det godt og sjovt. Og vi skal love for, at der var mange i byen denne aften. Live musik, åbne butikker, Café aften osv. var med til at skabe stemning i byen. 

Mellem kl. 20-24 bevægede spillere og trænere sig rundt og hygge snakkede, og hjalp til hvor der nu skulle hjælpes, dog ikke over formåen, for det var politiet's opgave! 

Men hyggede gjorde vi bestemt, og populære blev vi til tider med tilråb så som "Hvor er I bare seje I natteravne" og "tak for bolsjer" og "tak fordi I passer på os". Mest populær har vi dog hørt, at Anton blev, da han med sine 2.11 meter vist nok ragede over de fleste unge mennesker, der havde indfundet sig i byen fredag aften.

Alt i alt en sjov aften!

 

 


6/9 - HØBASSERNES FØRSTE TRÆNINGSKAMP MOD VIRUM

Når man spiller første træningskamp, kan der vel forventes at der er en del rust i de gamle ben – og tro mig det var der. Dagens fremmøde var Steen, Møller, Carsten, Due, Friis, Per, Morten og Bjørn – alle spillende trænere :o)

Ideen var at starte med dem som havde været til træning – det var svært så der blev næsten trukket lod. Lidt skræmmende i starten af september.

Jeg tror måske at vi alle blev overraskede over, hvor dårlige vi egentlig var!
Læs hele referatet


2/9 - 23 NYUDKLÆKKEDE C-DOMMERE

Lørdag d. 1. september blev der afholdt C-dommerkursus i Hørsholm. Vores kapacitet på dommerområdet Per Schønwandt (formand for dommerforeningen) stod for undervisningen af de nye dommere, som kommer fra P94, P93, D93 og D92. Kurset bød på 3 timers teori-undervisning, hvor der var gennemgang af regler, kendelser, spilsituationer, placering på banen, påklædning, dommerens rolle osv. F.eks blev det forklaret at ”en dommer skal have store øjne og små ører!”. Efter en omgang pizza og sodavand var der 3 timers praktisk dommertræning i hallen, hvor dommeraspiranterne som det første skulle lære at puste i de nye fløjter, som alle fik udleveret. Det kan faktisk godt være svært J Så skulle der dømmes ”live”. Drenge 95 stillede op som prøvekaniner og spillede små kampe i næsten 3 timer, så alle kunne få afprøvet dommertalentet i praksis. Efter en sjov, koncentreret og lærerig dag fik alle udleveret deres C-dommerbevis og er nu uddannet til at dømme mini-kampe og klar til at gå ud og få sig noget kamperfaring. En stor tak for indsatsen til Per. Alle kan nu glæde sig til at se de nye dommere i aktion på banen!

Tillykke til alle de nyuddannede dommere - vi glæder os meget til at se dem i hallerne!


1/9 - THE SUPPORTERS HOLDER FAMILIE-BANKOSPIL D. 16. SEPTEMBER

Hørsholm Basketball støtteforening ”The Supporters” afholder stort familie-bankospil med super flotte præmier - sponsoreret af byens erhvervsliv. Kom ned og støt klubben og få samtidig en sjov og hyggelig eftermiddag sammen med dine holdkammerater og deres familier. Måske er det dig, som render af med en af de flotte præmier? 

Gevinster for over 25.000 kr. hvor du bla. kan vinde:

2 x 1 fribillet til Campen 08 - Træningsdragter – Basketbolde – Sportstasker – Støvsuger – Købmandskurv – Massage - Cykelhjelme – Bøger – Serveringsbakke - Glasvaser – Antivirusprogram – Fotoalbum - Købmandsvarer – Vin – et hav af gavekort og meget meget mere…. 

Det store bankospil løber af stablen søndag d. 16. september kl. 15-18 i kantinen på Usserød Skole. I kan forhåndstilmelde jer som hold (husk antal incl. familiemedlemmer) hos din træner/holdleder eller til lek@kl.dk senest lørdag den 8. september – så sørger vi for holdbord(e) til jer.

Vel mødt!


1/9 - SE EM PÅ TV2 SPORT

Danmarks nyeste sportskanal byder op til dans og viser EM fra Spanien. Her dyster 15 nationer i Granada, Palma de Mallorca, Sevilla, Alicante og hovedstaden Madrid. Forsvarende europamestre er Grækenland, som vandt EM i 2005. Første kamp på TV2 Sport er værstnationen Spanien mod naboerne fra Portugal. Der er tip-off 21.25.

God fornøjelse!


31/8 - BESTYRELSENS REFERAT FRA INFORMØDET

Du har her mulighed for at læse et fuldt referat af infomødet i tirsdags.


30/8 - 91´ER HERRERNE ENDNU ENGANG I EYBL

Selvom årgang 90/91 er slået sammen til et ynglingeherrehold denne sæson, så fortsætter 91´erne alene i EYBL (European Youth Basketball League), hvor holdet netop har fået den gode nyhed, at det er blevet rykket op i 1. division.

De danske mestre skal bl.a. op imod de nationale mestre fra Rusland, Litauen, Polen, Letland og Estland, så det bliver en fantastisk udfordring. Turneringen afvikles over tre runder i Baltikum i oktober, januar og marts.

Her på siden følger vi selvfølgelig hele EYBL turneringen - held og lykke drenge! 

 

30/8 - DANMARK I B-DIVISIONEN

Danmark fik en god start, hvor især Peter Johansen var flyvende, og i 1. periode var Danmark foran med 11. Ungarn viste dog hurtigt at de også spiller for at vinde: anført af Németh (26 point), åd Ungarn sig ind på Danmark -  fra 3-pointsland blev det til hele 12 af 17 i første halvleg, og træfsikkerheden var udslagsgivende for stillingen efter de første 20 minutter: 44-54 til Ungarn.

Det ungarnske tog kørte videre for fuld damp i 2. halvleg, og som danskerne kunne se det ungarnske forspring blive større og større mistede Allan Foss’ tropper gejsten og troen på en sejr.

Da Peter Johansen, der har været den nok vigtigste brik i landsholdet kamp for at blive i A-Divisionen, får sin 5. fejl i starten af 4. periode, falder spillet fra hinanden, og den ene danske turnover efter den anden bliver straffet i den anden ende. 

 

Thomas Soltau scorede 15 point

Danmark taber kampen 70-101 og resultatet betyder at vi skal en tur ned i B-Divisionen. Se statistik fra kampen her

Sverige og Ungarn skal derfor spille om den gyldne billet til A-Divisionen i morgen - vinderen af kampen bliver oppe, mens taberen gør Danmark selskab i B-Divisionen.


30/8 - PER SCHØNWANDT NY FORMAND FOR DOMMERFORENINGEN

På den ordinære general forsamling i Dommerforeningen blev Hørsholms egen Per Schønwandt valgt som formand. Med sig i bestyrelsen har Per, Robert Rømer (kasserer), Flemming Hansen, Danilo Jensen, Peter Andersen, Hans Bijkerk, Kenneth Asbjørn Jensen samt suppleant Jesper Dam Jensen.

Dommerforeningen står overfor en stor opgave med den kritiske dommermangel på alle niveauer, men vi skal alle huske at det hele starter ude i klubberne - der skal uddannes en masse ungdomsspillere ,der på sigt kan blive divisions- og ligadommere!


30/8 - PRÆSENTATION FRA INFOMØDET

Omkring 45 interesserede var igår mødt op i klublokalet for at få mere info omkring HBBK's nye struktur med den professionelle eliteafdeling, Hørsholm 79'ers. Bestyrelserne for både HBBK og for Hørsholm 79'ers gennemgik hele processen, fra idé til virkeliggørelse samt hvilke målsætninger der er sat for projektet. De tilhørende havde meget positive tilbagemeldinger omkring projektet, og Hørsholm Basket går uden tvivl en meget spændende tid i møde.

Gik du glip af infomødet, har du mulighed for at se præsentationen derfra her.


29/8 - DANMARK TABTE TIL SVERIGE

Danmark står med det værste udgangspunkt inden kampen mod Ungarn i morgen, da de her til aften tabte til Sverige 55-66. Skal Danmark gøre sig nogle forhåbninger om at blive i A-Divisionen kræver det en sejr i morgendagens kamp mod Ungarn.

Danmark kom bagud 11-21 efter de første 10 minutter og dette hul blev aldrig lukket i en kamp, hvor danskerne havde svært ved at finde kurven fra distancen - 5 for 18 bag 3-pointslinjen er ikke nok på dette niveau. Topscorer for Danmark blev endnu engang Peter Johansen med 13 point. Se statistik fra kampen

Danmark skal altså vinde i morgen, ellers står den på en tur ned i B-Divisionen. Husk du kan se kampen live på Danmarks førende basketkanal, dk4, fra kl. 17.55!


28/8 - PER HJORTH TAGER OVER FOR PETER GOTTLIEB

Peter Gottlieb har efter 25 år i DBBF valgt at søge nye udfordringer hos CPH WEST som idrætskonsulent. Hans efterfølger bliver en gammel Hørsholm-kending, Per Hjorth, der efter et par år i det jyske er vendt hjem til Sjælland. Per, der er uddannet folkeskolelærer og har netop færdiggjort en 1-årig journalist overbygning. DBBF har valgt at ansætte Per på projektbasis for en 1-årig periode.

Hørsholm Basketball Klub vil gerne benytte denne lejlighed til at takke Peter Gottlieb for hans store arbejde og samtidig lykønske Per Hjorth med det nye job.


28/8 - LODTRÆKNING I POKALEN FOR SENIORER

DBBF trak i dag lod i Pokalturneringen, og det betød for Hørsholm 79'ers at SH sidder over i 1/64-finalen, mens SD skal møde Hillerød i 1/16-finalen.

1. divisions holdet, Høbas, sidder ligeledes over i første runde.

Held og lykke til alle holdene!


28/8 - DK4 SENDER LIVE FRA MENORCA

Det danske landshold er taget afsted for de sydlige himmelstrøg. Der er dog ikke meget badeferie over det ophold som de danske vikinger skal på, trods placeringen på Menorca i Middelhavet. Danmark er nemlig taget afsted for at spille nedrykningsspil til B-Divisionen. Udover Danmark er også Sverige og Ungarn med i denne gruppe. Det er netop disse nationer som Danmark skal spille mod onsdag og torsdag - to kampe som du kan følge på DK4.   

Begge kampe starter kl. 18.00 men dk4 har selvfølgelig også fået fat i disse kampe og starter udsendelserne 17.55.

Onsdag d. 29. august kl. 17.55
Danmark vs. Sverige 
Torsdag d. 30. august kl. 17.55
Danmark vs. Ungarn 

Følg Danmark live i deres forsøg på at beholde deres plads i A-Divisionen!


28/8 - WELCOME DUANE JAMES

Herreholdets ene amerikaner er i dag landet i Danmark. Duane James kommer fra Binghamton (NCAA I), hvor dameholdets Therese Deemand og coach Morten Thomsen tidligere har slået deres folder.

Ligeledes kom Hørsholms ene amerikaner sidste sæson, Billy Williams, ligeledes fra Binghamton, så Coach Roberto Velosa har gode erfaringer med spillere herfra. Duane er lige under 2 meter høj og vejer omkring 100 kg, så han bliver en af de tunge drenge på holdet, og et godt supplement til Hørsholms egne guards.

 
Coach Roberto Velosa: "Duane er en super atletisk spiller som spiller hurtigt og er vant til at skyde bolden. Han har godt footwork så han kan stoppe små og store spillere i forsvaret. Han kan score point i trafik og har en god fysik, så han også kan hjælpe holdet i reboundspillet. En smart og god holdspiller som forstår at støtte sine holdspillere på og uden for banen" 

Duane er født i 1983 og hiver dermed gennemsnitsalderen på holdet lidt op :-) Læs mere om Duane hos Binghamton Bearcats

Hele klubben byder Duane velkommen og vi glæder os til at se ham i aktion!


28/8 - LANDSHOLDET SPILLER ONSDAG OG TORSDAG

Landsholdet rejser her til morgen til Menorca, Spanien for at spille nedrykningsspil mod Sverige og Ungarn.

Onsdag kl. 18 (lokal tid) møder danskerne de svenske brødre, som de spillede to træningskampe mod i midt-juli, mens Ungarn venter torsdag ligeledes kl. 18.00.

Målet er klart - der skal mindst en sejr til, hvis Danmark skal blive i A-divisionen, idet kun det hold der vinder de tre indbyrdes kampe bliver oppe, mens de to andre hold skal en tur ned i B-divisionen. Fortsætter Allan Foss' tropper det flotte holdspil de viste i lørdags mod Ukraine, ser muligheden for overlevelse rigtig god ud! 

Vi ønsker held og lykke til hele holdet og glæder os til at følge de to kampe! 

 

Adam Darboe er
med i Spanien


28/8 - HUSK INFORMATIONSMØDET I AFTEN

Husk informationsmødet i aften om HBBK's nye struktur med etableringen af Hørsholm 79'ers - kl. 19.00 i Klublokalet i Hørsholm Hallen


27/8 - MORGENTRÆNING PÅ RUNGSTED GYMNASIUM

RG's basketballtræning starter op med et kort intromøde for spillere/elever på torsdag den 30. august kl. 8:30 i klublokalet i Hørsholmhallen, inden timerne starter på gymnasiet.

Projektet varetages i denne sæson af Steen Guido. Der er startet dialog med Falkonergårdens Gymnasium og Marselisborg i Århus om samarbejde, ligesom Helsingborg Pearls har henvendt sig. Desuden kører Sport Öresund et ambitiøst projekt på regionens gymnasier.

Så der er masser af grunde til at glæde sig til noget ekstra træning denne sæson. Kom og hør om sæsonplanen på torsdag. Træningen begynder for alvor i uge 36.

Nærmere info - kontakt tlf. 25 53 77 32 / E-mail: steenguido@mail.dk


26/8 - EN FLOT SEJR VAR IKKE NOK

En lille flok Hørsholm trænere forlod København lørdag morgen kl. 9, og havde næsen mod Århus, nærmere bestemt NRGi Arena, hvor Danmarks bedste herrer skulle spille deres sidste kamp AQT, mod Ukraine. Humøret var højt i bilen derover, og troen på at herrerne kunne hive en 11 points sejr hjem var ligeledes stærk.

Allan Foss´ tropper gav fuld valuta for pengene - spillerne spillede med stor gejst og viste flot spil, der uden tvivl er A gruppen værdig. I slutningen af kampen er Danmark oppe med de magiske 10, og hele hallen koger - skal det virkelig lykkes at undgå Menorca og nedrykningsspil?

Gennem hele kampen havde Danmark haft problemer i reboundsspillet og flere gange fik Ukraine også flere chancer for at score, og dette skulle blive udslagsgivende for kampen. En misset dansk box-out, giver endnu en angrebsrebounds til Ukraine, der trækker en fejl på Peter Johansen - hans femte, og Danmarks topsscorer gennem AQT må se med fra bænken, mens danskerne sætter Ukraines Kryvych på linjen flere gange i det sidste minut, i et sidste forsøg på at nå de +11 point.  

 

Dansk topscorer
Chanan Colman

Danmark hiver deres første sejr i AQT hjem, men det er Ukraines bænk der jubler da hornet lyder - slutresultatet 90-85 var ikke nok for danskerne, der nu sætter kurs mod Mernoca for at spille nedrykningsspil til B-gruppen.

Hørsholm trænerne var enige om at holdet spillede deres bedste kamp indtil videre og kan de holde fast i det spil, er alt åbent, når Danmark møder Sverige og Ungarn i næste uge. Kampen mod Ukraine viste, at det er kollektivet, der skal sejre - 5 spillere scorede +10 point.

Se statistik fra kampen her

Herfra skal der lyde et stort held og lykke til hele holdet! Vi glæder os til at følge kampene!


24/8 - DOWNLOAD FIBA ASSIST MAGAZINE

Få inspiration fra Panathinaikos angreb eller læs mere om Florida Gators´ forsvar i FIBA Assist magazine! Om man træner Mini Yngste piger eller Basketlige herrer, skader det aldrig at få lidt inspiration udefra og forny sig. I FIBA Assist magazine kan du læse om nogle af de allerbedste trænere og deres tanker.

Download de seneste numre på FIBA´s hjemmeside - god fornøjelse!

 

24/8 - LANDHOLDETS SIDSTE KAMP I AQT

De danske herrer spiller den sidste kamp i Additional Qualifying Tournament i morgen lørdag d. 25. august kl. 14.30 i NRGi Arena. Modstanderen hedder Ukraine og målet er klart: En sejr på +10 point for at undgå at skulle spille om nedrykning til B gruppen.

DK4 er som altid med på sidelinjen og denne gang med et stærkt Hørsholm islæt, idet Lars Bæk, dametræner Morten Thomsen, og Per Hjorth, der vender hjem til Hørsholm denne sæson og trækker i trøjen for Høbas i 1. division, alle er med som kommentatorer. Derudover har DK4 også haft en snak med DBBF's nyvalgte formand, Michael "Miv" Bloch.

Der er al mulig grund til at tænde for DK4 fra kl. 14.10 i morgen og følge Danmarks kamp om at blive i A gruppen! 

 

Morten Thomsen er med på DK4


23/8 - INFORMATIONSMØDE OM HBBK'S NYE STRUKTUR

Alle klubbens medlemmer og forældre indbydes hermed til informationsmøde vedrørende HBBK’s nye struktur og opdeling i eliteafdeling og hoved/breddeafdeling:

Tirsdag d. 28 august 2007
kl. 19.00 - 20.00
Klublokalet

På mødet vil bestyrelsen, formanden for Eliteafdelingen, Kåre Christensen og vor nye sportsdirektør, Peter Damm fortælle om de overvejelser, der ligger bag beslutningen, samt om visioner og fremtiden for HBBK.

Det er vigtigt, at alle hold er repræsenteret ved dette møde, således at vigtig information kan videregives til holdene.

Efter mødet afholdes det holdledermøde, der tidligere var aftalt til kl. 19.30.

På gensyn.
- Bestyrelsen


22/8 - INDSLAG PÅ TV2 SPORTEN

Tidligere idag deltog Sportsdirektør Peter Damm og damespilleren Anne Thorius i et interview med TV2 Sporten i forbindelse med lanceringen af Hørsholm 79'ers. Indslaget blev vist i udsendelsen kl. 14, men kan evt. ses igen senere idag.

I denne forbindelse blev der spurgt til de sportslige ambitioner, organisationen og motivationen bag lanceringen.

Enkelte udtalelser fra interviewet kan læses i denne artikel.


22/8 - DANMARK PÅ HJEMMEBANE IGEN

Så er det i dag, det danske landshold er tilbage på hjemmebane, når de i Vejlby Risskov hallen tager imod Belgien. I Belgien tabte Danmark 66-80, men med hjemmebanefordelen og et topmotiveret hold er Belgien på ingen måde en uoverkommelig modstander. Med 3 sejre indtager Belgien 2. pladsen i pujlen efter ubesejrede Israel, mens Danmark kæmper for overlevelse i A divisionen. En sejr over Belgien i dag, vil give Allan Foss og co. et rigtig godt udgangspunkt inden den sidste pujlekamp mod Ukraine på lørdag d. 25. august i NRGi Arena!

Husk du kan se kampen live på dk4 fra kl. 16.40.


21/8 - INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERAL FORSAMLING

Bestyrelsen indkalder alle klubbens medlemmer til en ekstraordinær general forsamling:

Onsdag d. 5. september 2007 - kl. 19.30 i Klublokalet

Se dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling


21/8 - PRESSEMEDDELELSE: PROFESSIONEL BASKET I HØRSHOLM

De to bedste hold hos Hørsholm Basket bliver udskilt i et selvstændigt selskab. Klubben bliver dermed den første professionelle klub i Storkøbenhavn og skal tage kampen op mod de succesrige provinsklubber. Økonomien i selskabet er på plads med en storsponsor, men der skal flere sponsorer ind for at opfylde de store ambitioner.

Hørsholm Basket, klubben med Danmarks bedste ungdomsafdeling, vil nu også have Danmarks bedste seniorer. Det er ambitionen bag den professionelle klub, som nu bliver en realitet i Nordsjælland. Hørsholm har allerede Danmarks bedste kvindehold, og ambitionen er, at herrerne skal tage kampen op med de succesrige provinsklubber – Bakken fra Århus, Svendborg og Horsens. 8 erfarne erhvervsfolk står bag projektet, men målet er sportsligt, ikke økonomisk.

”Vi har en målsætning om, at Hørsholm skal vinde det danske mesterskab både i Dameligaen, som vi gjorde i foråret, og i Basketligaen for mændene. Men det kræver en god økonomi at nå det mål. Derfor har vi valgt at udskille de to bedste hold i et selvstændigt selskab, som kan tiltrække sponsorer,” siger Kåre Christensen, som er formand for selskabet. Til daglig er han salgsdirektør i en it-virksomhed.

Én storsponsor er allerede på plads. Det bliver Finansgruppen, som ejes af Jesper Tullin. Han er samtidig også en af erhvervsfolkene bag selskabet. Med sponsoratet i ryggen har klubben ansat Peter Damm som sportsdirektør. Han kommer fra en stilling som nordic chief controller hos SAP og skal i første omgang sikre økonomien i projektet. Men Peter Damm er også kendt og respekteret i basketkredse, hvor han som spiller vandt 2 danske mesterskaber og spillede 35 landskampe.

For at markere, at der sker noget nyt, skiftede de to bedste hold i Hørsholm Basket i denne uge navn. Fremover hedder de Hørsholm 79’ers, en hentydning til det år, hvor Hørsholm Basket Ball Klub blev stiftet, 1979.

”Navnet skal signalere, at vi holder fast ved traditionerne i klubben, selvom der nu sker noget nyt og spændende. Der var flere navne i spil, men en afstemning blandt klubbens medlemmer førte til det her navn,” siger Kåre Christensen.
 - Yderligere oplysninger: Kåre Christensen på mobil 3085 6174

Initiativgruppen og selskabet bag Hørsholm 79’ers
Det bedste dame- og herrehold i Hørsholm Basket bliver udskilt i et selvstændigt anpartsselskab og får navnet Hørsholm 79’ers. Klubben, Hørsholm Basket Ball Klub, bliver hovedanpartshaver i selskabet, og derudover bliver 8 erfarne erhvervsfolk medejere:
Formand for selskabet bliver Kåre Christensen, som til daglig er salgsdirektør i it-virksomheden Axcess. Han har været baskettræner på højt niveau i 22 år.
Også den kommende sportsdirektør, Peter Damm, er med i ejerkredsen omkring klubben. Han har været med omkring klubben fra starten i 1979, været anfører på førsteholdet og vundet 2 danske mesterskaber.
Jesper Tullin ejer Finansgruppen, som samtidig bliver en af Hørsholm 79’ers topsponsorer. Jespers 3 børn spiller i klubben.
Torben Svanholm er administrerende direktør for RM Rich. Müller A/S, en dansk virksomhed med 650 medarbejdere.
Frank Mengel er civilingeniør og divisionsdirektør i Berendsen Textil Service A/S.
Jens Risom er salgs- og marketingdirektør for annoncesalg til dagbladet B.T. og har 11 års erfaring fra mediebranchen.
Torben Svanholm, Frank Mengel og Jens Risom har alle sammen børn, som spiller i klubben.
Jonas Dalsgaard har i mange år arbejdet i it-branchen og er i dag regionsdirektør i Hewlett Packard. Han har været med i klubben fra starten og spillede i mange år på førsteholdet. Jonas Dalsgaard har også spillet på landsholdet.
Per Ola Thorius’ datter Anne Thorius er en af profilerne på dameholdet. Per Ola Thorius var formand for Hørsholm Basket Ball Klub i de år, hvor klubben vandt 2 danske mesterskaber. 


Sportsdirektør Peter Damm
Det er en erfaren basket ball spiller, som den 1. september sætter sig i spidsen for et storstilet elite-projekt i Hørsholm basket. Men Peter Damm er også en erfaren økonomi-mand. Det bliver ham, der skal sikre, at den nordsjællandske basket-klub har penge til at opfylde ambitionerne. Selv nævner han dem i rækkefølge:
”Hørsholm skal være den bedste danske basketball-klub både på herre- og damesiden. På lidt længere sigt, vil vi gerne ud og spille i Europa, og så er det min helt store ambition, at vi igen skal spille for en fyldt hal, når vi spiller vores kampe,” siger Peter Damm.
Det meste af det har han selv prøvet som spiller. 2 Danmarksmesterskaber, 10 år som anfører på førsteholdet og 35 landskampe har han i bagagen. Og faktisk spiller han stadig basket på højt niveau i på Hørsholms hold i den næstbedste række.
Men ved siden af basket ball’en er det også blevet til en karriere som økonomimand i it-virksomheden SAP. Det er i lige så høj grad de erfaringer, han skal bringe med sig til sit nye job som sportsdirektør.
”Selvfølgelig er det godt, at jeg kender sporten indefra. Det giver en naturlig respekt fra spillere og trænere, at jeg selv har prøvet det meste. Men sport på elite-plan i dag er også en forretning. Sammen med de andre forretningsfolk bag det her initiativ, er det nok det, der er afgørende for, om vi lykkes med det her,” siger Peter Damm.


18/8 - LANDSHOLDET FIK KLØ AF ISRAEL

Israel har indtil nu været et hold Danmark har stået godt til, men dagens nederlag på 76-105 viste noget andet. Israel var det danske hold overlegne i de fleste af spillets facetter og straffede Danmarks, desværre mange, fejl. For Danmark var det endnu engang Peter Johansen der blev topscorer med 17 points, mens Thomas Soltau kom ind fra bænken og bidrog med 11 point.

Da Belgien, efter en spændende kamp, slog Ukraine, lever Danmarks håb dog stadig, inden de vender næsen hjemad og spiller de sidste to kampe foran hjemmepublikummet den 22. og 25. august i hhv. Vejlby Risskov Hallen og NRGi Arena!


18/8 - GAM3 FINALS 2007

Rådhuspladsen, Israels Plads og Kongens Have var idag indtaget af basketspillere, dommere, tilskuere, DJ's, breakdansere og en hel del basketenthusiaster. Selv den amerikanske ambassadør, James P. Cain havde fundet vej til Rådhuspladsen, da der i dag var GAM3 Finals i København.

Senior Citizens, bestående af 5 Hørsholm spillere, Kristine Dalgaard, Pernille Dalgaard, Therese Deemand, Anne Borges og Anne Thorius, samt en enkelt udefrakommende, Mie Burlin, slog SISU plus TWO i finalen i Girls Elite i dagens Gam3 Finals på Rådhuspladsen. Et nederlag i dagens første kamp, stoppede ikke de 6 "ældre damer", der hen på eftermiddagen kunne tage imod en check på 15.000 kr, samt en posefuld af sponsorpræmier.

For Boys Elite var det de forsvarende mestre fra Schemeteam, omend et noget andet hold end sidste år, der mødte Sisu 84. Schemeteam "came to play" og fik for 4. år i træk sat sit aftryk på GAM3.

Endnu et SUPER flot arrangement fra GAM3 - et stort tak til de mange frivillige der gør et kæmpe stykke arbejde for at få streetbasket ud til hele landet!


11/8 - DANMARK TABER TIL BELGIEN

Peter Johansens 17 point i første halvleg ledte Danmark til en føring på 33-37 efter de første 20 minutter, men Belgien startede stærkt i 3. periode og deres stjerne Hervelle kom for alvor igang, samtidig med at belgierne begyndte af ramme udefra, hvad de ikke havde haft held med i 1. halvleg. Belgierne vinder 3. peiode 14-30 og her bliver kampen reelt afgjort. Søren Flæng var dog en positiv overraskelse især i 3. periode og endte kampen med 9 point. 

Peter Johansen forsvandt desværre lidt ud af i resten af kampen, men slutter dog kampen med en double-double med 19 point og 10 rebounds.

Nikolai Iversen fik også gang i scoringerne efter en angrebsmæssig anonym præstation mod Israel og slutter kampen med 14 point.

 

Søren Flæng

Endnu engang havde Danmark det svært fra straffelinjen med 15 ud af 30, mens de til gengæld skød næsten 60% fra 3-points-land. For Belgien var det Hervelle der blev topscorer med 22 point, hvoraf de fleste kom i 2. halvleg.

Herfra går turen nu mod Ukraine, hvor Allan Foss' tropper skal i kamp igen på onsdag! Ukraine kommer også til kamp med 2 nederlag i posen, så kampen på onsdag har stor betydning for begge hold. Husk du kan se kampen live på dk4!


10/8 - SEJR OVER ENGLAND

U18 Herrerne hev deres første sejr hjem ved B-EM, hvor de spiller om 17.-20. pladsen. Rasmus Søby førte an med 23 point, mens Morten Sahlertz endnu engang brillerede med en double-double med 19 point og 13 rebounds. Danmark skød i dagens kamp 40,7% fra tre-pointsland mod Englands 25%, mens England var helt ved siden af på straffelinjen med kun 5 ud af 18.

STORT tillykke til drengene og alle trænerne - nu forventer vi jo også sejre i de næste to kampe mod hhv. Schweiz og Armenien.


8/8 - DANMARK TABER TIL ISRAEL

Det var første kamp i AQT, Israel var på besøg, der var come-back til Big Chris og forventningsfulde tilskuere i NRGi Arena. Efter en lige 1. halvleg, hvor især Chanan Colman var en stor oplevelse, med stærke drives til kurven, løb gassen ud af danskerne i 4. periode. Danmark havde til sidst svært ved at få en rytme i angrebet, og med Chanan på bænken med 4 fejl, samt en masse misbrugte straffe, var Israel hurtige til at straffe alle små fejl.  

Kampen gav comeback til Chris Christoffersen der gjorde rigtig god figur af sig, men knæet er selvfølgelig ikke 100% endnu, og han fik pause i 4. periode.

Debutanten Frederik H.N. kom tidligt ind i guard rotationen og gjorde det godt i forsvaret, mens Andreas Jakobsen var toneangivende med sin fightervilje!

 

Dansk topscorer Peter Johansen

Kampen endte 60-72 og topscorer for Danmark blev BK Amagers Peter Johansen med 17 point, på bl.a. tre 3´ere og et tohånds-dunk.

Danmark har nu to dages træning foran sig inden kampen mod Belgien, på udebane lørdag d. 11. august. Kampen streames på dk4's hjemmeside www.basket.dk4.dk


8/8 - SÅ ER DET I AFTEN DET GÅR LØS!

Så er det i aften vores Herrer landshold tager hul på kvalifikations spillet, når de kl. 19.00 tager imod Israel i NRGi Arena. Danmark har Chris Christoffersen med i truppen igen, og coach Allan Foss har ligeledes taget skytten Peder Linnet fra Åbyhøj med.

Husk at du kan se kampen direkte på dk4 fra kl. 18.40, hvor Thomas Bilde, Jesper Hauge, Per Hjorth og Henrik Niebuhr alle er klar ved mikrofonen!

 

8/8 - U18 HERRER SKAL SPILLE OM 17.-20. PLADSEN

Danmark kunne ikke stille meget op mod et godt skydende Tjekkisk hold og på trods af både Morten Salertz og Rasmus Søby hældte 25 point i kurven og at holdet endnu engang viste en ukuelig fightervilje, vandt Tjekkiet den sidste puljekamp med 78-91.

Danmark skal nu møde England, Schweiz og Armeninen i et slutspil om 17.-20. pladsen -spillere og trænere får dog to hvile dage inden dette slutspil går igang.

Kampen mod Tjekkiet bragte dog mere dårlig nyt, idet Jens Erik Nielsen måtte udgå i opvarmningen med en forrykket minisk, der formentlig betyder han ikke kommer i kamp mere ved dette års B-EM. Danmark er således uden to af deres normale startere i resten af turneringen, da Mathias Seillund som bekendt brækkede hånden i kampen mod Slovakiet.

Held og lykke med slutspillet - kom så drenge!!


7/8 - FREDERIK H.N., SØREN FLÆNG OG ADAM DARBOE MED MOD ISRAEL

Landstræner Allan Foss har udtaget truppen der i morgen onsdag tager imod Israel og heriblandt er Hørsholms Frederik H.N., Søren Flæng og Adam Darboe.

Den største overraskelse er dog at Chris Christoffersens navn figurerer i startopstillingen, mens træner teamet måske også har taget manglen på skytter til efterretning, idet Åbyhøjs Peder Linnet også er i uniform i morgen aften.

Se hele truppen her


Held og lykke til landsholdet og husk at se kampen live på DK4 i morgen fra kl. 18.40, hvis du ikke kan være til stede i NRGi Arena 

 

Frederik H.N er
med mod Israel


7/8 - DK4 VISER LANDSKAMPENE DIREKTE

Det danske basketball landshold står overfor en stor udfordring med 6 kampe indenfor 17 dage, 3 hjemmekampe og 3 udekampe. Vi på dk4 SPORT er, som sidste år, igen med landsholdet rundt og sender DIREKTE fra alle kampene.

Med på sidelinien
Der er masser af kendte basketball stemmer fra det danske land med i udsendelserne. Du kommer til at høre fra Jesper Hauge, Lars Bæk, Per Hjorth, Jens Laulund, Morten Thomsen, Thomas Quaade og Henrik Niebuhr når vi åbner op for netmaskerne på dk4.
Altså en blanding af tidligere landsholdsspillere, landstrænere, sportschefter samt nuværende Liga coaches for både damer- og herre.
Til at holde disse skarpe tunge i skak bag mikrofonen, er dk4´s Thomas Bilde. 

SMS Service
Som noget helt nyt tilbyder vi en SMS service til alle basketball interesserede. Du kan nu ganske gratis modtage en SMS hver gang dk4 sender basketball på skærmen. Som sagt det koster dig ikke spor, du skal blot klikke ind på www.basket.dk4.dk og udfylde skemaet så bliver du holdt "up to date" med basketball på dk4!  
 

Streaming fra Belgien
Da Belgien desværre ikke TV-producerer den danske eller de andre kvalifikationskampe, kan vi desværre ikke sende denne kamp i tv. Men vi sender alligevel DIREKTE fra Charleroi bare via streaming på internettet. Læs mere på basket.dk4.dk om hvordan du kan følge slagets gang fra Belgien.
 
Eksklusive interviews på nettet
Under hele turen rundt med landsholdet vil du jævnligt kunne finde nye interviews og andre aktuelle indslag fra landsholdslejren eksklusivt på vores hjemmeside basket.dk4.dk - du vil altså kunne finde interviews og andet godt som ikke senere bliver vist på tv, så kig forbi hjemmesiden for at være helt med på noderne omkring de rød-hvide!

Den første kamp vises onsdag d. 8. august kl. 18.40, hvor Danmark tager imod Israel - har du ikke mulighed for at være i NRGi Arena, kan du som sagt følge kampen live på DK4! 


6/8 - KONKURRENCE - INDSLAG TIL SH OG SD HJEMMEKAMPE

Vi vil gerne have dine forslag og gode ideer til, hvordan vi kan gøre herre- og dameholdets hjemmearrangementer endnu mere spændende. Skal det være DJ, lys, røg, et særligt Hørsholm Hit eller børne bungy jump på plænen i pausen? Skal det være sjov og spændende underholdning inden kampen og i pausen? Hvad mener du skaber det perfekte arrangement, således at der kommer masser af tilskuere og stemning i hallen?
Forslag kan sendes til Louise Bach på l_bachlarsen@yahoo.com indtil 31. august. Husk at angive dit navn og hold.

Præmien for det mest originale og brugbare forslag er en biograftur for hele dit hold (hvis du ikke er aktiv spiller, så kan præmien byttes til noget andet af samme værdi). Præmien overrækkes ved første hjemmekamp i næste sæson.


6/8 - NEDERLAG EFTER SPÆNDENDE AFSLUTNING

Der var spænding til det sidste da U18 herrene her til aften mødte Slovakiet. Med 10 sekunder tilbage af kampen er Danmark bagud 83-85, men Slovakiet scorer køligt på 2 straffe til slutresultatet 83-87.

Danmarks topscorer blev Hørsholms Asger Kongstad med 15 point på bl.a. tre 3´ere. Men kampen viste også et bredere dansk hold idet 4 spillere scorede 10+ point. Virums Mads Bloch havde dog også en vigtig rolle og var kun et enkelt point fra en double-double med 9 point og 12 rebounds.

Danmark spiller sidste puljekamp i morgen mod Tjekkiet, der ligesom Danmark har tabt til Belgien og Østrig, men de hev en 80-65 sejr hjem over Slovakiet.

Herfra skal der lyde et STORT held og lykke til Coach Quaade, Ginnerup og Nielsen samt alle drengene - vi krydser fingre for en sejr i morgen!


6/8 - MORTEN THOMSEN OG STEFFEN WICH TIL FECC CLINIC

Hørsholms Morten Thomsen og Steffen Wich fra Bakken Bears deltog i sommeren i FIBA's FECC clinic, der i år foregik på Kreta i forbindelse med U16 EM for herrer.

Årets tema var den individuelle spiller og talentudvikling, og Morten og Steffen gennemgik sammen med omkring 60 andre coaches fra nær og fjern et hårdt program, med foredrag, clinics, kampe og diskussionsfora fra 9-23 hver dag.

Begge trænere er kommet hjem med en masse ny inspiration og ideér - læs om deres oplevelser til FECC clinic 2007 

 

5/8 - DANMARK TABTE OGSÅ KAMP 2

Modstanderen i Danmarks 2. pulje kamp var Belgien, som i deres første kampe slog Tjekkiet sikkert med 75-54 og Østrig 75-64. Danmark kunne heller ikke stoppe deres sejrsrække og de rød-hvide gik fra banen, men det nederlag på 57-74. Topscorer fra Danmark blev Morten Sahlertz med 17 point, krydret med 11 rebounds - endnu en flot double-double ved slutrunden!

Næste kamp for Danmark er mandag, hvor modstanderen hedder Slovakiet. Slovakiet tabte deres første kamp 65-80 til naboerne fra Tjekkiet.

Se statistik fra Danmark-Belgien


3/8 - U18 HERRERNE TABTE TIL ØSTRIG

Danmark spillede deres første puljekamp ved B-EM i Bulgarien mod Østrig. Det blev til et smalt nederlag til de rød-hvide, der efter at have været bagud 61-71 med små 4 minutter tilbage, får gjort kampen åben med stillingen 71-73 med 19 sekunder tilbage på en 3´er af Rasmus Søby. Østrig holder dog fast og da Gladsaxes Nicolas Christensen må se sit sidste forsøg fra 3´eren ramme ved siden af, vinder Østrig kampen 71-74. Topscorer for Danmark blev Jens Erik Nielsen fra Hørsholm med 15 point, mens Årets Talent Morten Sahlertz leverede en flot double-double med 11 point og 10 rebounds.

Danmark har en hviledag i morgen, mens Belgien venter på søndag.

Se resultater fra B-EM her 


1/8 - ALLAN FOSS FORLÆNGER MED DBBF

DBBF og Allan Foss har forlænget landsholdstrænerens kontrakt i 2 år, der betyder at Allan står i spidsen for Danmarks bedste herrer indtil udgangen af 2009.

Til Ritzau siger DBBF's nyvalgte formand, Michael Bloch: Allan Foss har gennem de sidste fire år stået for en positiv udvikling af landsholdet, og han har opbygget en stor viden og erfaring, som jeg er glad for at kunne trække på fremover.

Først står Allan Foss og resten af landsholdet dog overfor vigtige EM kvalifikationskampe mod Israel, Ukraine og Belgien.

Vi lykønsker både Allan Foss og DBBF med det forlængede samarbejde og glæder os til at følge landsholdet i de spændende kval-kampe!


28/7 - HAR DU STEMT PÅ DET NYE NAVN TIL KLUBBENS ELITEHOLD?

Bare rolig, du kan nå det endnu! Vær med til at præge Hørsholm Elite, og deltag i afstemningen om det nye navn til Hørsholm Elite. Du kan stemme på:

- Hørsholm 79'ers   - Hørsholm Hawks   - Hørsholm Bucks   - Hørsholm Kangaroos

Læs mere om hvordan du deltager i afstemningen her


28/7 - OUTFITTERS NATION STREETBASKET DM 2007

Nu kan alle basket fans kæmpe om at blive Danmarks bedste Streetbasket hold i Outfitters Nation Street Basket DM 2007. I samarbejde med Danmarks Basketball-Forbund afholdes turneringen i Steen og Strøm shoppingcentre i hele Danmark i august og september, med masser af præmier og give aways til alle hold. Vi starter med at spille i Nørrebro Bycenter torsdag d. 16. august kl. 16 – 20.00, og slutter med et brag af en finale i Bruun’s Galleri d. 15. september.

Alle kan deltage!
Der spilles i tre rækker: 10-13 år, 14-17 år og 18 år+ og turneringen er for både piger og drenge. Alle kan melde sig til de indledende runder og derfra kvalificere sig til finalerne, så længe man kan stille et hold på minimum 4 spillere. Der vil ikke være separat drenge- og pigeturnering. 

Tilmelding kan ske enten via hjemmesiden www.streetbasket.dk eller ved at møde op senest 1 time inden turneringsstart. Tilmelding koster 200 kr. pr. hold.

Der er meget at kæmpe om, da der er kr. 10.000 samt sponsorpræmier til det vindende hold i rækken "Fra og med 18 år". 

 
Der er henholdsvis kr. 7.500 og kr. 5.000 til vinderne af rækkerne "Fra og med 14 år til og med 17 år" og "Op til og med 13 år".

Læs mere om Outfitters Nation Streetbasket DM 2007


27/7 - 3 HØRSHOLM SPILLERE MED TIL B-EM

U18 landstræner Thomas Quaade har efter en lang træningsuge udtaget B-EM holdet for U18 herrer. Der blev plads til 3 Hørsholm spillere: Lasse Hammar, Jens Erik Nielsen og Asger Kongstad, der rejser med resten af holdet til Bulgarien i dagene 2.-12. august.

Se hele U18 landsholdet her

Vi ønsker hele holdet held og lykke og glæder os til at følge dem i Bulgarien


25/7 - DANMARK TABTE DEN SIDSTE KAMP

Danmarks sidste kamp i Vivatel Cup var mod Georgien, der indtil i dag havde et stort nederlag til Bulgarien på 65-97 og en smal sejr over Makedonien 86-82. Kampen var Danmarks mulighed for at få en sejr med hjem, men Zaza Pachulia førte, med 37 point, Georgien til en sejr på 68-88. For Danmark var det endnu engang Thomas Soltau der var mest scorende 19 point, mens Hans Christian Schur igen viste sit værd med 15 point på 19 minutter.

Mere fra kampen følger - se statistik her


24/7 - DANMARK ER 0 FOR 2

Danmark tabte her til aften til værterne fra Bulgarien 70-86. Igen var kampen tæt ved halvleg med en lille bulgarsk føring på 36-41, men et 15-2 run i starten af 3. periode satte danskerne tilbage. Bulgarien gik i zone i løbet af kampen, og zoneangrebet er endnu ikke helt på plads i den danske lejr.

For Danmark leverede Thomas Soltau endnu en solid indsats med 16 point, kun overgået af Andreas Jakobsen med 17. Hans Christian Schur kom ind fra bænken og gav Allan Foss 9 point på 14 minutter. Bulgarien havde 5 spillere med 10+ point, mens deres bænk bidrog med hele 44 point. Trods nederlaget, ser det danske spil bedre og bedre ud, og det var langt hen af vejen en lige kamp mellem de to hold.

Se statistik for kampen her

Danmarks sidste kamp er i morgen, onsdag, mod Georgien, der tabte stort til Bulgarien i går aftes med 65-97.

Vi ønsker hele landsholdet held og lykke med den sidste kamp og krydser fingre for en sejr!


23/7 - DANMARK TABTE DEN FØRSTE KAMP

I deres første kamp i Vivatel Cup, tabte Allan Foss' tropper til Makedonien 77-53. Ved halvleg førte Danmark 32-38, men Makedonerne scorede 49 point i de sidste to perioder mod Danmarks 21. Makedonien havde 5 spillere der scorede 10+ point, mens Thomas Soltau førte an for Danmark med 13 point. Set ud fra statistikken var den helt store forskel på de to hold deres scoringsprocent - Makedonien skød 51% tæt på kurven, mod Danmarks 41%, og fra 3-pointsland var forskellen endnu større, da Danmark kun skød (% (1 ud af 12) mod Makedonernes 47%. Samtidig fik den Makedonske træner 48 point fra bænken, mens Danmarks bænk kun producerede 16. Se statistik fra kampen her.

I aftenens anden kamp slog Bulgarien Georgien 97-55.

Danmark får mulighed for oprejsning allerede i morgen aften, hvor modstanderen netop er værterne fra Bulgarien.


23/7 - FREDERIK H.N. MED TIL BULGARIEN I SIDSTE ØJEBLIK

En mindre skade til det umiddelbare første valg på guard pladsen, Bakkens Martin Thuesen, skabte plads til Frederik HN. Frederik fløj med herre landsholdet til Sofia, Bulgarien, hvor de deltager i turneringen ”Vivatel Cup” med Georgien, Makedonien og Bulgarien, hvor de to sidstnævnte er i samme kvalifikations spil til EM. Netop kampen mod Bulgarien er en god målestok for Danmark, da de netop har spillet to kampe mod Sverige, hvor det blev til en sejr 88-80 og et nederlag 62-79, samt to mod Israel, som jo er Danmarks første EM modstander. Mod Israel delte Bulgarien ligeledes i porten.

Frederik har selskab af to andre Hørsholm spillere, i det Adam Darboe og Søren Flæng begge var udtaget til turen.

Se resultater og statistik fra turneringen her

Vi bringer mere fra turneringen løbende - hold øje med siden her!


20/7 - OPRETTELSE AF ELITEAFDELING

Bestyrelsen har indgået en aftale med en gruppe af tidligere spillere, ledere og forældre, der kommer til at drive og varetage klubbens to førstehold som en seperat afdeling.

Læs Bestyrelsens meddelelse om etableringen af eliteafdelingen i HBBK 

Husk også at deltage i afstemningen om de to eliteholds nye navn!


17/7 - BRUTTO TRUPPEN ER UDTAGET

Efter weekendens to træningskampe mod Sverige har landstræner Allan Foss udtaget brutto truppen frem mod EM kampene. Der blev plads til hele 3 Hørsholm spillere, Adam Darboe, Søren Flæng og Frederik H.N. mens vi desværre må se langt efter Christian Drejer og Chris Christoffersen, der i hvert fald ikke skal være med i de første 6 kampe. Bruttotruppen:

Adam Darboe, Alan Voskuil, Andreas Jacobsen, Bilal Clarence, Casper Hesseldahl, Chanan Coleman, Christian Lindberg, Frederik Nielsen, Hans Christian Schur, Martin Thuesen, Nicolai Iversen, Peder Linnet, Peter Johansen, Søren Flæng, Thomas Soltau

Vi glæder os til at følge landsholdet i de forestående EM kval kampe og ønsker hele holdet held og lykke. 

 

15/7 - TO NEDERLAG TIL SVERIGE

Efter nederlaget i Hørsholm Hallen i går efter overtid, havde det danske herrelandshold mulighed for at få revanche da Sverige gæstede Herlev Hallen. Med både Chanan Coleman og Andreas Jakobsen på bænken var der plads til de to Hørsholm guards Adam Darboe og Frederik H.N. Danmark spillede en flot 1. halvleg, men gik lidt i stå i 2. halvleg og Sverige hev endnu en sejr hjem 66-72.

I næste uge tager landsholdet til Bulgarien til de sidste forberedelser inden det går løs d. 8 august mod Israel i NRGi Arena.


13/7 - HØRSHOLM ELITE NAVNEKONKURRENCE

Så er de sidste nomineringer til det nye navn for de to elite hold kommet ind, og fire navne er valgt ud til at være med i afstemningen:

- Hørsholm 79'ers      - Hørsholm Hawks     - Hørsholm Bucks    - Hørsholm Kangaroos

Du kan være med til at bestemme hvad klubbens to elitehold skal hedde i næste sæson - se hvordan du stemmer her


13/7 - TREDJE OG SIDSTE REJSEBREV FRA JH 92

JH 92 er netop kommet hjem fra deres USA eventyr efter 2 uger med basket, sightseeing og shopping.

Læs deres sidste rejsebrev


6/7 - GRATIS ADGANG FOR BØRN OG UNGE TIL LANDSKAMPEN

Til landsholdets to træningskampe mod Sverige d. 14. og 16. juli i hhv. Hørsholm Hallen og Herlev Hallen er der gratis adgang for børn og unge, mens voksne slipper med kr. 30. Med det vejr den danske sommer kan præstere og den billige entre er der ingen undskyldning for ikke at komme i hallerne og støtte vores landshold!

Vi ses den 14. juli kl. 16.00 i Hørsholm Hallen!


6/7 - ETABLERING AF HØRSHOLM ELITE

På Generalforsamlingen fremlagde bestyrelsen planer for etablering af en selvstændig elite afdeling omfattende vores to basket ligahold. Bestyrelsen ser det som et enestående tilbud, at en gruppe meget seriøse mennesker med en stærk tilknytning til klubben vil engagere sig i at drive eliteafdelingen og tilføre klubben både betydelige menneskelige og økonomiske ressourcer. I en situation, hvor vi står meget svagt ressourcemæssigt, er det en ekstra velkommen gave.

Diskussionen på Generalforsamlingen viste imidlertid, at der er behov for at informere mere om rammerne og målene for etableringen af en selvstændig eliteafdeling. Bestyrelsen har derfor i samråde med kredsen bag Elite afdelingen valgt at offentliggøre vedlagte mandat, som har dannet udgangspunkt for bestyrelsens drøftelser. Mandatet definerer HBBKs mål ved at indgå i en sådan konstruktion og hvordan disse mål kan varetages. Input fra medlemmerne er særdeles velkomne, og kan mailes til bestyrelsens medlemmer. Vi er under et betydeligt tidspres - bl.a. skal kontrakter for den kommende sæson indgås - så jo hurtigere input jo bedre.

Læs mandatet her

- Bestyrelsen


5/7 - REJSEBREV FRA USA

Keystonestate Team camp'en er nu vel overstået. Ialt 26 kampe på under 4 døgn i op til 35 graders fugtig varme spændte drengenes fysiske og mentale bue (og coach'ens stemmebånd) til det yderste. Men hele 16 ud af de første 18 Junior Varsity (=jævnaldrende) kampe modhold fra mere end 10 forskellige stater blev alligevel vundet på effektivt og dejligt fysisk holdspil - kun en enkelt søvnig kampstart og indkøring af nyt system resulterede i et par nederlag undervejs. Noget overraskende var vi fysisk set ALLE de amerikanske JV hold overlegne, hvilket gjorde stort indtryk på de mange coache her. Taktisk og organisatorisk og ikke mindst breddemæssigt var vi også langt foran de fleste andre. Camp-ledelsen besluttede derfor at rykke os et niveau op, så vi til sidst blev sat op mod 4 varsity hold (16-18 år), et par af dem efter sigende nogle af de bedste i området heromkring, og så kom der godt nok større tryk på. Det ene hold havde slam-dunk vinderen (han var dygtig!) på holdet, og de var i det hele taget fantastisk atletiske og fysiske og en nydelse at følge. Vi gik dog uimponeret til opgaven og førte mirakuløst 10-8 efter 1. qtr mod deres stærkeste kæde. Specielt Lauge og Hertz var forrygende stærke og kørte til tider helt rundt med deres ellers så selvsikre spillere (ikke mange troede på at Hertz endnu ikke er fyldt 15!). Desværre var det dagen efter NBA draft, men der kom da flere 'tilbud' om at komme over og spille i US  c",)  Vi endte godt nok med at tabe 73-46, men uden på noget tidspunkt at falde sammen trods deres hårde pres og meget hurtige spil under kurven - klart vores bedste og sjoveste kamp på campen. Og trods trætheden lykkedes det 1. holdet at vinde 2 ud af de sidste 3 varsity kampe. 2. holdet havde også et par gode kampe (en enkelt var vi dog lidt overmatchede, men lærte meget) og sluttede af med en herlig 2 pts sejr over det islandske hold, der ellers sloges som besatte.

Samlet umiddelbare indtryk af camp'en var, at niveauet var noget lavere end ventet. De stærkeste af vores spillere kunne således sagtens have været med på næste niveau mod de lidt ældre hold. Til gengæld gav dette her en fin mulighed for at dele holdene lidt anderledes end normalt og prøve mange nye konstellationer, hvilket jo var et af formålene med teamcampen. Det vi forhåbentlig kan tage med hjem fra amerikanerne, er deres kampgejst og evne til 'at være på' og kæmpe til det sidste, uanset modgang -  der kan vi stadig lære noget og ikke mindst bruge det til at få hold-forsvaret yderligere et par gear op. Og alle fandt vist ud af, hvad der sker med koncentration, humør og effektivitet, når man bliver rigtig rigtig træt. Sidst, men ikke mindst, oplevede alle drengene i et par glimt, hvordan en amerikansk coach på godt og ondt kan eksplodere og kommandere militærisk rundt med spillere, som om det var kvæg uden selvstændig tankevirksomhed - noget der kunne få en ældre dansk pragmatisk træner til at virke næsten menneskelig og normal.

Turen gik herefter via Amish Country (meget specielt folkefærd, der ikke bruger moderne hjælpemidler - se www.amish.com) og et hurtigt stop i Gettysburg (stedet for et af de helt store slag i den amerikanske borgerkrig i 1863) videre til Shenandoah National Park i Virginia, hvor vi ankom sent mandag (2/7) om aftenen efter at have været tæt på at torpedere adskillede hjorte på bjergvejen. Og på vej over til dining room næste morgen op gennem en lille skovsti stod der pludselig en sort bjørn på størrelse med en lille pony mindre end 20 m fra os - så var det med at stå ret stille og diskret fiske kameraet op. Heldigvis fortrak bjørnen stille og roligt, så alle kunne få morgenmad, inden kursen blev sat mod destinationen for den sidste uge på turen, nemlig et hotel i Herndon lidt uden for Washington DC, hvorvi startede med at fejre 4th of July sammen med titusindvis af amerikanere på The Mall til et gevaldigt fyrvaerkeri.

I dag staar den paa shopping og kampe i Baltimore.


JH92, Herndon, Wash DC,US


5/7 - GAM3 FINALER

Vi har modtaget denne hilsen fra GAM3, som vi med glæde viderebringer her på side til alle der ikke kan få nok af basket.......

Den 18. August afholder vi GAM3 Finals på Rådhuspladsen i København. Finals er Skandinaviens største Streetbasketturnering og en mulighed for, at jeres medlemmer kan sætte formen på en prøve før indendørssæsonen starter for alvor.
 
GAM3 Finals 18. august på Rådhuspladsen
Deltag i Skandinaviens største Streetbasketturnering med store præmier og tusindvis af tilskuere. De bedste Streetplayers fra hele Norden kommer til Rådhuspladsen i København for at afgøre kampen om asfalten. Rappere og DJs indtager scenen, breakere fra hele Europa kæmper i 7-2-Smoke Battle, og der er dømt hangtime i GAM3 Slam Dunk Contest.

Du og dit hold har mulighed for at deltage i GAM3 Finals. I skal være 3-4 spillere og skal tilmelde jer inden 1. august på http://www.gam3.dk/finals - Tjek GAM3 Finals tv-spottet på http://gam3.dk/tvspot/GAM3_finals_07.mov


3/7 - HILSEN FRA NEW YORK

Vi startede i NYC med en morgen gåtur i Central Park. Vi fik hurtigt en lokal guide (hundelufter), som viste os rundt. Der findes faktisk en statue af H.C. Andersen, som vi kom forbi.

Herefter fulgte Appelstore, Sejltur Manhatten rundt, Powershopping (sportsbutikker), IMAX (virtuel tur) henover NYC efterfulgt af en tur til toppen af Empire Statebuilding. Powershopping (sportsbutikker), Time Square, og så hjem til pizza hos et meget lokalt Pizzaria  - Sove (10 og 12 mandsstuer - I må selv forestille jer lugten)

Op igen og med undergrund i myldretiden til FN bygningen, efterfulgt af frokost I China Town og straks herefter powershopping. En tur hen og se Ground Zero, og nu var det altså blevet varmt (ca 35 C). Powershopping i NBA store, hvor vi blev headhuntet til at deltage I CBS early morningshow og derefter hjem til vandrehjemmet og aftensmad pa Subway

Op igen og med limo til CBS morningshow, hvor JH92, var backing group for NBA draft
Med gule taxi'er til vandrehjemmet og afhentning af udlejningsbiler. Her vil vi gerne lige sige tak til onkel Stephan (Stephan er Joakims onkel). Stephan hjalp os rundt i NYC og var godt selskab iøvrigt

Afgang til Keystone Stone State camp, hvor vi nu har været et døgn og har allerede spillet 8 kampe og vundet 7. Der mangler stadig 2 kampe idag. Dagen afsluttes sandsynligvis med en tur svømmehallen

Med andre ord, alle har det godt, men send flere penge

På genlæs og mange hilsner

JH92


29/6 - REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN

Læs referatet fra den ordinære generalforsamling mandag d. 25. juni.


29/6 - NBA DRAFT 2007

Som ventet blev Greg Oden første valg i gårdagens NBA draft, da Portland Trailblazers åbnede ballet. Men 1. runde bød også på et kendt ansigt fra Norden, idet 88'eren fra Finland, Petteri Koponen blev valgt af Philidelphia 76'ers som nr. 30 - utroligt flot af den unge finne, og herfra glæder vi os til at følge med i hans NBA eventyr. Herreholdets, Frederik H.N. har stået overfor Koponen ved flere lejligheder, både med Hørsholm og med Landsholdet, så mon ikke han smiler lidt når han ser årets draft...

Læs mere om NBA Draft 2007  


25/6 - KAMPPROGRAM FOR LANDKAMPEN

Som nævnt tidligere her på siden, spiller herrelandsholdet landskamp mod Sverige i Hørsholm Hallen lørdag d. 14. juli kl. 16.00. Se kampprogrammet her

Vi håber at se rigtig mange i hallen denne dag, så vi kan skabe gode rammer for vores herrelandshold i deres forberedelser hen imod Eurobasket!


24/5 - JH 92 DRAGER PÅ EVENTYR I USA

JH 92 hold har ventet længe, men nu er det lige om hjørnet. Holdet står overfor en kæmpe oplevelse, når turen går til basketball´s ultimative hjemland USA:

Efter at have sparet sammen i knap 2 år, er JH 92 nu klar til at drage ud på deres store eventyr til USA.
Vi (20 spillere, 1 træner, 3 holdledere) rejser mandag den 25/6 og skal først besøge New York, hvor der bliver to dages sightseeing. Derefter går turen videre til Keystonestate camp i Reading, Pennsylvania. Efter campens strabadser kører vi til Washington DC. Her har vi base den sidste uge, hvor vi vil krydre opholdet med en god blanding af sightseeing og kampe mod lokale hold.

Vi håber at få mulighed for at sende rejsebreve fra vores eventyr, så interesserede kan følge vores videre USA-færd på denne hjemmeside

Mange hilsner fra
JH92, trænere og holdledere

Vi følger selvfølgelig drengenes tur og der vil også være mulighed for at se billeder fra turen - se mere under JH 92 egen side under Ungdomshold i venstre menuen


22/6 - 4 HØRSHOLM SPILLERE I BRUTTOTRUPPEN

Herrelandsholdet med Allan Foss i spidsen har frem mod slutrunden i Spanien udtaget fire Hørsholm spillere til bruttotruppen - Adam Darboe, Anton Møller Larsen, Frederik H.N og Søren Flæng. Frem mod næste runde, hvor Danmark møder Belgien, Israel og Ukraine, skal holdet både spille to kampe mod Sverige samt deltage i en 4-nationers turnering i Bulgarien.

Læs mere om forberedelserne på DBBF´s hjemmeside

Vi følger med i Landsholdets forberedelser og ønsker hele holdet held og lykke!


22/6 - U18-LANDSHOLDENE TAKKER

I dagene fra den 15. til den 19. juni var de danske U18 landshold samlet i Hørsholm, hvor det bl.a. blev til to træningskampe imod de svenske ditto. Trænere og spillere vil gerne takke Hørsholm Basket for den store hjælp, som klubben i den forbindelse ydede. Ikke mindst skal lyde en kæmpe tak til de forældre m.fl., der hjalp med transport af vores
svenske gæster. Landsholdene er altid glade for at samles i Hørsholm, og både trænere og spillere håber, at man også i fremtiden kan bibeholde det rigtig gode samarbejde.

Mange hilsner
de danske U18 landshold


18/6 - AMAGER SIKRER SIG TO TOP SPILLERE

Både SH og SD hos BK Amager har sikret sig en spiller hver af meget høj kaliber. For damerne bliver det uden tvivl et glædeligt gensyn med Tine Freil, der efter år i både Sverige, Falcon og senest Virum vender tilbage til barndomsklubben. Den nye træner hos herrerne, Jesper Sørensen, har ligeledes sikret sig en af de helt store danske profiler, idet Peter Johansen har skrevet under for en sæson mere.

De to spillere kommer uden tvivl til at have stor indflydelse på Amagers placering i den næste sæson.


15/6 - KONKURRENCER FOR HELE KLUBBEN

I forbindelse med næste sæsons elitesatsning udskrives 2 konkurrencer:

KONKURRENCE NR 1 - Navn til herre- og dameholdet

Du kan nu sætte dit præg på klubbens herre- og damehold. Indsend dit forslag til nyt navn til klubbens herre- og damehold. Navnet skal signalere fornyelse, fight, frækhed og styrke. De 3 bedste forslag udvælges af repræsentanter for ”elitegruppen”, klubbens bestyrelse og spillerrepræsentanter for både herre- og dameholdet, og der foretages en vejledende afstemning på hjemmesiden om, hvilket af de 3 udvalgte navne, der næste år skal være navnet på klubbens herre- og damehold.
Forslag kan indsendes til hbbk.dk@gmail.com indtil d. 25. juni. Husk at angive dit navn, evt. hold og mailadresse.

Præmien er et sæt af herre- og dameholdets nye spilletøj i din størrelse. Præmien overrækkes ved første hjemmekamp i næste sæson.

Der forbeholdes ret til ikke at vælge blandt de indkomne forslag, hvis det skønnes, at der ikke er forslag, som er egnede.

KONKURRENCE 2 – Forslag til indslag i forbindelse med hjemmekampe

Vi vil gerne have dine forslag og gode ideer til, hvordan vi kan gøre herre- og dameholdets hjemmearrangementer endnu mere spændende. Skal det være DJ, lys, røg, et særligt Hørsholm Hit eller børne bungy jump på plænen i pausen? Skal det være sjov og spændende underholdning inden kampen og i pausen? Hvad mener du skaber det perfekte arrangement, således at der kommer masser af tilskuere og stemning i hallen?
Forslag kan indsendes på hbbk.dk@gmail.com indtil 1. august. Husk at angive dit navn, evt. hold og mailadresse.

Præmien for det mest originale og brugbare forslag er en biograftur for hele dit hold (hvis du ikke er aktiv spiller, så kan præmien byttes til noget andet af samme værdi). Præmien overrækkes ved første hjemmekamp i næste sæson.

Vi glæder os til at høre alle jeres geniale forslag!


14/6 - FARVEL TIL THOMAS GINNERUP

SH´s assistent træner, Thomas Ginnerup, har fået jobbet som Sportschef i Helsingborg i næste sæson, og det betyder selvfølgelig at vi må undvære ham i Hørsholm. Thomas har været med omkring SH truppen i de sidste par år og har været en stor del af den udvikling holdet har gennemgået.

 - Thomas Ginnerups betydning og indsats i HBBK har været fantastisk. Han har været med til at udvikle et fremragende herrehold med et utrolig sammenhold, og bidrager med viden, engagement og personlighed. Hans tålmodighed og rummelighed omkring holdet vil blive svær at erstatte, men mest af alt vil vi savne hans gode humør, gode ideer og
fantastiske støtte. Alle hans kompetencer vil komme hans nye klub, Helsingborg til gode, og vi ønsker ham al mulig held og lykke.

- Roberto, Helle, Trine og alle SH spillere.

Hele klubben ønsker dig held og lykke med dit nye job Thomas, og håber at se dig på dansk jord i den kommende sæson!


11/6 - LANDSHOLDSKAMP I HØRSHOLM HALLEN

Som et led i forberedelser til EM skal SH landsholdet spille kampe mod vores naboer fra Sverige. Den første kamp mellem de to hold bliver spillet:

Lørdag d. 14. juli kl. 16.00 i Hørsholm Hallen

Sæt kryds i kalenderen og kom ned i hallen - landsholdet med Allan Foss i spidsen fortjener al den opbakning de kan få!


11/6 - BILLEDER FRA AFSLUTNINGSFESTEN

En af klubbens trofaste fotografer, Peter Sund, fik taget lidt billeder til lørdagens afslutningsfest - se alle billederne her


10/6 - MIV ER NY DBBF FORMAND

Ved Basketrigsdagen igår, blev Michael "Miv" Bloch valgt som ny formand for DBBF. Miv fik 36 af de fremmødte 57 stemmer, mens hans modstander, Bjarne Bremholm, fik 21. Bjarne Bremholm valgte i forbindelse med valget at trække sig som formand for Turneringsudvalget - en plads han har siddet på i mange år. Tak til Bjarne for det store stykke arbejde gennem de sidste mange år!

Læs mere om Rigsdagen her

Held og lykke til Miv og den nye bestyrelse - det bliver spændende at følge udviklingen!


10/6 - ÅRET'S AFSLUTNINGSFEST

Igår aftes kunne Hørsholm Basketball Klub sammen fejre en succesfuld sæson i velkendte omgivelser. Festen blev nemlig holdt i Hørsholm Hallen, hvor over 200 glade spillere, forældre, trænere og andre var samlet til god middag, formanden's tale, prisuddeling og introduktion til visionerne for klubben.

Det blev en hyggelig aften med god musik, masser af dans og god stemning i det hele taget. Vi har selvfølgelig fået taget nogle billeder, men de skal lige modtages af os webmasters, så de vil blive lagt på ved senere lejlighed.

Se hvem der modtog SH/SD priserne.

Se hvem der modtog klubbens priser.


9/6 - ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Alle klubbens medlemmer opfordres til at møde op til den ordinære general forsamling

mandag d. 25. juni kl. 19.30 i klublokalet

Læs hele indkaldelsen fra bestyrelsen


9/6 - VISIONER OG VÆRDISÆT

Sidste år startede vi i klubben en debat om vores visioner og værdisæt på baggrund af historier fra klubbens liv. Bestyrelsen har på sit sidste møde diskuteret et konkret
udkast til visioner og værdisæt.

På den kommende generalforsamling (indkaldelse følger snarest) vil alle klubbens medlemmer have mulighed for at diskutere udkastet og komme med deres forslag til forbedringer. Derfor læs det, tænk over det, og lad os høre, hvad du mener.

- Bestyrelsen


8/6 - UDDANNELSE I HØRSHOLM HALLEN

Mike Reid, fysisk træner for Gothia (Gøteborg) i den svenske liga, kommer til Hørsholm og forelæser om fysisk træning. Mike er fra Canada, og har et imponerende cv fra arbejde med top idræt (ishockey, amerikansk fodbold, basketball og atletik) i bl.a. Canada, USA, Ungarn og Sverige.

Invitationen gælder for både spillere og trænere, og vi holder naturligvis også åbent fra gæster fra andre klubber.

Clinicen er lørdag d. 16.6.2007 kl. 10.00 - 13.00 i Hørsholm Hallen.

Deltagelse koster kr. 50,- til dække af Mikes transport.

Tilmelding til Morten Thomsen (tlf. 6168 0091 ell. totalcoaching@mail.dk)

Program:

Part I
Scientific Basketball Training (lecture, ~60-90 min)

Part II
Scientific Basketball Training: Applying the Knowledge (on court, ~60-90 min)

The information is relevant for the youth-elite coach and can be applied to athletes of all age groups and levels.


4/6 - BARE LIDT LIR!

Her er lidt underholdende lir at se på - og så et gensyn med nok den bedste nogensinde!  Ja, du har forhåbentlig ikke glemt ham her!


2/6 - HAR DU HUSKET AT KØBE BILLET TIL AFSLUTNINGSFESTEN??

Bare rolig, du kan nå det endnu...

Billetter kan købes gennem holdlederne eller på Hørsholm Skole. For voksne koster billetterne kr. 60, mens børn (årgang 93 og yngre) slipper med kr. 30. Husk du også kan købe mad hos Paolo, hhv. kr. 70 for voksne og kr. 50 for børn.

Billetter kan købes:

Mandag den 4. juni kl. 17-18  Hørsholm Hallen
Onsdag den 6. juni kl 16-17.30 Hørsholm Skole

Billetter kan også købes i indgangen for hhv. kr. 80 og kr. 40

Vi ses lørdag d. 9. juni kl. 18.00!


31/5 - DRENGE 94 I LUXEMBORG

Drenge 94 har i pinsen været i Luxemburg nærmere betegnet i Esch, til et stort stævne.
Stævnet bliver kaldt ”MINI-EUROPE” er kun for denne årgang drenge. Hørsholm var inviteret med og deltog som det eneste hold fra Danmark.

Der var 16 hold som deltog. Holdene kom fra mange forskellige lande i Europa. Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Italien, Spanien, Østrig, Slovenien, Tjekkiet, Estland samt ikke at forglemme Luxemburg.

Det var et forrygende stævne. Hørsholm blev nummer 2 i den indledende pulje og spillede herefter kvartfinale som desværre blev tabt.

 

Det hold som drengene tabte til i den indledende pulje samt i kvartfinalen, var de 2 hold som mødtes i finalen.. Hermed skulle Hørsholm spille om 5 – 8 pladsen.
Drengene vandt deres kampe og endte på en 5. plads. Udover denne flotte placering blev Hørsholms drenge kåret som turneringens mest fair spillende hold og kunne således hjembringe en kæmpe pokal til klubben.
En super oplevelse, hvor drengene fik mulighed for at spille basket mod andre Europæiske hold.


31/5 - BILLEDER FRA LYON

Så er der kommet et par billeder fra Piger 94's tur til Lyon! Se dem her!


30/5 - HAR DU HUSKET AT KØBE BILLET TIL AFSLUTNINGSFESTEN??

Bare rolig, du kan nå det endnu...

Billetter kan købes gennem holdlederne eller på Hørsholm Skole. For voksne koster billetterne kr. 60, mens børn (årgang 93 og yngre) slipper med kr. 30. Husk du også kan købe mad hos Paolo, hhv. kr. 70 for voksne og kr. 50 for børn.

Billetter kan købes:

Fredag den 1. juni kl 16-17.30 Hørsholm Hallen
Onsdag den 6. juni kl 16-17.30 Hørsholm Skole

Billetter kan også købes i indgangen for hhv. kr. 80 og kr. 40

Vi ses lørdag d. 9. juni kl. 18.00!


28/5 - PIGER 94 TOG 5.PLADSEN I FRANKRIG

Det lader bestemt til at Piger 94 har haft en fantastisk tur til Frankrig. Spillemæssigt er det hele gået op i en større enhed og pigerne hentede en flot 5.plads hjem med to sikre sejre i de sidste to kampe.

 

Derudover har de haft mange sjove oplevelser med maden, menneskerne og kulturen i Frankrig. Læs mere om deres fantastiske tur her.

 Piger 94 i Lyon


27/5 - YD 89/90 TABTE FINALEN

YD 89/90 havde en revanche til gode fra Final Four, da de i dag mødte Amager i finalen i Øresundsmesterskaberne. Finalen faldt dog endnu engang til Amager´s fordel, der i en lav-score kamp vandt Øresundsmesterskabet med 42-46.


27/5 - JH 91 BLEV ØRESUNDSMESTRE

En flot sæson for JH 91 blev rundet af med en sejr på 67-64 i finalen af Øresundsmesterskaberne over rivalerne fra Falcon. Jonathan Gilling gik forrest for Hørsholm, med 26 point krydret med et to-håndsdunk henover en Falcon spiller! I bronzekampen i U16 rækken vandt EOS Lund over Virum med 66-64.

Tillykke til JH 91 med sejren og især med hele den flotte sæson!


26/5 - EN HILSEN FRA LYON

Hørsholm's 94'ere befinder sig på nuværende tidspunkt i Lyon, hvor de deltager i en turnering mod unionshold fra utallige Europæiske lande. Pigerne har sendt den følgende hilsen og det vil også være muligt at følge deres bedrifter, når de løbende opdaterer os alle omkring turnering!


26/5 - YD 89/90 OGSÅ I FINALEN

Efter en sejr på 55-49 over Falcon er YD ligeledes klar til finalen i Øresundsligen. YD skal spille finale mod BK Amager, der i semien slog Sisu 51-32, kl. 15.30 i Farum Arena i morgen. Finalen giver YD mulighed for revanche for nederlaget på 41-44 i Final Four finalen for et par uger siden!

YD 89/90 ønskes held og lykke!


26/5 - JH 91 I FINALEN I ØRESUNDSLIGAEN

JH 91 med Steen Guido i spidsen spillede sig i formiddags i finalen i Øresundsligaen med en sejr på 83-62 over EOS Lund i semifinalen. I finalen venter de evige rivaler fra Falcon, der i semifinalen slog Virum 64-48. Finalen spilles søndag kl. 12.00 i Farum Arena 

Held og lykke til JH91.


21/5 - BILLEDER FRA NM

Dommer Hans Bijkerk var på pletten i Solna og fik taget en masse gode billeder af ungdomslandsholdene!

Se alle billederne på basketbilleder.dk


21/5 - TILLYKKE TIL DE NORDISKE MESTRE!

På vegne af Hørsholm Basketball Klub skal der lyde et stort tillykke til U16 damelandsholdet med deres flotte guldmedaljer ved NM. Også stort tillykke til trænerne Roberto Velosa og Sarah Gingold og alle andre involverede!


21/5 - EN LILLE SOLSTRÅLE HISTORIE....

Junior herrer ’92 fik i lørdags foræret en lille portion penge, som stammer helt tilbage fra 1989!!

Og hvordan hænger det så sammen????
Jo, et daværende drengehold under træner Ole Dam og holdleder Peter Müller, var det år på rejse til Tjekkiet. For ca. 14 dage siden ringede holdlederen til Ole, for at fortælle, at der faktisk var et lille beskedent overskud fra dengang. Om jeg lige ville finde en modtager til beløbet blandt klubbens medlemmer – eller til et hold.
Jeg kontaktede Morten Thomsen (og undervejs også Katrine Hounsgaard) som fortalte, at Junior herrer ’92 samlede ind til en USA-rejse.
Intet kunne være bedre end at støtte dette hold med ”rejse-penge” fra et tidligere holds rejseoverskud.
Som nævnt – her til træningen i Hørsholm-Hallen lørdag formiddag fik træner Michael Hemmingsen på vegne af holdet overrakt en konvolut med et beskedent beløb til holdets rejse til USA.

God rejse og venlig hilsen fra
Ole og Peter


21/5 - FEM DANSKE ALL-STARS

Danmark var repræsenteret med 5 spillere for de respektive All-star hold ved det netop overståede NM. For U18 herrer blev Årets Talent Morten Sahlertz fra Skovbakken udtaget, lige som Aabyhøjs Ida Tryggedsson fra U18 damer var at finde på All-Star holdet. Falcons Nikolaj Allerman blev udtaget for U16 herrer, mens guldvindere fra U16 Ida Krogh, Aabyhøj, og Anne Hee Pedersen, Falcon begge var at finde på All-Star holdet!

Et stort tillykke til alle spillerne!


20/5 - EN GULD, EN SØLV, EN BRONZE

U18 herrene blev slået af Sverige i finalen ved NM med 69-77 og fik flotte sølvmedaljer med hjem til Danmark. Hørsholm´s Jens-Erik Nielsen blev Danmarks topscorer med 16 point der blev krydret med 10 rebounds. U18 damerne spillede sig til bronzemedaljer efter en sejr over Island. U16 herrerne der startede turneringen som lyn og torden, måtte se sig slået af Finland med 63-68 i kampen om bronze. Den helt store overraskelse ved dette års NM var U16 pigernes flotte finalesejr på 70-68 over værterne fra Sverige. Topscorer for Danmark blev Falcons Anne Hee Pedersen med 22 point.

Herfra skal der lyder et stort tillykke til alle spillerne, trænere og andre involverede, med de flotte resultater. Dejligt at se det store stykke arbejde der er blevet lagt i Ungdomslandsholdene bærer frugt!


20/5 - ADAM DARBOE ER INVITERET TIL REEBOK EUROCAMP

Den tidligere Hørsholm spiller, Adam Darboe er blevet inviteret til Reebok´s Eurocamp sammen med 47 andre dygtige spillere i alderen 18-21. Reebook Eurocamp holdes over 4 dage i Treviso, Italien og byder på indiviuel skills træning og selvfølgelig en masse kampe. Campen er en stor mulighed for spillerne, idet der ligeledes inviteres trænere og scouts fra store europæiske klubber og fra NBA.

Læs mere om Reebok Eurocamp her


18/5 - RESULTATER FRA NM

U18 herrer slog Norge sikkert med 81-55 - Morten Sahlertz fra Skovbakken blev endnu engang topscorer med hele 31 point.

U16 herrer indkasserede et nederlag, da de måtte se sig slået af værterne fra Sverige med 53-65 efter overtid. For Danmark var det Hørsholms Jonathan Gilling, der var mest scorende med 12 point.

U18 damer vandt sikkert over Island med 76-51. Danmark blev ført an af Ida Tryggedsson fra Aabyhøj med 17 point, mens Hørsholms Sofie Gilling scorede 15 point.

U16 damer måtte tage overtiden i brug inden Norge blev besejret 57-39 - Topscorer blev Line Finderup fra Hørsholm med 17 point, hjulpet på vej af Ida Mark-Krogh fra Aabyhøj med 16 point.


18/5 - PIGE 93´S SÆSON

Klubbens dygtige Pige 93 har skrevet lidt om den forgangne sæson. Læs om deres ture til bla. Lund, Scania og Final Four, og læs om deres daglige træninger.

Læs om Pige 93 her


18/5 - U16 HERRELANDSHOLDET STARTEDE STÆRKT

I deres første kamp ved NM fejede U16 herrelandsholdet modstanderne fra Finland af banen med en sejr på hele 83-48. I dag fredag venter værterne fra Sverige kl. 11.00, mens drengene skal op imod de meget stærke islændinge kl. 19.00.


17/5 - AFSLUTNINGSFESTEN ER UDSKUDT TIL LØRDAG D. 9 JUNI

Festudvalget har valgt at udskyde afslutningsfesten på grund af fodbold landskampen mellem Danmark og Sverige. Braget af en fest finder nu sted lørdag d. 9 juni samme tid, samme sted!

Læs mere om festen her


17/5 - U18 HERRERNE SLOG VÆRTERNE FRA SVERIGE

I deres anden kamp ved NM, slog U18 herrerne værterne fra Sverige i en meget spændende kamp der først blev afgjort i de sidste sekunder. Årets Talent i YH rækken, Morten Sahlertz scorede 2 point med små 3 sekunder tilbage af kampen for at give Danmark sejren på 65-63!

Næste kamp for U18 herrerne er i morgen, hvor Norge venter!


17/5 - GOD START PÅ NM

U18 herrelandsholdet slog i deres første kamp ved NM Island med cifrene 87-52. Topscorer for Danmark blev Mathias Seillund fra BK Amager. Næste kamp for U18 herrerne er mod Sverige, der slog naboerne fra Norge med 71-53.

Held og lykke drenge!


17/5 - AFSLUTNINGSFESTEN DEN 2. JUNI

Den årlige afslutningsfest bliver som bekendt holdt lørdag d. 2 juni i Hørsholm Hallen. Som altid vil der være Amerikansk lotteri, Forældre lounge, DJ og ikke mindst rigtig god stemning. Paolo Noro disker op med italiensk buffet for dem som vil slippe for at lave mad selv, og som altid er der en del priser, der skal overrækkes efter den flotte sæson klubben har haft.

Læs hele invitationen her - Vi ses den 2. juni kl. 18.00!


15/5 - 3 JH 92 SPILLERE MED LANDSHOLDET TIL BERLIN

JH 92 herrelandsholdet tager i Pinsen til Berlin, hvor de skal deltage i International Pentecost Tournament. Der er udtaget 16 spillere, der skal spille i 91-rækken med to hold. I denne gruppe finder man 3 Hørsholm spillere: Anton Tvilstegaard, Frederik Kleist, og Lauge Kongstad.

JH 92 landsholdet arbejder henimod NM i 2008 og bruger turneringen i Tyskland som forberedelse hertil. En trup på 24 spillere er udtaget med henblik på netop NM, og i denne gruppe er endnu en Hørsholm med, Phillip Hertz.

Læs mere om JH 92 landsholdets forberedelser her


15/5 - 3 HØRSHOLM SPILLERE UDTAGET TIL U18 HERRELANDSHOLDET

Asger Kongstad, Jens Erik Terkel Martinus Nielsen og Lasse Hammar slap igennem nåleøjet, og er udtaget til at repræsentere Danmark i weekendens Nordiske Mesterskaber i Solna, Sverige.
 
Andreas Svanholm Dalgaard er stadig med i kampen om EM pladserne; men kommer ikke med til Solna - han må blive hjemme og træne :)

Se hele NM-holdet her

- Morten Thomsen


13/5 - LINE FINDERUP OG ISABELLA WICHMANN MED TIL NM

På U16 damelandsholdet er Hørsholm repræsenteret ved Line Finderup og Isabella Wichmann fra klubbens JD 91 hold. Sammen med resten af landsholdet drager Line og Isabella til Sverige for at spille NM i Kristihimmelfarts ferien!

Se hele holdet her

Held og lykke til alle pigerne og trænerne!


13/5 - FEM HØRSHOLM SPILLERE PÅ U16 LANDSHOLDET

Hele 5 hørsholm spillere er udtaget til NM på U16 herrelandsholdet. Fra de nykårede danmarksmestre fra JH 91 skal Jonathan Gilling, Alexander Bak, Jonas Buchholdt, Morten Glarfeldt og Jonas Zohore alle være med til at forsvare de danske farver ved NM i Sverige i næste weekend. Se hele holdet her

Held og lykke til hele holdet!


12/5 - 3 DANSKE MESTERSKABER I HUS

Det var 3 for 3 da Hørsholm's Junior Herrer, Ungsenior Herrer og Ungsenior Damer idag spillede DM finaler i Løgumkloster.

JH formåede at vinde med et enkelt point, da de i kampen's sidste sekunder satte 2 straffekast og sikrede sig en smal sejr på 55-54. Ungsenior Herrerne og Ungsenior Damerne lod ikke til at ville beholde spændingen i deres kampe, da USH vandt med 81-67 og USD med hele 67-35.

Endvidere kan vi ønske tillykke til Alexander Bak, Anton Larsen og Julie Elmquist som alle blev valgt til MVP i deres respektive kampe.

Stort tillykke til samtlige spillere og trænere!


11/5 - UNGDOMS DM I MORGEN

I morgen går det løs for ungdommen, når DM afholdes i Klosterhallen i Løgumkloster. Hørsholm har USH, USD og JH med. USH skal møde Skovbakken kl. 12.30, USD skal op imod Aabyhøj kl. 13.30, mens JH skal i ilden allerede kl. 10.30 ligeledes mod Aabyhøj.

Held og lykke til alle holdene!

Se resultater og hele programmet for Ungdoms DM her


11/5 - STEN KRÜGER STOPPER SOM FORMAND

Sten Krüger stopper som formand for DBBF af personlige årsager. Sten Krüger der bla. har været en drivkraft bag at genopbygge økonomien i dansk basket, trækker sig tilbage efter 3 år på formandsposten.

Fra hele Hørsholm Basketball Klub skal der lyde et stort tak for den store indsats og rigtig meget held og lykke fremover!


9/5 - SOFIE GILLING UDTAGET TIL U18 LANDSHOLDET

Hørsholms Sofie Gilling er blevet udtaget til U18 landsholdet der den 16.-20. maj skal spille NM i Sverige. Tillykke til Sofie med udtagelsen og held og lykke til hele landsholdet med NM.
Se hele truppen her 


6/5 - MINI FESTIVALEN ER SLUT

Hørsholm Hallen og Rungsted Gymnasium dannede rammerne for dette års Minifestival. Masser af underholdende basket, masser af tilskuere og ikke mindst en masse glade mini spillere!

I Mini Yngste Pige B-rækken vandt Amager over Roskilde, mens Høbas 97 slog Stevnsgade i finalen i Mini Yngste Pige A-rækken. I Mini Yngste Drenge rækken der blev spillet som en dobbelt turnering, vandt Stevnsgade over Hørsholm 97.

I Mini Ældste Pige B-rækken vandt Solrød over Sisu i finalen, mens Sisu tog førstepladsen i A-rækken efter en sejr over Stevnsgade. Hos Mini Ældste Drenge var det gæsterne fra Malbas der vandt festivalen med en sejr over Hørsholm 95.

Tak til alle deltagerne, forældrene, dommerne og de mange tovholdere der var med til at gøre Minifestivalen til en stor succes!


5/5 - AFSLUTNINGSFEST FOR SÆSONEN 2006/07

Så er datoen og stedet blevet fastlagt. Vi håber at se JER ALLE til afslutningsfest i Hørsholm Hallen d.2.juni.

Kom og ønsk alle tillykke med en super sæson og få en chance for at ønske alle en god sommer!


5/5 - MINIFESTIVALEN

Der er blevet spillet utallige kampe i Hørsholm de to sidste dage trods solen og varmen! Masser af tætte kampe, nogle store sejre, fight og glæde - men mest af alt har deltagerne haft det sjovt. Hvis ikke du har været i Hallen eller på Rungsted Gymnasium og set kampene endnu, kan du stadig nå det! Søndag spilles der igen kampe...vel mødt!


3/5 - TO HØRSHOLM SPILLERE PÅ U16 LANDSHOLDET

U16 damelandsholdet har udtaget bruttotruppen som består af 15 spillere og Hørsholm har 2 spillere på fra årgang 91. De to spillere er meget talentfulde og man håber at de vil gå hele vejen til de Nordiske mesterskaber. De 12 spillere som skal deltage til NM vil blive udtaget den 13. maj -  Vi krydser fingre for at Line Finderup og Isabella Wichmann kommer på.


2/5 - MINI FESTIVALEN

Husk at det er i weekenden, at Minibasket Festivalen finder sted. Så hvis du trænger til at komme lidt væk fra solen og ind i en hal til noget spændende og energisk minibasket, så er der kampe både fredag, lørdag og søndag.

Mere information kan findes ved at trykke på linket til højre under Seneste Nyheder & Links.


2/5 - BILLEDER FRA YH DM FINALEN

Billeder fra den anden DM finale i YH rækken er at finde på Danskbasket.dk


30/4 - USD KLAR TIL DM

Sisu gæstede her til aften Hørsholm Hallen, for at spille om en billet til DM mod klubbens egne USD. Med en sejr på 60-51 til hjemmeholdet, spillede Hørsholm sig til en plads i DM-finalen.

Tillykke til pigerne og held og lykke til DM!


30/4 - USD SPILLER FINALE I AFTEN

Klubbens USD finale om en tur til DM. Kampen spilles i aften, mandag kl. 19.00 i Hørsholm hallen.

Kom ned og se og støt pigerne mod rivalerne fra Sisu - revanche fra SD finalerne!


29/4 - COPENHAGEN ACTIVE 2007

CopenhagenActive er Nordens største oplevelsesevent med fokus på sport og det at være fysisk aktiv. CopenhagenActive henvender sig til alle som synes det er sjovt at dyrke sport og motion, og til dem som gerne vil inspireres til at røre sig noget mere.    

De besøgende vil selv kunne prøve alle aktiviteterne, som er opdelt i fem forskellige zoner:

Grøn zone – Omfatter outdoor sport og alle udendørs motionsaktiviteter, som bl.a. løb, cykling, trekking, dykning, adventure sport, golf, kano og kajak, sportsrejser mm.

Blå zone – Den etablerede idræt og team sport, som bl.a. street basket, badminton, street hockey, judo mm.

Rød zone – Tilegnet hele fitness og wellness sektoren med de tilknyttede aktiviteter og produkter med fitness center og fitness timer.

Grå zone - Ekstremsport og sportlivsstil, hvor bl.a. de unge vil være repræsenteret med forskellige former for streetsport, skateboard, rulleskøjter, klatring, beach volley m.m.

Orange zone – Stedet hvor sport, leg og innovation mødes og bl.a. viser hvorledes teknologisk legetøj får børn til at være fysisk aktive i legen hvor alt fra Nintendo til spejderne vil være repræsenteret.

På CopenhagenActive bliver der for alvor sat fokus på værdien af sport og motion samt et sundt og fysisk aktivt liv. Vi ser frem til at inspirere alle med fire dage fuld af aktivitet, foredrag, nye produkter og trends, m.m. på 45.000m2 i og omkring DGI-byen og Øksnehallen.

Dato:
25. - 28. maj

Sted:

DGI-byen og Øksnehallen i København  

Åbningstider

Fredag: 10-18
Lørdag: 11-18
Søndag: 11-18
Mandag: 11-17

Læs mere på www.copenhagenactive.dk


29/4 - YH DM TIL HØRSHOLM

Ynglingeherrene spillede tidligere idag anden DM finale mod BMS i Skovlundehallen og med en sejr på 31 points i første kamp i Hørsholm hallen, måtte Hørsholm jo nok anses for favoritter i dagens kamp. Et hårdt kæmpende BMS hold sørgede dog for en spændende kamp, men i sidste ende kunne Hørsholm løfte pokalen og tage guldet om halsen med en smal sejr på blot 6 points, nemlig 63-57.

Stort tillykke til drengene og træneren!


29/4 - MÆP 95 TABTE TIL SISU

I MÆP rækken havde Hørsholm spillet sig i finalen efter en sejr over BK Amager og i finalen ventede de evige rivaler fra Sisu. Hørsholm tabte 39-44.


29/4 - PIGE 93 TABTE FINALEN

Pige 93 mødte BK Amager i finalen i Final Four og måtte desværre se sig slået 56-62!


29/4 - JH 91 SLOG RIVALERNE FRA FALCON

I Final Four finalen i JH-rækken mødte Hørsholm rivalerne fra Falcon. Det blev en sejr til Hørsholm på 74-64 og Coach Steen Guido samt resten af holdet er klar til at spille om DM.

Tillykke til JH 91


29/4 - USH VANDT FINAL FOUR

I morges mødtes Hørsholm og BK Amager USH i finalen i Final Four, og Hørsholm er nu klar til at spille om DM efter en sikker sejr på 86-55.

Tillykke til USH


28/4 - FINAL FOUR FOR UNGDOMSHOLDENE

I USH rækken slog Hørsholm Sisu med 73-62 - i finalen venter BK Amager der slog Alba 85-78. Finalen spilles søndag 9.30 i Farum Arena.

USD rækken har lidt under få hold, og det er derfor blevet bestemt at Hørsholm og Sisu møder hinanden i en finale på mandag kl. 19 i Hørsholm Hallen.

YH spiller som bekendt i den landsdækkende række, hvor DM spilles bedst af 3 kampe. Hørsholm vandt den første kamp, og kan hive guldet hjem i morgen kl. 14.30 i Skovlundehallen.

YD slog i semifinalen Falcon 61-54 og møder BK Amager i finalen søndag kl. 15.30 i Farum Arena.

I JH rækken vandt 91´erne deres semifinale over Sisu med overbevisende 77-35 og i finalen venter rivalerne fra Falcon. Kampen spilles søndag kl. 11.30 i Farum Arena

JD 91 tabte semifinalen til Værløse 50-55. Værløse møder BK Amager i finalen.

I Drenge rækken var både Høbas (93´erne) og Hørsholm (94´erne) med. 93´erne slog Værløse med 55-42, mens 94´erne ikke kunne stille meget op mod overmagten fra Sisu og tabte 41-115. Finalen mellem Sisu og Hørsholm spilles søndag 12.30.

Pige 93 er også klar til finalen, da Falcon blev slået sikkert 67-34. De evige rivaler fra BK Amager venter i finalen søndag kl. 10.30 i Farum Arena.

MÆD 95 mødte Sisu i semi´en og måtte se sig slået 31-45. Sisu møder Bk Amager i finalen

MÆP 95 slog BK Amager 35-23 og skal møde rivalerne fra Sisu i finalen søndag kl. 14.45 i Kildeskovshallen.

MYP 97 tabte semifinalen til Stevnsgade 28-38, der møder Virum i finalen

Held og lykke til alle holdene, der skal i ilden i morgen!


27/4 - 2. DM FINALE FOR YH

Til dem af jer som har tænkt sig at møde op til 2.DM finale for YH kan vi informere jer om at kampen er er flyttet til Skovlundehallen, da dette giver bedre forhold for tilskuerne.

Det vil sige at kampen nu spilles:

SØNDAG D.28/4 - SAMME TID - SKOVLUNDEHALLEN


26/4 - JH92 - SÆSONEN 2006/2007

JH92 og coach Michael Hemmingsen ser tilbage på den netop overståede sæson, og venter spændt på USA turen til sommer. Læs om sæsonen der gik for JH 92


23/4 - PER SCHØNWANDT FYLDER RUNDT

Ja, man tror det ikke, men Per Schønwandt fylder 50 år på søndag d. 29. april og i den anledning er der åbent hus hos familien på Blomsterager 404 i Kokkedal fra 13-16. Kom og vær med til at fejre en af klubbens største ildsjæle gennem tiderne!

Herfra skal der lyde et STORT tillykke til Per! 

 

18/4 - SPILLETØJ FUNDET I RÅDHUSHALLEN

Lørdag eftermiddag er der blevet fundet et sæt blåt spilletøj str. XXXL #5 i Rådhus Hallen. Er det dit, så ring 4586 5843.


18/4 - OFFENTLIG SKULPTUR?

Tro det eller lad være, men Ugebladet i Hørsholm har faktisk en afstemning på deres hjemmeside www.ugebladet.dk, hvor det er muligt at tilkendegive sin mening om hvorvidt damerne skal have offentlig hæder efter fire Danmarksmesterskaber i træk. Du kan deltage i en afstemning om, hvorvidt der burde rejses en offentlig skulptur i Hørsholm.


14/4 - SÅ ER DET I MORGEN..

At SD har mulighed for at vinde DM for 4. år i træk, når de gæster Kildeskovshallen kl. 15.00. Med en 15 points sejr i den første finale sidder Hørsholm med de bedste kort på hånden inden kampen i morgen, men mon ikke Sisu kommer med alt hvad de har for at holde sig inde i kampen om DM.

 

Der er i hvert fald lagt op til en rigtig spændende finale, og alle klubbens medlemmer og supportere opfordres til at møde op i Kildeskovshallen i morgen søndag kl. 15.00 og heppe på vores dygtige damer! 

 

 


12/4 - 4 YH SPILLERE ER UDTAGET TIL U18 LANDSHOLDET

Landstræner Thomas Quaade har udtaget Andreas Dalgaard, Asger Kongstad, Jens Erik Nielsen og Lasse Hammar fra klubbens dygtige YH hold til U18 landsholdet op til B-EM i Bulgarien til august.

Tillykke til alle drengene og held og lykke til hele holdet!

Se hele U18 landsholdet her


10/4 - TRILOGIEN FULDFØRES, MEN UDEN "HAPPY ENDING"...

Det er med sorg i stemmen, og ar i sjælen at jeg her vil berette om slutningen på 88'er drengenes Hollands-eventyr.
Vi spillede i dag finale mod, sidste års mestre Reines fra Letland, og som flere skarpe hoveder nok allerede har regnet ud, tog letterne i år endnu en pokal med hjem til samlingen. Reines startede som lyn og torden og kom hurtigt foran med 7-8 point. Dog
tog vi os efter en sløv start sammen, og førte ved halvleg med 12 point.

Historien gentog sig i tredje periode og letterne indhentede os og kom foran på et rent bombardement af 3-pointsskud. De kom foran og trods god fight lykkedes det dem desværre at holde føringen helt til slut.

Tak, til alle som deltog på turen det har været en rigtig god tur med
gode og spændende basket oplevelser. Som altid har det været en
fornøjelse og rejse med jer..

- 88´erne


9/4 - SUNDAY BLOODY SUNDAY

Som lovet vil vi her følge op på 88'er drengens hollandske eskapader i Groningen.

I dag fik vi lov til at sove længe, da vi først skulle spille mod de lokale vildbasser fra  Celeritas Donar kl. 12. Uden at gå i dybere detaljer om kampens øvrige batajler, kan vi
fortælle at vi vandt kampen komfortabelt.

I semifinalen ventede de glubske hajer fra Sheffield (England), og kampen blev væsentlig tættere end den burde have været. Vi formåede dog at smide Lokomotivet op i 5 gear de sidste par minutter, og hev en sejr på 15 point hjem.

Dagens højdepunkter kom dog først i aftenens dunkekonkurrence hvor Christoffer stillede op. Af alle aftenens deltagere, var det tydeligt at kampen stod mellem Christoffer og den lokale dunke helt Biko Diarrea (no joke). Kampen bølgede frem og tilbage til lands til vands og i luften, og Biko havde et lille overtag, da Christoffer besluttede sig for at kaste sin trumf.
Frederik HN var offeret og skulle stå under kurven og kaste bolden til Christoffer som så skulle svæve over Frederik, gribe bolden i luften og dunke. Det gik ikke som planlagt.
Vi overlader resten til fantasien, men episoden sluttede med 4 sting til Frederik på den lokale skadestue. Lettere høj af blodrusen, lykkedes det dog Christoffer at ryste uheldet af sig, og avancere til finalen hvor Diarrea ventede. Han fik dog ikke et ben til jorden, og det havde Christoffer heller ikke da han resolut smed bolden gennem benene, og derefter gennem kurven. Til stor jubel for de tusindvis af elle vilde tilskuere 9 Alfa College.

88'ernes bloddryppende hollandske saga vil nå en brat slutning i morgen Ca. kl. 15.30 hvor vi har spillet vores finale mod sidste års mestre, Reines fra Letland.

Om zijn verdergegaan


8/4 - 88´ERNE I HOLLAND

I ly af mørket ankom vi til Groningen i Holland Langfredag aften. Og vi kunne hurtigt konkludere, at Holland ikke lige er vores kop te, men vi måtte jo prøve at få indordne os i De Nederlandse kooi.

Groningen var en stille by denne fredag, og vi hoppede på hovedet i seng da vi var blevet indlogeret på den lille skole. Desværre havde flere spillere/trænere/holdledere svært ved at falde i søvn til lyden af fulde serbere, men vi klarede os igennem natten det
til trods.
Så startede vi ellers lørdag morgen i fuld firspring og hoppede ud i holdbussen og kørte til Scharlakenhof Haren hvor vi skulle spille vores første kamp mod de menneskeædende Letter fra BC Kandava. Lettere bespiste formåede vi at sejre med 4 point, og kunne få en velfortjent lur inden vi skulle spille mod de "høje" hollændere. En kamp hvori Frederik HNs højre balde blev hårdt medtaget, men både balde samt holdet klarede sig igennem kampen uden problemer og vi cruisede til en sejr på tyve point.

Thomas Holm Hansen, havde fået det ædle erhverv at forsvare klubbens ære i 3-point konkurrencen. Det klarede han prangende, men ikke nær så godt som hans modstandere,
og Thomas måtte se sig slået af overmagten fra Serbien. Hans promille var undertegnede ukendt.

Opdatering fra dette hollandske eventyr vil følge.

- Hørsholm's 88'ere & coach Roberto


4/4 - AFGANG TIL SCANIA

I dag tager 11 af klubbens ungdomshold til Södertälje for at deltage i årets Scania Cup.  

Turneringen, der er de uofficielle mesterskaber for ungdomshold, bliver afholdt for 27. gang, og der er deltagelse af hold fra bla. Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island og Tyskland.

Følg med i Scania Cup her

 


3/4 - ET PAR HVIDE NIKESKO ER FUNDET PÅ HØRSHOLM SKOLEN

Sidste mandag blev der fundet et par hvide Nike sko med blåt logo i str. 39 på skolen. Er det dine? Så ring til Asbjørn Knudsen på tlf 2022 7443.


29/3 - MINI FESTIVAL 2007

Også i år afholder DBBF Minifestival i maj måned. I år har man valgt at holde to festivaler i hhv. Aabyhøj og Hørsholm. I Hørsholm finder fesitvalen sted 4.-6. maj og er for alle mini årgange '95-'98.

Der er tilmeldingsfrist senest den 7. april, så skynd dig at sige til din træner at DU og dit hold gerne vil deltage!

Læs mere om Minibasket Festivalen og tilmeld jeres hold årets Minibasketfestival


26/3 - JH92 SPILLER MOD "ARVEFJENDERNE" FRA SISU PÅ TORSDAG

Kom på Hørsholm Skole på torsdag d. 29. marts kl. 19.30 og se JH92 tage imod Sisu i et vaskeægte "arvefjende" opgør!

Held og lykke til drengene og coach Michael Hemmingsen!


26/3 - 5 YH ER UDTAGET TIL U-18 BRUTTOTRUPPEN

Op til B-EM i august, har U-18 landstrænerne udtaget 33 spillere til en bruttotrup. I truppen er 5 Hørsholm spillere fra klubbens YH hold:

Andreas Svanholm, Asger Kongstad, Frederik Kielland, Jens Erik Nielsen og Lasse Hammar.

Held og lykke til alle drengene med den videre udtagelse!


16/3 - 88'ERNE TIL HOLLAND I PÅSKEN

Klubbens dygtige 88'er drenge drager i Påsken mod Groningen i Holland, for at deltage i Holland Nordic Basketball Tournament. Turneringen er en af de største i Holland i for klubhold, og i år er der hold med fra bl.a. Estland, Serbien og Bulgarien.

Følg med i HNBT her


9/3 - NYT FRA HELENA BORLAND I USA

Helena (88'er) og resten af Pinewood Panthers har netop taget hul på slutspillet i Nor-Cal mesterskaberne. I første runde mødte de Capitol Christian og her blev det til en storsejr på 64-44. Næste kamp er mod Rincon Valley Christian og herfra skal der lyder et stort held og lykke til hele holdet!

Følg med i Helenas kampe her


18/2 - NBA ALL-STAR SLAM DUNK

NBA All-Star weekenden bød traditionen tro på publikumsfavoritten Sprite Slam Dunk, hvor den forsvarende mester Nate Robinson tog udfordringen op mod hhv. Magic´s Dwight Howard, Bulls´ Tyrus Thomas og Celtics´Gerald Green. Det blev sidstnævnte, Green der løb med titlen som 2007 Sprite Slam Dunk champion bl.a. med dunks over et skrivebord og over selve Nate Robinson.

Se highlights fra dunkekonkurrencen her


13/2 - U-16 HERRELANDSHOLDET ER UDTAGET

Også her er hele 5 spillere udtaget fra klubbens dygtige JH91 hold:

Morten Glarfeldt, Alexander Bak, Jonas Buchholdt, Jonatan Gilling og Jonas Zohore.

Thomas Nissen er ligeledes blevet udtaget som reserve til holdet.

Tillykke til alle drengene med udtagelse og held & lykke til hele landsholdet!

Se hele holdet på DBBF´s nye hjemmeside



13/2 - 5 HØRSHOLM SPILLERE UDTAGET TIL U-18 DAMEBRUTTOTRUPPEN

Når U-18 damelandsholdet mødes i i vinterferien er det med deltagelse af 5 Hørsholm spillere:

Caroline Friis, Leonora Bryndum, Sofie Gilling, Simone Bastrup-Birk og Line Piechnik.

De fem piger og resten af landsholdet træner hen imod B-EM i Rumænien til sommer og vi ønsker hele holdet held & lykke!

Læs mere om U18 landsholdet på DBBF´s hjemmeside


8/2 - HILSEN FRA EUGENE, OR

Hej allesammen,

Fik lyst til at skrive en lille hilsen til jer allesammen og fortælle lidt om mine oplevelser her i USA.

Har super travlt for tiden men oplever bestemt også en masse. Har forsøgt at inkludere nogle af de ting jeg har oplevet i min lille opdatering.

Glæder mig til at se jer alle i april - og bestemt til at se herrerne og damerne i slutspillet og ungdomsholdene ligeså!

Anne Thorius


- Eugene, OR 2006-07

Anne T in NYC 

Mig selv på en sportsbar i NYC - fandt lige dette Michigan memorabilia og skulle selvfølgelig have et billed!


3/2 - SEJR TIL SD - NEDERLAG TIL SH

Klubbens to elitehold var en tur over Storebælt idag for at besøge hhv. Vitus Bering Pirates og Horsens BC. Damerne lagde ud med en smal sejr på 63-59, efter at have været foran 36-23 ved pausen. I 3. periode stod der Vitus på det meste, og værterne formåede at holde Hørsholm på 10 point, mens de selv puttede 23 point på tavlen. Men Hørsholm spillede sig op til sidst og hev sejren hjem. Topscorer blev endnu engang Kristine Dalgaard med 20 point, mens Vitus´ nye amerikaner Crystal Harris førte an med 23 point for værtene.
Se statistik fra kampen her

SH mødte op til kamp som favoritter, men Horsens BC´s Raymond Mckeithan tager sagen i egen hånd, dog godt suppleret af den stabile Gregory Lacasse, og med hhv. 29 og 26 point er de to herrer direkte medvirkende til at HBC hiver deres 2. sejr hjem i sæsonen. Samtidig havde Hørsholm svært ved at ramme udefra (3 for 26 fra 3-points land) mod HBC´s zone. Kampen ender med et nederlag til SH på 72-75.

Se statistik fra kampen og læs HBC´s referat af kampen


1/2 - TO AF HØRSHOLMS TRÆNERE UDDANNER SIG

Thomas Ginnerup og Steen Guido er blevet optaget på Idrættens Træner Akademi (ITA) og skal de næste 2 år følge uddannelsen, der er det højeste niveau, man kan tage i Danmark. Af andre deltagere kan nævnes berømtheder som Michael Laudrup, Mark Strudal, Lars Olsen og Christian Dahlmose.

1. modul er netop overstået på Hotel Scandic i Hvidovre, hvor et af emnerne var styrketræning. Kun 2-3 andre danske basketballtrænere har gennemført denne uddannelse, og Thomas og Steen tager den nu sammen med AaBs Basketligatræner og U18-landstræner, Thomas Quaade, samt U14-landstræneren Thomas Johansen.

God fornøjelse til de to!


 

30/1 - MINI YNGSTE DRENGE 96 OG 97 TIL DANSKE BANK MINI CUP

D 96, der også rummer  9 stk. 97´ere, stillede med to hold ved  Danske Bank Mini Cup i Amagerhallen. D 96 Truppen var således delt, og stillede med et 96´er hold  i MDÆ, og et 97´er hold i MDY.

Høbas 96 var med flere nye spillere i truppen, nok lidt undertippet, men kom alligevel i kvartfinalen mod Horsens IC 95. HorsensIC 95 viste sig at være noget stærkere end vores 96´ere, og kvartfinalen blev endestationen for holdet.

Høbas 97 havde 3 sejre i 3 kampe og en score på 172 - 33 i indledende pulje, hvor Jon viste sin alsidighed i angrebet.

I semifinalen mod Gladsaxe gav Loke prøver på driblekunst og skjulte afleveringer. Holdet viste her at der med rette kan håbes på succes i næste sæson. 

I finalen ventede SISU 97 som, og som forventet blev det et ganske intenst opgør. SISU kom bedst fra start, men et par gode udskiftninger, en time-out, og et par ”energiscoringer” af  Sikander og Jonas gav en smal Høbasføring. Desværre måtte Billy ud på bænken med 4 fejl, og det kan mærkes i forsvaret. Generelt var det to gode forsvar og to nervøse angreb der prægede kampen, og den smalle 19-15 sejr til SÌSU 97 var fuldt fortjent.

Sidste år vandt Høbas Danske Bank pokalen i MDY, derfor var der stor skuffelse hos mange spillere i ca. 15 minutter efter kampen.

Marc Wang var tilbage hos Høbas, og Niels fra D97 deltog på holdet. Finalens ”Man of the match”: Sikander.

 

29/1 - ÅRETS TALENT I YNGLINGE HERRER RÆKKEN

Danskbasket.dk fortsætter traditionen fra sidste år og kårer i denne sæson Årets Talent i den landsdækkende YH række. Sidste år var det Hørsholms egen Frederik H.N. der vandt den flotte titel samt en tur til en basketcamp i Frankrig.

I år har YH trænerene så endnu engang nomineret to spillere fra deres eget hold, og i sidste ende er det de selvsamme trænere der kårer vinderen i slutningen af sæsonen.

Fra Hørsholm har Morten Thomsen nomineret Asger Kongstad og Jens-Erik Nielsen.

Se de andre nominerede og læs mere om Årets Talent på Danskbasket.dk


24/1 - TILMELDING TIL HØRSHOLM INVITATION 2007

Så er der blevet åbnet for tilmeldninger til årets Hørsholm Invitation. Som skrevet tidligere her til siden er datoerne for årets Camp:

Camp I: årgang 95-96 - søndag d. 1/7 til torsdag d. 5/7

Camp II: årgang 94 og ældre - søndag d. 8/7 til torsdag d. 12/7

Du kan tilmelde dig direkte på siden her - men skynd dig! De sidste mange år har Campen været fyldt op hurtigt! 

 


22/1 - 11 HØRSHOLM HOLD TIL SCANIA

Klubbens store ungdomsarbejde bærer frugt! Hele 11 Hørsholm hold er blevet inviteret med til Scania Cup i Södertälje i dagene 5.-8. april. Holdene der skal afsted er:

YH & YD 89-90
JH 91
JH & JD 92
Drenge & Pige 93
Drenge & Pige 94
MÆD & MÆP 95

Vi ønsker alle holdene held & lykke og glæder os meget til at høre om alle oplevelserne deroppe fra!


21/1 - CAMILLA TULLIN I CALIFORNIEN

En af klubbens dygtige ynglinge damer, Camilla Tullin, tog i efteråret til USA for at gå på high school og selvfølgelig for at få spillet lidt basket. Camilla spiller for Los Altos Eagles og her gør hun en rigtig god figur. I holdets seneste sejr over Monta Vista (61-46) scorede Camilla således 17 point.

Læs artiklen om holdets sejr (på engelsk)


21/1 - EN SEJR OG ET NEDERLAG I ÅBY

Både SD og SH var på besøg i det jyske, nærmere betegnet Aabyhallen. SD lagde ud og ført an af Kristine Dalgaard (21 point)og Katrine Hounsgaard (15 point) hev damerne en sejr hjem på 63-52. Læs Aaby´s referat af kampen og se statistikken.

Efter SD kampen var det SH´s tur, der skulle prøve kræfter med Aaby - sidst de to hold mødtes i Hørsholm Hallen blev det til en Hørsholm sejr på 88-74. Aaby var dog opsatte på at få revanche og især Jens Nissen (27 point) og Simon Rønløv (26 point) var tændte. SH måtte tage hjem med et nederleg på 69-85. Læs referatet og se statistikken fra kampen


19/1 - FREDERIK OG MIKE SOM ALL-STAR

I dag blev årets All-star spillere offentliggjort. Ingen Hørsholm spillere blev stemt direkte ind på Østholdet, men coach Craig Pedersen valgte at tage Mike Oppland og Frederik H.N. med som 2 ud af de 5 spillere hver coach får lov til at vælge.

Den største stemmesluger blev Monta McGhee fra Horsens IC med 391 stemmer, tæt forfulgt af Svendborgs Josh Buettner med 384.

All-star kampen er lørdag d. 10. februar kl 15.00 i Svendborg Idrætshal

Se begge All-star hold og bestil billetter på Basketligaen's hjemmeside

 

17/1 - HØRSHOLM INVITATION 2007

Til alle dem der gerne vil have sommerferien til at gå op i en højere enhed, kommer her datoerne for Hørsholm Invitation 2007:

Camp I:  årgang 95-96 - søndag d. 1/7 til torsdag d. 5/7

Camp II:  årgang 94 og ældre - søndag d. 8/7 til torsdag d. 12/7

Hold øje med siden her - der vil ligesom sidste år være mulighed for at tilmelde sig Campen online.


16/1 - DE NYE KONTINGENT SATSER

I forbindelse med de nye kontingent satser er der samtidig kommet lidt mere information omkring indmeldelse og udmeldelse i klubben.

Læs alt om indmeldelse/udmeldelse og de nye kontingent satser under INFO i topmenuen


16/1 - ET FORSINKET TILLYKKE

Der skal lyde et forsinket tillykke til YD 89-90 med deres flotte guldmedalje i Lund, hvor de i finalen slog Åbyhøj.

Samme to hold mødtes i Pokalfinalen, men her løb Åbyhøj med sejren.


15/1 - DRENGE 93 I LETLAND

Drenge 93 tog til Letland d. 11. januar for at deltage i 2. runde af EYBL. De skulle møde hold fra både Hviderusland, Letland, Estland og Ukraine. Det blev til 2 flotte sejre i 5 meget spændende kamp og drengene såvel som trænerne glæder sig til næste runde i marts, der også foregår i Letland.

Læs om Drenge 93´s tur til Letland


9/1 - JH 92 I LUND

JH 92 og Coach Michael Hemmingsen deltog for 3. år i træk i Lundaspelen, hvor de i alt 20 spillere var fordelt på to hold. Det ene hold gik hele vejen til finalen, med bl.a. en sejr over rivalerne fra Sisu i kvarten. Finalen blev en overtids-gyser og viste samtidig noget af det flotteste spil fra JH 92.

Læs Michael Hemmingsens indlæg om turen

Du kan ligeledes se billeder fra turneringen her


30/12 - NYT FRA FLASKEPLADSEN

Indtjeningen har på det seneste været faldende. Vi har derfor været ude og se os om efter et nyt firma til at aftage flaskerne.
Dansk Flaskegenbrug A/S har vist sig, at kunne genbruge langt flere flasketyper end det gamle firma, og de første afregninger har da også givet ca 20 % mere end vi har været vant til .
Og så er sorteringen blevet langt lettere. I praksis skal vi bare frasortere alle glas og flasker, hvori der har været ketchup, olivenolie, sennep, syltetøj  og den slags.
Vigtigst er det, at vi nu skal stable 8 rammer på hver palle mod før 7.
Vi skal ikke  mere faxe til flaskefirmaet ,men martinbk@dadlnet.dk  vil gerne have en mail om antal samlede paller efter hver weekend.

Se mere info om de nye instrukser.

God fornøjelse!


30/12 - U16 LANDSHOLDET VAR SAMLET OVER JULEN

I juledagene var der landsholdssamling i Hørsholm for U16 herrerne, der blandt andet træner hen imod NM til maj. Frederiksborg Amtsavis var et smut fordi Rungsted Gymnasium og talte bl.a. med Hørsholms egen Alexander Bak og træner Rasmus Toft.

Læs hele artiklen


26/12 - BILLETTER TIL POKALFINALERNE

SD har som bekendt spillet sig i pokalfinalen, der for tredje år i træk er mod Sisu. Kampen spilles lørdag d. 6. januar i Amagerhallen og det er mulig at reservere billetter ved at skrive til DBBF på info@dbbf.dk. Billetterne koster kr. 70 for voksne og kr. 35 for børn.

Programmet for dagen:

kl. 12.00 - USH: Hørsholm - Horsens IC

kl. 14.00 - SD: Hørsholm - Sisu

kl. 16.30 - SH: Næstved - Bakken Bears

kl. 18.30 - USD: Hørsholm - Sisu

Der er altså rig mulighed for at komme ud og heppe på hele tre Hørsholm hold - så skynd dig at reservere din billet!


 

13/12 - HAR DU KØBT DIN BOLD?

I forbindelse med dobbelt arrangementet lørdag d. 16.12.2006, sælges NIKE bolde i Hørsholm Hallen.
Klubben og Sportsshop har sat sig på et større antal bolde, som sælges til den beskedne sum af kr. 300,- Bolden er i læder og sælges i str. 6 og str. 7.

Har du ikke nået at få købt din hættetrøje med buks, eller den nye NIKE taske, kan dette stadig nås.

Damerne imod BK Amager kl. 13.30 og kl 16.00 tager herrerne imod Svendborg

Vi ses i Hørsholm Hallen!

 

 

 


13/12 - YH I POKALFINALEN

Efter en sejr over BMS, er klubbens YH 89-90 i pokalfinalen, der spilles søndag d. 7 januar 2007. Tillykke til YH og coach Morten Thomsen!

Læs referat af kampen

 


12/12 - JULEAFSLUTNING FOR HELE KLUBBEN

Fredag den 22. december kl. 18-20 i Hørsholmhallen afholder klubben JULEAFSLUTNING for alle medlemmer. Der vil være æbleskiver, glögg, saftevand og pebernødder i klublokalet (forældre er velkomne), og i hallen deler vi hold og spiller for sjov på tværs af alder og køn. Det vil være muligt at blive og hygge i klublokalet og spille i hallen bagefter.

Arrangementet koster kr. 30,- (både for børn og voksne) som medbringes på dagen.

 

Tilmelding skal ske inden på søndag den 17/12 til denne mailadresse: tilmelding_hbbk@hotmail.com - kan ske både enkeltvis eller som en samlet tilmelding fra holdet.

JULEHILSNER

fra fredagsarrangementsudvalget :-) 


10/12 - YH ER DIREKTE I DEN LANDSDÆKKENDE

Med sejren på 95-61 over BMS, har YH 89-90 kvalificeret sig direkte til den landsdækkende række efter jul.

Læs hvad Coach Thomsen har at sige om kampen mod BMS


7/12 - MINI TRÆNER COACH CLINIC PÅ AMAGER

I forbindelse med Danske Bank Mini Cup 25.-27. januar på Amager, bliver der afholdt coach clinic for minitrænere. Alle trænere der har hold med i turneringen deltager gratis, mens alle andre trænere er velkomne til at være med for den beskedne sum af kr. 50,-

Michael Boje, Thomas Quaade samt en konsulent fra Dansk Håndbold Forbund er blandt foredragsholderne.

Se hele invitationen   


4/12 - BILLEDER FRA JULEBINGO

I forbindelse med dobbeltarrangementet mod Sisu i lørdags, var omkring 80 mini spillere mødt op til Julebingo i klublokalet. Dagen startede med at heppe på SD og hjælpe dem til sejren over Sisu. Herefter stod den på bingo i klublokalet med flotte præmier, efterfulgt af æbleskiver og varm cacao. Med sukker i blodet, heppede minispillerne på SH og så dem hive deres 5. sæson sejr hjem.

 

En rigtig sjov dag for klubbens mange minispillere! Se billeder fra bingo her

 

 


2/12 - TO SEJRE OVER SISU

Der var dobbeltarrangement i Hørsholm Hallen i dag, da både SD og SH tog imod Sisu. Samtidig var omkring 80 af klubbens minispillere mødt op til julebingo, så der var rigtig god stemning i hallen.

Damerne satte tonen an, da de efter en jævnbyrdig kamp, slog gæsterne fra Gentofte 61-53. Herrerne fulgte trop og hev deres 5 sejr hjem!

Læs MT´s referat af damekampen og se statistikken her

Se hvad Thomas Ginnerup har at sige om herrekampen og se statistik fra kampen 

 

 

1/12 - ALL-STAR 2007 I SVENDBORG 

Denne sæson´s All-Star kamp er nu fastlagt. Kampen bliver spillet:

Lørdag d. 10. februar kl. 15.00
i Svendborg Idrætscenter.

Som i de foregange sæsoner kan du være med til at bestemme hvilke spillere der skal være med i kampen. De nominerede bliver offenliggjort fredag d. 8 december på Basketligaen´s hjemmeside

 

 

28/11 - HBBK KOLLEKTIONEN

I samarbejde med Sportsshop.dk og Nike har Hørsholm Basketball Klub fået lavet en kollektion af forkskellige produkter med klubbens logo. Kollektionen består bl.a. af hættetrøjer, busker, jakker og tasker. Læs mere om HBBK Kollektionen

Der er mulighed for at se, prøve og bestille varer på følgende dage:

onsdag d. 29. november - kl.18.00 - 20.00
lørdag d. 2. december - kl. 13.00 - 17.00

Begge dage i klublokalet i Hørsholm Hallen. Kom ned og find årets bedste julegave! 

 

 


 

28/11 - HAR ALKOHOL INDFLYDELSE PÅ KROPPEN OG DIN TRÆNING?

Tirsdag d. 5. december kl. 19.00 i klublokalet, inviterer klubben vores unge medlemmer - målgruppe '92 og ældre til info-aften.

Vi får besøg af Ernærings ekspert, Rikke Schwaner fra Team Danmark, som bl.a. vil fortælle om alkohols påvirkning på præstation og træning, søvn og hvile.

Trænergruppen mener, at dette emne er MEGET aktuelt, men så absolut også, at vi egentlig savner viden om den direkte indflydelse på krop i forhold til træning og præstation - måske endnu vigtigere helbredet i al almindelighed.

Vi vil godt påvirke de unge til at have et fornuftigt forhold til alkohol og hvile, og vi håber at viden omkring emnet er en god vej at gå.

- Morten Thomsen


28/11 - DOBBELTARRANGEMENT MOD SISU

På lørdag d. 2. december tager både SH og SD mod Sisu i et dobbeltarrangement i Hørsholm Hallen. Damerne møder Sisu, det eneste hold de har tabt til i denne sæson, kl. 13.30. Kl. 16.00 er det SH´s tur til at møde Gentofte klubben, i en kamp der for begge hold er yderst vigtig i kampen om en slutspilsplads.

Se hvad Coach Thomsen siger om kampen på lørdag, og læs Thomas & Roberto´s forventninger til SH kampen

I pausen mellem de to kampe er der Jule-bingo for klubbens mini-spillere, så der er lagt op til en rigtig sjov dag i Hørsholm Hallen.


27/11 - REFERAT FRA DEN EKSTRAORDINÆRE GENERAL FORSAMLING

Tidligere på måneden indkaldte bestyrelsen til en ekstraordinær general forsamling, hvor bl.a. en kontingent forhøjelse skulle diskuteres.

Læs referatet af generalforsamlingen og se hvad der blev vedtaget.


27/11 - EN OPFORDRING OG ET STORT TAK FRA SH OG SD

Først vil vi sige mange tak til alle dem der har støttet os i de første kampe og vi håber at endnu flere kommer til i løbet af sæsonen. Dernæst håber vi, at så mange som muligt vil lægge vejen forbi Hørsholm Hallen på lørdag, hvor begge klubbens seniorhold står til at spille to vigtige kampe. Damerne skal spille topopgør mod SISU, som vi tabte knebent til for en lille måned siden. Herrene skal ligeledes spille mod SISU og også for dem bliver det en spændende kamp, hvor de må siges at være favoritter med 4 sejre mod SISU’s ene sejr. 

Jeres støtte og opbakning betyder meget for vores hold og I gør en stor forskel. Vi håber derfor at se så mange som muligt i hallen på lørdag, og vi vil gøre vores for at give jer to seværdige og spændende kampe. 


På vegne af SD & SH,

- Katrine Hounsgaard

 


27/11 - DRENGE 93 I ESTLAND

Drenge 93, trænere og holdledere er hjemvendt fra Estland. Omend noget trætte, så med en stor portion erfaringer rigere.

Træner Asbjørn Knudsen og holdleder Jesper Tullin har skrevet en lille "dagbog" fra turen.

Læs alt om Drenge 93´s deltagelse i EYBL i Estland


26/11 - 93´ERNE TABTE I SIDSTE SEKUND

93´er drengene tabte i sidste sekund til SDJSOR nr. 56 fra Rusland. Ved kampens sidste fløjt var stillingen 36-39 til russerne, efter en en russisk 3´er i deres sidste angreb i en ellers helt lige kamp. Hørsholm fik selv en en 3´er afsted lige inden signalet, men måtte se den rulle ud af ringen.

Idag spilles der mod giganterne i turneringen fra Marciulionis Sports Skole - holdet er ubesejret og meget imponerende, så det bliver uden tvivl en stor oplevelse for drengene.


25/11 - FØRSTE NEDERLAG TIL JH 91

JH 91 led deres første nederlag i EYBL da de måtte se sig slået af Rapla fra Estland med cifrene 49-54. I morgen skal de møde MaSu fra Finland som de tidligere har mødt og slået i Scania.


25/11 - ENDNU EN SEJR TIL JH 91 I EYBL

I drengenes 3. kamp skulle de møde værterne fra BS Kandava. Selvom holdet var bagud med 5 point ved halvlegen, viste de endnu engang høj moral og stærk vilje og tilkæmpede sig en føring på 8 point inden sidste periode. I de sidste 10 minutter viste JH flot spil og fik en sejr på 75-62.

Senere idag venter BC Rapla fra Estland på Steen Guido og JH 91. Held og lykke!


24/11 - MINUTTER TIL GALL

Christian Gall fik 12 minutter i Wagners kamp mod William & Mary. Det blev til 3 point (3 ud af 4 straffe) og det var dermed Gall´s første point i college karrieren. Det blev desværre ikke til nogen sejr, da Seahaws måtte se sig slået 53-77 af William & Mary. Se statistik fra kampen

I morgen, lørdag, tager Wagner imod Vermont på hjemmebane.


24/11 - SUCCES TIL JH 91 I LETLAND

JH 91 der også deltager i EYBL lagde ud med en 20-0 sejr på grund af at modstanderen fra Fryshuset rfa Sverige ikke mødte op til kampen. Senere på dagen kom drengene dog i kamp mod BC Barcy fra Kazakhstan, og det blev til en komfortabel sejr på 65-42. I morgen lørdag skal de op mid BS Kandava fra Letland og BC Rapla fra Estland.

Held og lykke til Coach Guido og drengene!


24/11 - 93´ERNE HANG GODT PÅ

Dagens anden kamp i EYBL blev desværre også til et nederlag, da Khimki vandt 51-36 over Hørsholm. 93´erne var dog foran inden den sidste periode, men det var altså ikke nok til at slå russerne.

I morgen tidlig møder drengene endnu et russisk hold, BC Metall Profil og senere på dagen er det SDJSOR nr. 56 ligeledes fra Rusland, der venter på coach Asbjørn og holdet.


24/11 - 93´ERNE MØDTE DERES OVERMÆND

Drenge 93 tog i dag hul på EYBL, hvor de i deres første kamp i Estland løb ind BC Trinta fra Moskva. Det blev til et nederlg på 20-71 i drengenes EYBL debut! Men allerede i eftermiddag skal drengene i ilden igen, hvor de møder BC Khimki, ligeledes fra Moskva. Spillerne fra Khimki skulle efter sigende være en del større end vores egne drenge, så Hørsholm er uden tvivl kommet på en stor opgave!

JH 91 der ligeledes deltager i EYBL skal først i ilden senere idag, kl. 14.00, hvor de i Letland skal møde svenske Fryshuset BS.

Held & lykke til begge hold!


22/11 - 91´ERNE TAGER TIL LETLAND

Ligesom drenge-93 er klubbens 91ere med i European Youth Basketball League (EYBL) de næste to sæsoner. I den kommende weekend prøves der kræfter med hold fra Finland, Estland, Sverige, Letland og Kasakhstan, og i januar og marts venter hold fra Rusland og Litauen.

Oplevelsen skal være større end resultatet, og holdet kommer til at hente rigtig værdifulde sportslige erfaringer med sig hjem fra mødet med de stærke østeuropæere, hvor basketball er mange gange større end i lille Danmark. 

 

Læs mere om 91´ernes deltagelse i EYBL


19/11 - DRENGE 93 DRAGER ØSTPÅ!

Efter mange overvejelser og lange forberedelser drager Hørsholms drenge 93-hold på torsdag den 23/11 til Kohtla-Järve i Estland for at deltage i den internationale basket-liga EYBL. De næste to år skal drengene prøve kræfter med de bedste hold fra hele Europa.

 

Læs mere om Drenge 93´s forberedelser til EYBL 

 

19/11 - VIL DU OGSÅ KUNNE DUNKE?

Til alle os/jer som ikke kan dunke - der er håb forude - tjek dette smarte move!


17/11 - LODTRÆKNING TIL POKALEN

Der blev idag trukket lod til semifinalerne i pokalen for ungdomshold. Hørsholm/Høbas har endnu 8 ungdoms hold med i turneringen (USD står ikke nævnt på DBBF's hjemmeside, men er dog stadig med). Se lodtrækningen på DBBF's hjemmeside

Derudover har SD jo også spillet sig i semifinalen - lodtrækningen til denne finder dog først sted fredag d. 24. november.


16/11 - ENDNU ET NEDERLAG TIL GALL OG SEAHAWKS

Wagner Seahawks var en tur på Manhatten, hvor det blev til et snævert nederlag på 60-63. Topscorer for Wagner blev sophomore Jamal Smith med 19 point, mens Gall kun fik et enkelt minut på banen.

Læs referatet af kampen og se statistik

Næste kamp for Seahawks er på lørdag, hvor de endnu engang er på udebane - denne gang skal de på besøg hos Maryland-Eastern Shore


14/11 - ADAM OG GRINDAVIK LIGGER NR. 1 PÅ ISLAND

Adam var i sidste uge stærkt medvirkende til at Grindavik endnu engang indtager 1. pladsen i Express Ligaen på Island. I torsdags blev det til en sejr over Hamar/Selfoss på 82-77 - Grindavik var foran 45-40 ved halvleg og denne føring holdt således til sidste fløjt. Adam spillede en kanon kamp, hvor det blev til hele 27 point, 8 rebounds, 4 assists, 2 steals og 4 turnovers på 38 minutters spilletid. Se statistikken for kampen her.

I søndags blev det til endnu en sejr på 101-82, denne gang over Tindastóll, der indtager 7. pladsen i ligaen. Endnu engang leverede Adam en flot præstation med en double-double i form af 14 point og 10 assists. Hertil bidrog Adam også med 7 rebounds, et enkelt steal og på den negative side 5 turnovers. Se statistik fra kampen.

På søndag d. 19 skal Grindavik møde Skallagrímur, der med 5 sejre og 2 nederlag ligger på 5. pladsen.


13/11 - DEBUT TIL GALL

Wagner College og Christian Gall åbnede sæsonen i fredags med at tage imod Lafayette. Wagner scorede kampens første to point, men herefter tog Lafayette over og gik på et 19-0 run til stillingen 19-2. Wagner fik dog pyntet lidt på stillingen inden pausen og gik således i omklædningsrummet med stillingen 39-29 til gæsterne. Efter halvlegen kom Wagner Seahawks ud med fornyet energi og gik selv på et scoringstogt med 13 point i streg, anført af kampens bedste spiller, sophomore Joey Mundweiler. Holdene skiftedes herefter til at score, men yderligere to runs fra Lafayette afgjorde kampen - 70-76 til gæsterne. Gall fik blot 3 minutter på banen, hvor han tog et enkelt skud, der desværre ikke gik i, tog en enkelt rebound og havde en enkelt turnover.

Læs referat af kampen på Wagners hjemmeside og se statistik fra kampen

Næste kamp for Gall og Seahawks er i morgen tirsdag, hvor de skal en tur til Manhatten. Held og lykke til Gall og resten af holdet.


10/11 - ØRESUNDSLIGAEN STARTER

Lørdag d. 11. november går det løs i Øresundsligen, hvor Hørsholm har et hold med i hvert række. JH 91 og JD 91 er med i U16 rækken, mens YH 89-90 og YD 89 stiller op i U18 rækkerne. U16 holdene spiller i Sverige, mens U18 er på hjemmebane i hhv. Hørsholm Hallen og Rådhus Hallen. YD'erne spiller mod IK EOS kl. 20.00 i Hørsholm Hallen, mens YH'erne også møder IK EOS kl. 10.30 i Rådhus Hallen.

Læs mere om Øresundsligaen hos DBBF


7/11 - MASSER AF BASKET I HØRSHOLM HALLEN PÅ LØRDAG

På lørdag skal klubbens tre bedste senior hold i kamp, idet der er triple-arrangement i Hørsholm Hallen. SD åbner ballet kl. 13.30, hvor Piraterne fra Vitus Bering kommer besøg. Herefter følger først SH kl. 16.00 mod oprykkerne fra Horsens BC, mens AUS kommer til Hørsholm for at møde Høbas SH.

Der er altså al mulig grund til at komme i Hørsholm Hallen på lørdag og se en masse god basket og ikke mindst heppe på vores tre hold!

Læs om damernes kamp mod Vitus Bering, se hvad Thomas Ginnerup har af forventninger til SH's kamp mod HBC, og se hvad Høbas skal op imod når AUS kommer til byen.


1/11 - EKSTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Bestyrelsen indkalder til ekstra ordinær generalforsamling onsdag d. 15. november kl. 19.30 i klublokalet.

Alle klubbens medlemmer opfordres til at at møde op!

Se dagsordenen for aftenen her


30/10 - GALL I USA

Christian "Gall" forlod i sommeren Hørsholm til fordel for Wagner College  Seahawks på Staten Island.

Sæsonen i USA starter lidt senere end herhjemme og Christian har derfor sin debut i 1. division i USA til gode - første kamp er d. 10. november på hjemmebane mod Lafayette.

Seahawks havde ikke den store succes sidste sæson, hvor det kun blev til 6 sejre i 18 kampe i NEC conference. Dette skal Gall prøve at rette op på i den kommende sæson, og hans nye træner, Mike Deane har da også tiltro til Gall:
"We are fortunate to receive a player of Christian's size, skills, and experience. He will provide us with a multi-dimensional European midrange game to complement his inside / outside abilities. I feel he has the capabilities to make a difference as a freshman. Wagner is a perfect fit for him both academically and athletically."

 
Held & lykke til Gall og Seahawks i deres første kamp

Læs mere om Gall på Seahawks hjemmeside



30/10 - DET ER HVAD DET HELE HANDLER OM!

"Hey træner, jeg ved godt vi er ret meget bagud oppe på tavlen, men hold k... hvor er det skægt, det her!"

Ovenstående er sagt af en af klubbens mange nye herlige MÆP 96 spillere midt i hendes allerførste kamp, mod et lige så herligt, men en anelse større og stærkere Falcon hold. En kamp der havde en masse positive og supermedlevende basketforældre fra begge hold på Hørsholm Skole i weekenden.

Og er det ikke lige præcis hvad det hele handler om????

Kampen endte vist 9-44 til Falcon, men det er der vist ingen af MÆP 96 pigerne der kan huske mere!

Held & lykke til MÆP 96 i deres fremtidige kampe! Vi håber de bliver ved med at have det lige så sjovt!


29/10 - 30 KAMPE PÅ EN WEEKEND!

Denne weekend bød på hele 30 kampe med Hørsholm/Høbas hold. 17 af disse blev spillet på hjemmebane i de tre haller: Hørsholm Hallen, Hørsholm Skole og Rådhus Hallen. En stor logistisk opgave af få alle brikkerne til at falde på plads og en stor tak skal lyde til turneringsleder Bent Pihl. De mange kampe kræver selvfølgelig også mange dommere og her er tovholder, Per Schønwandt, uundværlig, samt de mange spillere og andre medlemmer der flittigt stiller op med en fløjte - tak til jer alle!

En weekend som denne viser at klubben har kapaciteten til at løfte både en succesfuld ungdoms- og senior afdeling!

Held & lykke til alle hold i næste weekend!


27/10 - LODTRÆKNING TIL KVARTFINALERNE I POKALTURNERINGEN

I dag har der været lodtrækning til kvartfinalerne i pokalturneringen for ungdomshold. Hørsholm har endnu hele 11 hold med i turneringen og selvfølgelig også vores to senior hold.

Se lodtrækningen på DBBF´s hjemmeside


27/10 - RUNGSTED GYMNASIUM ENDELIG KLAR

Til stor jubel for hele klubben er Rungsted Gymnasium endelig blevet klar og vi kan bruge hallerne til træning fra og med tirsdag d. 31. oktober. Det betyder at vi herfra går tilbage til den oprindelige træningsplan.

Se træningstiderne her


25/10 - LEJLIGHED PÅ ALSVEJ UDLEJES

Står ledig nu og kan lejes frem til 1.8.2007.

1. sals lejlighed på 55 m2 beliggende i ”den gl. kollektiv bygning i Opnæsgård”

Lejligheden består af entre, toilet med brusebad, køkken i forbindelse med stue, soveværelse, ed lille vestvendt altan. Kabel TV og internetforbindelse.

Leje: 5.000,- excl. varme

Henvendelse skal ske til sekretær i HBBK Mai-Britt Gerlyng på mobil 2533 8151 eller på
gerlyng@mail.tele.dk


23/10 - STOR KAMP AF ADAM PÅ ISLAND

Adams hold, Grindavik har succes på Island. Første kamp i sæsonen vandt Grindavik over Fjölnir med 83-75. På 22 min fik Adam kun scoret et enkelt straffe, men fik dog lavet 10 assists, som andre jo så fik glæde af. I søndags vandt Grindavik deres anden kamp i Express Ligaen over Haukar (95-85) og indtager dermed første pladsen i rækken. Adam var i den grad medvirkende til holdet succes, da han i kampen mod Haukar leverede 16 point, 10 rebounds og 7 assist på 37 minutter. Grindavik´s anden udlændinge, amerikaneren Steven Thomas spillede også en stor rolle i sejren med sine 24 point og hele 23 rebounds!

Se statistikken for kampen mod Haukar (på islandsk)

Næste kamp for Adam og Grindavik er på torsdag d. 26. oktober hvor de skal på besøg hos Pór Porl.

Held og lykke til Adam og resten af holdet

 

 


 20/10 - BILLEDER FRA I LØRDAGS

 

 


18/10 - NYT COACH SITE PÅ FIBA EUROPA

FIBA Europa har idag launchet en stor coach side, der ser meget spændende og ikke mindst brugbar ud.

Tjek den nye side ud - FIBA Europa


14/10 - HAR DU EN EKSTRA HÅND?

Så kan klublokalet bruge den. I forbindelse med Basketliga og Dameliga kampe er der brug for hjælp til at stå i kiosken og sælge kaffe, kage, slik etc. Du møder blot op ca. 30 min før kampstart og efter kampene er færdige hjælper du lige med at rydde pænt op igen.

Har du mulighed for at give en hånd med, måske bare en enkelt gang, så kontakt Helle Boye på boyehelle@hotmail.com


13/10 - 8-DELS FINALERNE FOR SENIORER

Efter onsdagens to sejre er både Basketliga og Dameliga holdet videre til 8-dels finalerne.

Begge hold skal spille på udebane - herrerne skal en tur til Roskilde, mens damerne skal over storebælt, hvor Horsens IC venter.

8-dels finalerne skal afvikles senest 2. november


9/10 - SÆSONENS FØRSTE UNGDOMSPROFIL

Den nye sæson er allerede i fuld gang og det betyder selvfølgelig også en ny omgang ungdomsprofiler. Vores første profil er Frederik Enevoldsen fra vores dygtige Junior Herrer 91 hold.


Frederik startede med at spille basket fordi hans lillebror skulle begynde og kom til Hørsholm fra Alba fordi han gerne ville spille på et lidt højere niveau.

 

Læs mere om Frederik - hvor høj tror du han bliver?

 

5/10 - PROFIL AF MIKE

Herre holdet´s nye amerikaner er så småt ved at falde til i klubben, på holdet og i huset sammen med Billy og Tania. Vi mødte Mike i hallen efter en træning og det blev der en lille profil ud af.

Læs Mike´s profil


8/10 - MYP 97 SLOG FALCON I SÆSONDEBUT

MYP 97 første kamp i sæsonen var mod Falcon, og selvom gæsterne stillede med en, efter pigernes eget udsagn, MEGET stor spiller, blev det til en sikker sejr på 60-22. Pigerne spillede flot i begge ender og det ser lovende ud for resten af sæsonen.


6/10 - HØBAS JD 92 SIKKERT VIDERE I POKALEN

Høbas kom, så og sejrede mod Herlev i første runde i pokalturneringen, i en kamp hvor der aldrig rigtigt var tvivl om udfaldet.

Læs om pokalkampen her


27/9 - RUNGSTED GYMNASIUM FØRST KLAR EFTER EFTERÅRSFERIEN

Rungsted Gymnasiums gymnastiksal er desværre først klar den 23. oktober, så vi fortsætter med den midlertidige træningsplan indtil efter efterårsferien. I mellem tiden glæder vi os til at se det nye gulv!

Se den midlertidige træningsplan


17/9 - HAR DU EN CYKEL? SOM DU IKKE LIGE HAR BRUG FOR?

Vores 2 amerikanske herrespillere og vores nye damespiller har brug for en cykel hver. Derfor vil klubben være meget taknemlig for at høre fra dig, hvis du/I eventuelt kan undvære en cykel eller 3!

Kontakt venligst Mai-Britt Gerlyng på tlf. 2533 8151 eller på mail gerlyng@mail.tele.dk

 

 

28/9 - JUNIORHERRER 91 MOD HÖGSBO FREDAG AFTEN KL. 20

I morgen aften tager klubbens dygtige juniorherrer årgang 91 imod deres store rivaler fra Högsbo i en træningskamp. Kampen er en gentagelse af sidste års Scania Cup finale, og Hørsholm har revanchen til gode. 

Kom ned i Hørsholm Hallen i morgen aften kl. 20.00 og støt drengene!


16/9 - ET ÅR ER GÅET

For et år siden så Hørsholm´s nye hjemmeside dagens lys - siden da er der sket meget. Vi har haft Månedens Ungdomsprofil, interviews med klubbens store personligheder, en masse flotte billeder fra diverse senior kampe og ungdoms turneringer, sjove spiller dagbøger og ikke mindst en masse besøgende.

Der har i det sidste år været 154.264 besøgende på vores side, det giver i gennemsnit 419 besøg hver dag! Alt i alt en rigtig flot start for hjemmesiden - vi håber, vi vil kunne blive ved med at trække nye besøgende til og glæder os til endnu et år med masser af basket nyheder!

Anne Thorius & Louise Bach


16/9 - KAMPEN OM HÅNERETTEN

Så blev den første kamp om håneretten spillet mellem klubbens to bedste SH hold. Roberto´s unge herrer tog imod de mere rutinerede Høbas spillere i en træningskamp i Hørsholm Hallen.

De unge lagde ud med lyn og torden og var efter første periode foran med hele 34-6 mod et Høbas hold der ellers har vist flotte takter i deres træningskampe mod andre liga-hold. Anden periode blev dog en lidt mere lige affære, men det store forspring fra første periode var nok til at Hørsholm hev en sejr hjem på 81-59. For Høbas var det David Meilsøe der voldte Hørsholm mange problemer - han viste meget stærk form og rutine og var konstant en angrebstrussel. For Hørsholm var Anton stærk i angrebet, mens Simon Boye var den helt store oplevelse i forsvaret - masser af steals og en masse rigtig gode beslutninger både uden og med bolden i angrebet. Høbas var dog uden store Steen Sørensen, Niels Bjerregaard og Wassem, mens Hørsholm stadig venter på endnu en amerikaner.

Det ser meget positivt ud for klubbens to SH hold - Hørsholm skal endnu engang bevise at de er slutspilsplads værdig, mens Høbas skal vise hvad rigtigt sammenspil kan gøre i 1. division. Vi glæder os meget til at følge begge hold her på siden!


14/9 - FØRSTE RUNDE I POKALEN

Som skrevet tidligere her på siden skal vores SD møde Værløse i den første runde af dette års pokalturnering. Kampen er blevet fastsat til:

Onsdag 11. oktober kl. 19.30 i Hørsholm Hallen

Mød op i hallen og se damernes første "officielle" kamp. Ny træner, nye profiler, ny sæson!

Både SH og Høbas SH sidder over i den første runde.


12/9 - NY TRÆNERUDDANNELSE I HØRSHOLM

Lone Andersen fra Human relations har vederlagsfrit tilbudt sin hjælp i forbindelse med en ny træneruddannelse for klubbens trænere. Hørsholm er selvfølgelig meget begejstrede for denne nye mulighed for at løfte trænerstabens kompetencer yderligere, og er meget taknemmelig for Lones store arbejde.

Samtidig tilbyder Lone og Human Relations at hvis et af klubbens hold skaber en kontakt mellem Human Relations og en organisation, der giver en konkret ordre, vil Human Relations sponsorere det konkrete hold med 10-15% af honoraet for ydelsen.  

Klubben glæder sig meget til samarbejdet med Lone Andersen og er ikke i tvivl om at Human Relations vil være med til at gøre vores trænere endnu dygtigere!

Læs mere om den nye træneruddannelse

Human Relations

 


12/9 - LOPPEKÆLDEREN BUGNER AF GODE TILBUD

Supporters loppekælder bugner med mange spændende ting som kan købes hver lørdag mellem 10.00 - 12.00.

Alle er velkomne til at besøge kælderen og gøre et kup og vi ser frem til at byde jer velkommen. Vi har komplette spise og kaffe stel - se blandt andet nedenstående flotte stel der består af hele 86 dele og sælges for kun kr. 4.000,- Se flere billeder ved at trykke på billedet forneden.


6/9 - STORE FOTODAG FOR DE TO SENIORHOLD

Morten Janussen var mødt op i Hørsholm Hallen her til aften for at tage holdbilleder såvel som profilbilleder af vores SD og SH hold. Samtidig blev der taget et samlet billede af begge hold:

Der mangler dog et par spillere på billedet da amerikanerne endnu ikke er landet, Søren Flæng er med landsholdet, og Anne Thorius først støder til holdet efter jul.

Nu da billederne er i hus følger profilerne af alle spillerne snarest.


31/8 - LANDSHOLDET TABTE TIL ESTLAND 50-51

Efter en rodet kamp måtte Danmark se sig slået knebent 50-51 af Estland i deres første kvalifikationskamp. Danskerne kom ellers godt fra start, men en katastrofal 2. periode der endte 14-7 til Estland og alt for mange turnovers, var de bagud 22-32 ved pausen. 

Der kom gang i Christian Drejer i 2. halvleg, efter at han havde været meget anonym i de første to perioder. Sidste periode viste flot dansk spil, der kom bedre styr på forsvaret og passet bedre på den lille runde. Med 18 sekunder igen var Danmark bagud 50-51 og efter en time-out fra Allan Foss, blev bolden givet til Drejer.

 
 Drejer driver ind og midten og får et skud af, men den gik hverken i og lyden af 
 dommerens fløjte udeblev også. Martin Thuesen fejler op af banen med under 1 sekund
 tilbage og Estland hiver den marginale sejr hjem.
 

 Danmark skal i kamp igen allerede på søndag d. 3. september, hvor puljens
 storfavoritter Kroatien gæster Danmark. DK4 viser selvfølgelig også denne kamp!


31/8 - JH 92 PÅ LOPPEMARKED

JH 92 planlægger en tur til USA og det koster jo - derfor har drengene stået på Hørsholm Midtpunkt´s loppemarked for at tjene lidt penge. Ugebladet var på pletten og fik også taget et billede af drengene i aktion.

Se Ugebladets artikel


29/8 - POKALTURNERINGEN FOR SENIORER OG UNGDOM

Så er der blevet trukket lod i pokalturneringerne for både seniorer og ungdom.

Klubbens to liga hold er selvfølgelig med i årets pokalturnering, og damerne skal prøve at forsvare deres titel fra sidste år. I første runde møder de oprykkerne fra Værløse, mens SH sidder over i første runde. Høbas SH deltager også i pokalen og skal også først i ilden i anden runde. Kampene i første runde skal afvikles inden 23. september.

Se hele lodtrækningen for seniorer

Lodtrækningen for klubbens ungdomshold har også fundet sted og Hørsholm er repræsenteret i alle rækkerne.

Se hele lodtrækningen for ungdom

Held & lykke til alle holdene!


27/8 - JH 91 TRÆNINGSKAMPE

Juniorherrerne (årgang 1991) havde i weekenden besøg af Eos Lund og Falcon til et par tidlige træningskampe. I sidste sæson blev Eos Lund slået i Lundfinalen med 3p., og Falcon blev besejret med 2p. sidst holdene mødtes - i SM-finalen forrige sæson. Denne gang var forskellen lidt større.

Hørsholm vs. Eos Lund 89-58 (21-10, 49-26, 61-39)
Topscorer: Alexander Bak 24p., Morten Christensen 19p.

Hørsholm vs. Falcon 87-74 (22-13, 50-33, 67-54)
Topscorer: Jonathan Gilling 30p., Jonas Buchholdt 21p.

Det ser lovende ud for JH i den kommende sæson og vi glæder os til at følge dem!


21/8 - HERRERNE OG DAMERNE VISER ALTERNATIVE EVNER

En del af herre og dame spillerne stillede i lørdag's op for at hjælpe med at male i det hus, hvor tre nye Hørsholm spillere skal bo i løbet af sæsonen.

Dagen forløb ganske fint med en masse underholdende momenter og grin, men bestemt også seriøst arbejde.

Se billederne fra dagen's arbejde.

 H.N.


18/8 - MIDLERTIDIG TRÆNINGSPLAN

Som de fleste ved så er Rungsted Gymnasium endnu ikke klar til at blive anvendt til træning. Vores frivillige har derfor arbejdet ihærdigt på at foretage nogle ændringer i træningsplanerne, som har gjort at alle stort set har samme tid i hallerne.

Se den midlertidig træningsplan som på nuværende tidspunkt er i brug til og med d. 1-10.


12/8 - SPÆNDENDE LÆSNING ANG. ACL SKADER

Følgende artikel er relevant for basketspillere i det ACL skader desværre hænder indenfor vores verden. Artiklen omhandler hvorledes præventiv træning anvendes for netop at forebygge ACL skader. Det er specielt pige og damespillere som rammes af disse skader, hvilket der også lægges vægt på i artiklen.

Proper training can reduce ACL risks in female athletes.


21/8 - VISIONS- OG VÆRDIAFTEN

Programmet for klubbens visions- og værdiaften er nu helt på plads og der er lagt op til en meget spændende og ikke mindst produktiv aften.

Se hele programmet her

Og har du ikke allerede meldt dig til, så send en mail til Mai-Britt Gerlyng


16/8 - VISIONS- OG VÆRDIAFTEN

D.29.august er spillere, trænere, holdleder og forældre og andre interesserede inviteret til Visions- og værdiaften. Formålet med arrangementet er at formulere en fælles vision for klubben, som alle kan arbejde efter. Ambitionerne er høje og de indfries kun hvis alle hjælper til.

Læs mere om arrangementet.


14/8 - TO NEDERLAG TRODS GODKENDT INDSATS

I forberedelserne til den kommende sæson spillede Hørsholms herrer torsdag og fredag to spændende kampe mod et amerikansk hold.

Hørsholms herrer havde besøg af et sammensat allstar hold fra USA og selv om at de amerikanske herrer hold var favoritter viste Hørsholm godt spil. Især i forsvaret viste holdet at de kunne være med. I den første kamp som blev spillet i torsdags hang Hørsholm godt med indtil 4 minutter før tid hvor amerikanerne trak fra med nogle hurtige fastbreaks og det endte med en sejr til gæsterne på 11 point.

Fredagens kamp blev endnu en god kamp fra begge sider. I den sidste del af kampen afgjorde amerikaneren kampen ved et godt fuld bane press og kampen endte med en sejr til gæsterne på 19 point.


8/8 - TRÆNINGS START

Skolernes sene opstart er ved at drive klubbens ungdomstrænere til vanvid: "KOM HJEM FRA FERIE - VI VIL I GANG MED SÆSONEN" :-) ... og nu er der heldigvis heller ikke så lang tid til. De sidste par huller i trænergruppen er ved at blive udfyldt, og i løbet af en uges tid vil vi præsentere trænerne og holdene her på siden. De sidste smårettelser i træningstiderne er ved at være lavet, og tiderne kommer også her på siden hurtigst muligt.

Som noget nyt har vi fordelt nogle af klubbens trænere i grupper til at hjælpe og supervisere holdenes trænere i løbet af sæsonen. Det skal være med til at øge dialogen og fremme kommunikationen på tværs af holdene, og vi glæder os meget til at starte projektet op - læs mere om Coaches i Teams

Steen G


7/7 - VISIONS- OG VÆRDIAFTEN I HBBK

I de sidste 25 år har Hørsholm Basketklub vokset sig stor og succesfuld. For at videreføre denne positive udvikling er det vigtigt vi som klub har en fælles vision og fælles værdier - disse skal fastlægges af hele klubben og alle dens medlemmer. Derfor inviterers alle til

Visions- og Værdiaften
29. august 2006
kl. 19.30-22.00 

Tilmeld dig aftenen hos Mai-Britt Gerlyng - husk at notere navn og holdtilknytning tydeligt.

Læs mere om Visions- og Værdiaftenen


6/8 - HVOR VAR DU???

Igår, lørdag d.5-8 afholdte GAM3 deres årlige streetbasket stævne på intet mindre end Rådhuspladsen i København. Og hvilken scene det var!  Masser af tilskuere, masser af sol og ikke mindst masser af spændende basket og underholdning. 

Undertegnede deltog selv i begivenhederne i Girls Elite sammen med tidligere Hørsholm’er Pernille Dalgaard, nuværende Hørsholm’ere Kristine Dalgaard og Therese Deemand og derudover Malene Lindholm (Sisu) og Mie Burlin (Spanien). Desværre var der blot 3 hold (ja, du læste rigtigt) der havde tilmeldt sig denne række, hvilket jo betød meget få kampe. Efter 3 sejre (to med kamp og en uden kamp) kunne vores hold trække sig sejrrigt ud af turneringen – nogle af os for andet år i træk!

Ganske herligt med en sejr og de flotte præmier, men ærgerligt at ikke flere formår at samle et hold og støtte op om så godt et arrangement, som er med til at fremme vores sport. Dette gælder ikke kun i Girls Elite, men bestemt også i ungdomsrækkerne, hvor det var begrænset hvor mange Hørsholm ansigter man så i kamp. Det er en sjov og anderledes måde at spille basket på og bestemt en mulighed hvor du kan være kreativ på banen på en mere fritstillet facon! 

Så hiv dig selv op ved hårrødderne og deltag i disse arrangementer i fremtiden – nu er muligheden der jo snart igen, når DBBF afholder deres streetbasket stævner rundt om i Danmark.

Og vi er vist et godt eksempel på at man aldrig bliver for gamle til at have det sjovt – og så længe vi stadig har det sjovt og desuden formår at vinde, hvorfor skulle vi så blive væk?

Webmaster og Damespiller - Anne Thorius


4/8 - STREET BASKET LANDET RUNDT

Hvis ikke du nåede at tilmelde dig GAM3 street basket på Rådhuspladsen imorgen så er der stadig mulighed for at få spillet lidt organiseret street basket. Det er nemlig idag det går løs med quint Streetbasket DM 2006. I eftermiddag, fredag d. 4. juni kl. 16.00 starter det første indledende stævne i Field’s på en tur, der sender os gennem hele landet før finalerne spilles d. 23. september i Bruun’s Galleri.


Læs meget mere på www.streetbasket.dk.


28/7 - JENS ERIK INVITERET TIL CAMP

Hørsholm's talentfulde 89'er Jens Erik Nielsen er i forbindelse med sin deltagelse til NM i Solna blevet inviteret til Adidas Camp i Berlin i slutningen af August. Jens Erik skal som eneste danske deltager deltage i den ene af de fire camps som Adidas afholder rundt om i verden. De fire bedste deltagere fra denne camp bliver endvidere inviteret til finalecamp i USA.

Vi ønsker Jens Erik held og lykke.


24/7 - BEDRE SENT END ALDRIG

Webmasterne her på hbbk.dk skylder YD 88 en undskyldning! I sin tid da vores dygtige Ynglinge Damer vandt DM over Åbyhøj fik vi aldrig lagt billederne fra deres finale på hjemmesiden. Derfor har vi nu fået lagt dem på hjemmesiden - håber I kan tilgive os!

Heldigvis giver det os bare anledning til, endnu engang, at sige tillykke med DM 2005/06.


23/7 - TID TIL HOPPETRÆNING

Hvis ikke du allerede er begyndt på din hoppetræning, så har du meget at indhente!

Se dette imponerende dunk!


Hørsholm 79'ers Webbureauet Krogstrup & Hede